Årsrapport: Menneskerettighederne under globalt angreb årsrapport FN

 
Udgivet
01.
Video


02.
Nyhed

Årsrapport: Menneskerettighederne under globalt angreb

Menneskerettighederne er under et historisk stort pres fra stater, som bryder international ret og bevidst underminerer FN-systemet, som skal beskytte menneskerettighederne, advarer Amnesty International i sin årsrapport.

Verden over bryder stater og væbnede grupper international ret. Samtidig har regeringers kortsigtede egeninteresser, repressive sikkerhedslove og et sårbart FN-system ført til et omsiggribende globalt angreb mod både helt basale frihedsrettigheder og de internationale organer, som historisk er skabt til at beskytte menneskerettighederne. 

Sådan advarer Amnesty International, der i dag offentliggør sin årsrapport og vurdering af den aktuelle globale menneskerettighedssituation. 

”Millioner af mennesker lider på grund af stater og væbnede grupper. Samtidig fremstiller regeringer verden over beskyttelsen af menneskerettigheder som en trussel mod national sikkerhed, lov og orden eller nationale værdier”, siger Salil Shetty, der er generalsekretær i Amnesty International. 

”Ikke nok med at vores rettigheder er truet – også de love og systemer, som skal beskytte os, er under angreb. Mere end 70 års hårdt arbejde og menneskeligt fremskridt er på spil”, siger Salil Shetty. 

Research i 160 lande

Årsrapporten fra Amnesty International, verdens største uafhængige menneskerettighedsorganisation, bygger på den research, organisationen udførte på 160 lande igennem 2015. 

Den viser blandt andet, at mere end 122 stater sidste år torturerede og fysisk mishandlede sine borgere, 30 stater tvang mennesker tilbage til lande, hvor de er i fare, og i mindst 19 lande begik regeringer eller væbnede grupper krigsforbrydelser.

Som aktuelle eksempler på den svindende opbakning til menneskerettighedssystemet peger Amnesty blandt andet på Saudi Arabiens blokering af en FN-undersøgelse af krigsforbrydelser i Yemen, Sikkerhedsrådets blokering af handling i krigen Syrien, en række afrikanske staters mulige exit fra Den Internationale Straffedomstol samt Ruslands og Storbritanniens forsøg på at svække Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

I samme forbindelse understreger Amnesty International, at den negative udvikling ikke begrænser sig til disse konflikter eller lande, ligesom organisationen i sin årsrapport hverken giver karakter til eller sammenligner enkelte lande.

FN mere sårbart end nogensinde

Med årsrapporten opfordrer Amnesty International verdens ledere til at øge den politiske og økonomiske støtte til de internationale mekanismer, der er sat i verden for at opretholde international ret og beskytte menneskerettighederne.

”FN blev skabt for at redde de kommende generationer fra krig og for at bekræfte vores fælles tro på fundamentale menneskerettigheder. Men FN står foran enorme udfordringer og er mere sårbart end nogensinde”, siger Salil Shetty.

Amnesty peger på krigen i Syrien og de indtil videre fire vetoer, som i Sikkerhedsrådet har forhindret handling for at mindske konflikten, som et eksempel på de katastrofale menneskelige konsekvenser, når FN forhindres i at beskytte mennesker, opretholde international ret og bekæmpe straffriheden for forbrydelser.

FN’s kommende generalsekretær, som vælges senere i år og tiltræder i 2017, arver derfor et FN i desperat brug for fornyelse og øget opbakning, mener Amnesty:

”FN’s medlemsstater har i år en historisk mulighed for at puste nyt liv i FN ved at støtte en stærk kandidat som generalsekretær, der både har engagementet, den personlige styrke og visionen til at tage kampen op mod stater, som i eget land og internationalt arbejder for at underminere menneskerettighederne”, siger Salil Shetty. 

”Det er verdens ledere, som har magten til at forhindre, at kriser kommer ud af kontrol. Regeringerne må standse angrebene på vores rettigheder og i stedet styrke de forsvarsmekanismer, som verden har skabt for at beskytte os. Der har aldrig været mere på spil”, siger Salil Shetty.    

Kritik af Danmark

Danmark er omtalt i Amnestys årsrapport på fire punkter.

  • Amnesty kritiserer, at politiet lukkede voldtægtssager uden en formel politiundersøgelse af anklagen, og at Danmark ikke har undersøgt baggrunden for at så få voldtægtssager kommer for retten.

  • Amnesty kritiserer politiets indskrækning af forsamlingsfriheden i forbindelse med den såkaldte ”Tibet-sag”, men anerkender samtidig at Justitsministeriet har nedsat en kommission til at undersøge sagen. 

  • Amnesty kritiserer frihedsberøvelsen og den mangelfulde screening af sårbare asylansøgere samt ændringer i udlændingeloven, der i november sidste år åbnede for øget frihedsberøvelse uden domstolskontrol. 

  • Amnesty kritiserer regeringens lukning af den del af Irak-kommissionen, som havde til opgave at undersøge militærets praksis med fangehåndtering og det mulige danske medansvar for overgreb mod civile irakere. 

Derudover advarer Amnesty om, at opbakningen til menneskerettighederne også synes at være svindende i flere europæiske lande:

”Historisk set har europæiske regeringer været bannerførere for menneskerettighederne, men aktuelt ser opbakningen desværre skrøbelig ud. Hvis den udvikling fortsætter, så risikerer vi i Europa indirekte at give legitimation til regimer verden over, hvor borgeres tilværelse bygger på magtens nåde, og mennesker intet sted har at henvende sig, når deres rettigheder krænkes”, siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark. 

Fremskridt – trods alt

Amnesty International har også noteret sig en række fremskridt for menneskerettighederne, som fandt sted i kalenderåret 2015.

  • Tre lande afskaffede dødsstraffen i 2015, Madagaskar, Fiji og Surinam.

  • Efter pres fra Amnesty annoncerede Shell, at firmaet ville udbetale erstatning til 15.600 landmænd og fiskere i Bodo, Nigeria, hvor to store olieudslip fra Shell i 2008 og 2009 ødelagde livsgrundlaget for lokalbefolkningen.

  • Nigerianske Moses Akatugba blev løsladt fra dødsgangen efter næsten ti års fængsel. Mere end 800.000 Amnesty-aktivister havde krævet løsladelsen af Moses Akatugba, som blev tortureret til at tilstå en forbrydelse, han siger, han aldrig begik. 

  • I El Salvador blev Carmen Guadalupe Vasquez løsladt i februar. I 2007 blev hun idømt 30 års fængsel for mord, efter hun ufrivilligt aborterede som 18-årig. Abort under alle former er kriminaliseret i El Salvador.
     
  • I oktober blev Shaker Aamer løsladt fra det amerikanske fængsel Guantánamo på Cuba. Shaker var en af fængslets første fanger og mistede 13 år af sit liv, uden at der nogensinde blev rejst tiltale mod ham.
     
  • I marts underkendte Indiens højesteret en lov om informationsteknologi, der indtil da blev brugt til forfølge aktivister og regeringskritikere, som ytrede sig online.

  • Mongoliets parlament vedtog en lov, der fra september 2016 afskaffer dødsstraf i landet.
     
  • Irland blev det første land i verden, som på baggrund af en folkeafstemning vedtog at indføre vielser for homoseksuelle.
     
  • Leyla Yunus, en af Aserbajdsjans mest prominente menneskerettighedsforkæmpere, blev løsladt i december. I august blev hun idømt fængsel for ”bedrag” og andre påståede lovovertrædelser relateret til hendes ngo-arbejde.