Transkønnede aktivister modtager Menneskerettighedsprisen

01.
Nyhed

Transkønnede aktivister modtager Menneskerettighedsprisen

Rådet for Menneskerettigheder har valgt at give årets hæderspris til en gruppe transkønnede aktivister, der sammen med Amnesty har skabt synlighed og debat om transkønnedes rettigheder.

En gruppe transkønnede aktivister fra hele landet modtager Menneskerettighedsprisen 2016, som uddeles af Rådet for Menneskerettigheder. Aktivisterne får prisen for at have skabt synlighed og debat i Danmark om ikke bare transkønnedes rettigheder, men også om kønsstereotyper og kønsroller.

I samarbejde med Amnesty og kampagnen #sygt system, Copenhagen Pride, Transpolitisk Forum, Transkønnedes Interesseorganisation, LGBT Ungdom og LGBT Danmark har de været med til at få transkønnethed fjernet fra Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse over psykiske sygdomme, så transpersoner i Danmark ikke længere skal have en psykiatrisk diagnose for at få adgang til hormoner og operationer.

Fra 1. januar 2017 betegnes transkønnethed ikke længere som en psykisk lidelse i Danmark.  

Særlig indsats 

Menneskerettighedsprisen er en hæderspris, der gives til en person, gruppe eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for menneskerettighederne i Danmark. Juryen bag Menneskerettighedsprisen har valgt at tildele prisen til følgende personer:

Niels Jansen, Laura Mølgaard Tams, Mark Nielsen, Elias Magnild, Elvin Axel Pedersen-Nielsen, Jonas Sebastian Heilmann, Sandy Lee Mondrup, Linda Thor Pedersen, Tanya Randstoft, Charlie Sigge Hedman, Nat Aske Pan Ravn, Nevan Solagna, Loui Jensen, Vibe Grevsen, Miki Kristiansen, Ro Hamrobot, Alice Minor, Marie Elisabeth Lind Thomsen, Nor Karim, Daniel Hansen, Malene Andreasen, David Zennaro og Lai Balsig samt andre, der har valgt at stå frem.

Står fem trods risici

Prismodtagerne har sat ansigt på problemet for de mange transkønnede, der har oplevet modstand i forhold til kønskorrigerende behandlinger og synliggjort de urimeligt lange udredningsforløb.

De er stået frem, selv om de har risikeret stigmatisering, afvisning fra familier og hate speech. De har udfordret selve det system, som de er afhængige af for at få behandling.

Fakta

Menneskerettighedsprisen 2015 gik til whistleblower og tidligere efterretningsofficer, Anders Kærgaard, der stod frem og vidnede til forsvar for en gruppe irakere, der havde anlagt sag mod Danmark for medansvar for tortur.

Ved at give prisen til disse aktivister fremhæver Rådet for Menneskerettigheder andre menneskerettighedsområder end de, der har været fokus på ved tidligere uddelinger.

Der sættes samtidig fokus på en helt særligt udsat gruppe og på, at personligt mod kan være med til at skabe menneskerettighedsforbedringe