Tyrkiet efter kuppet

Af Ole Hoff-Lund
Artiklen er bragt i medlemsbladet AMNESTY #4 2016

AMNESTY har besøgt Tyrkiet i undtagelsestilstand

Det var helt tydeligt, at Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan befandt sig i en ekstremt presset situation, da han blev interviewet af CNN Türk midt om natten den 15. juli. Fra en ukendt lokation havde han ringet studieværten op via Facetime på sin iPhone.

Den kvindelige studievært Nevsin Mengu sad nu og holdt sin egen telefon op foran kameraet, mens Erdogan talte til folket.

Få timer forinden havde militæret afspærret dele af Istanbul og hovedstaden Ankara med kampvogne, og kampfly fløj lavt hen over byen. De statslige tv-kanaler var blevet overtaget af kupmagerne, men via det utraditionelle CNN-interview opfordrede Erdogan de 80 millioner tyrkere til at komme ud i de nattemørke gader og protestere.

 

Titusindvis af indbyggere strømmede ud for at forsvare republikken, og da morgenen kom, var kupmagerne overmandet. 290 mennesker mistede livet, og over 2.000 blev såret.

Erdogans jernnæve

Siden kupforsøget har Tyrkiet været i undtagelsestilstand. Erdogan var hurtig til at udpege sin gamle allierede, Fethullah Gülen, som kupmager. Gülen hjalp Erdogan til magten i 2002, men siden er de raget uklar, og den tidligere imam bor i dag i USA, som nægter at udlevere ham på grund af manglende beviser.

Imens har Erdogan indledt en nådesløs jagt på påståede sympatisører til Gülen. Over 100.000 offentligt ansatte er blevet fyret eller suspenderet fra deres arbejdspladser, og over 35.000 mennesker er blevet arresteret. Samtidig er mindst 169 medier blevet lukket, og 112 journalister er fængslet under anklage for at støtte terrorbevægelser.

Tramper på menneskerettigheder

Amnesty Internationals researchere i Tyrkiet følger udviklingen og advarer præsident Erdogan om at fortsætte sit brutale angreb på demokratiske institutioner, medier og politikere:

“Vi er vidner til et nedslag af exceptionelle dimensioner i Tyrkiet i øjeblikket. Det er forståeligt og rimeligt, at regeringen ønsker at straffe de ansvarlige for det blodige kupforsøg, men myndighederne skal ikke bruge undtagelsestilstanden til at trampe på menneskerettighederne”, siger Amnestys researcher, Andrew Gardner.

Amnesty har dokumenteret tortur og voldtægt af fanger efter kuppet og har opfordret Erdogan til at droppe en række af de nye undtagelsesbestemmelser.

 

Særligt tre af dem er problematiske i forhold til at sikre fangerne mod overgreb: Mistænkte kan tilbageholdes i 30 dage uden at blive stillet for en dommer, varetægtsfængslede har ikke krav på en advokat de første fem dage og kan ikke selv vælge forsvarer, og politiet har ret til at være til stede, når de fængslede mødes med advokater eller rådgivere.

Både Amnesty og EU har gentagne gange opfordret Tyrkiet til at revidere sin terrorlovgivning, der med sine meget brede bestemmelser kan omfatte næsten ethvert tilløb til protest eller kritik.

I november udsendte EU en fælles erklæring, der opfordrer Erdogan til at genetablere en politisk dialog med oppositionsgrupper og sikre demokratiet og respekten for menneskerettighederne.

Citatet kommer fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, men samtidig har EU gjort sig dybt afhængig af Tyrkiet som dørmand for at stoppe de syriske flygtninge, der vil til Europa. Præsident Erdogan har flere gange truet med at opsige den kontroversielle aftale og give de omkring 2,7 millioner flygtninge fri adgang til Europa.

Da flere EU-lande, herunder Danmark, indkaldte Tyrkiets

ambassadører til samtaler efter arrestationen af 12 parlamentsmedlemmer fra det kurdiske parti HDP, reagerede Erdogan med beskyldninger om, at Europa beskytter kurdiske terrorister.

“Jeg er ligeglad med, om de kalder mig diktator eller andre ting. Det går ind ad det ene øre og ud ad det andet. Det, der betyder noget, er, hvad mit folk kalder mig”.