Sexologisk Klinik i København holder fast i de lange og umyndiggørende forløb for behandling af transkønnede, selv om transkønnethed ikke længere er på Sundhedsstyrelsens liste over psykiske lidelser. Det viser ny research fra Amnesty.
Transkønnethed blev fjernet fra den psykiatriske sygdomsliste i januar i år. Men det har ikke ført til bedre behandling af danske transpersoner, der ønsker at få adgang til hormoner og operationer.
Transkønnede skal stadig igennem lange, umyndiggørende og ydmygende forløb på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København, som har monopol på udredning og behandling af transkønnede i Danmark. Det dokumenterer Amnesty i en opfølgning på organisationens rapport fra 1. marts 2016, ”Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark”.
Opfølgning på rapporten fra 2016
Amnesty har interviewet syv transpersoner, som i øjeblikket er i gang med udredning eller observation på Sexologisk Klinik. Deres beretninger viser, at klinikken fortsætter de krænkende procedurer trods den historiske beslutning fra et enigt folketing om at fjerne transkønnethed fra Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse over psykiatriske lidelser.
Ifølge 34-årige Charlie har samtalerne på Sexologisk Klinik stadig fokus på seksualitet, selv om det er kønsidentitet, det handler om.
”Man får et skema, hvor der er tomme felter med tilhørende spørgsmål, hvor der for eksempel står: ”Hvordan var synet på sex i din familie? Talte I om det? Har du været udsat for overgreb? Beskriv din sexdebut. Har du plaget dyr? Er du religiøs?”, fortæller Charlie, der i lighed med de andre personer, Amnesty har talt med, er rystet over klinikkens syn på transkønnede.
Transkønnethed er ikke en psykisk sygdom
Ifølge kampagneleder Helle Jacobsen fra Amnesty understreger det, at behandlingen af transkønnede bør flyttes helt væk fra psykiatrien.
”Det var en milepæl i kampen for transkønnedes rettigheder, at Danmark den 1. januar i år blev det første land i verden til at fjerne transkønnethed fra den psykiatriske diagnoseliste. Men det forbliver en symbolsk handling uden betydning for de transkønnede, hvis adgangen til behandling ikke ændres markant. Amnesty opfordrer derfor sundhedsministeren til at sikre, at transkønnede ikke længere tvinges igennem psykiatriske udredningsforløb, men at de tilbydes behandlinger på baggrund af informeret samtykke”, siger hun.
Informeret samtykke betyder, at den transkønnede bliver informeret om virkningen af en given behandling, mulige bivirkninger og derefter selv træffer beslutning om, hvorvidt vedkommende vil modtage behandlingen.
Bred opbakning til Amnestys krav
Sundhedsordførerne fra næsten alle partier i Folketinget bakker op om Amnestys krav om, at fjernelsen af diagnosen fra sygdomslisten bør føre til et paradigmeskift i behandlingen af danske transkønnede, så beslutningskompetencen placeres hos individet.
Og det opnås ikke ved, at Sexologisk Klinik i Aalborg også får mulighed for at behandle transkønnede fremover, som sundhedsministeren foreslog i sidste uge, mener Amnesty.
”Det vil tværtimod fastholde danske transkønnede i umyndiggørende, psykiatriske udredningsforløb. Under den nuværende model er det en psykiater, der er behandlingsansvarlig, hvilket er dybt kritisabelt, da den behandling, som transpersoner har behov for, ikke er af psykiatrisk men af fysisk karakter”, siger Helle Jacobsen.