Dansk statsborger sidder fortsat fængslet i Bahrain, hvor menneskerettighedssituationen langt fra er blevet bedre siden oprøret for fem år siden.
Systematisk tortur, seksuel mishandling og anden nedværdigende behandling. Det har siden 2011 været barsk virkelighed for den danske statsborger Abdulhadi al-Khawaja, der i kølvandet på oprøret i Bahrain for fem år siden blev idømt fængsel på livstid for at deltage i en fredelig demonstration mod styret i det arabiske land.
Datter også dømt
På trods af opfordringer fra officiel dansk side til at løslade ham, sidder menneskerettighedsforkæmperen stadig bag tremmer. Hans datter Zainab Al-Khawaja har også været fængslet og blev i oktober 2014 idømt tre års fængsel for at have revet et billede af Bahrains konge i stykker. Dommen blev senere blev reduceret til et års fængsel, men moderen til to har samtidig tre andre domme hængende over sig for blandt andet at ”forstyrre den offentlige orden”. Hun er nu anholdt, og står til at tilbringe tre år og en måned i fængsel.
Slår hårdt ned på kritikere
Abdulhadi og Zainab Al-Khawaja er dog langt fra de eneste, der har fået hårde domme for at bruge deres ytringsfrihed. På femåret for masseprotesterne i Bahrain slår regimet fortsat brutalt ned på kritikere, og det får håbet om fremskridt for menneskerettighederne i landet ved Den Persiske Bugt til at svinde.
”Fem år efter oprøret ser vi stadig tortur, vilkårlige fængslinger og en meget hård kurs mod fredelige aktivister og regeringskritikere. Alle, der vover at kritisere myndighederne – uanset om de er menneskerettighedsforkæmpere eller politiske aktivister – risikerer at blive straffet”, siger James Lynch, der er vicedirektør for Amnestys Mellemøst- og Nordafrikaafdeling.
Ingen straf til sikkerhedsstyrker
De store folkelige protester i Bahrain begyndte 14. februar 2011, og sikkerhedsstyrkerne i landet svarede igen ved at dræbe og såre demonstranter. Andre døde i arresten efter at være blevet mishandlet. Men ingen er endnu blevet stillet til ansvar for de voldsomme overgreb.
”På trods af løfter fra myndighederne om, at man ville retsforfølge de sikkerhedsstyrker, der var ansvarlige for menneskerettighedskrænkelserne i 2011, venter folket i Bahrain stadig på retfærdighed. Institutioner, der skulle beskytte menneskerettighederne, har ikke bare undladt at lave uafhængige undersøgelser og holde gerningsmændene ansvarlige. Det ser i stigende grad også ud som om, at de bliver brugt til at feje fortsatte krænkelser af banen”, siger James Lynch.
Tortureret til tilståelser
Politiske aktivister, menneskerettighedsforkæmpere, lærere og læger var blandt dem, der blev arresteret for at lede eller deltage i oprøret i 2011 eller for at tale højt om krænkelserne. Mange af dem sidder stadig i fængsel, og adskillige er idømt livstidsstraf – i nogle tilfælde efter at være dømt på ”tilståelser”, der ifølge de dømte selv er fremkommet under tortur.
Forkerte signaler fra myndighederne
Det står i skarp kontrast til måden, myndighederne har grebet sikkerhedsstyrkernes handlinger an. De få, der blev retsforfulgt – heriblandt dem, der havde skudt og dræbt demonstranter – blev enten frikendt eller idømt symbolske straffe, der slet ikke stod mål med krænkelserne.
”Det sender et signal om, at man kan udøve tortur og vilkårlig og grov vold uden straf. Myndighederne må tøjle sikkerhedsstyrkerne og gøre det helt klart, at krænkelser ikke vil blive tolereret, og at de ansvarlige vil blive retsforfulgt”, siger James Lynch.