Det nytter noget at kæmpe for menneskerettighederne. Her er 10 af de største sejre, vi sammen har opnået i løbet af 2022.
1. Colombia legaliserer abort
I februar afskaffede Colombia landets forbud mod abort. Det er en kæmpe sejr for menneskerettighederne, og er med til at slå fast, at også gravide har ret til at bestemme over egen krop. Den nye abortlov er del af den såkaldt ’grønne bølge’, der begyndte i Argentina i 2018, hvor aktivister iklædt grønne tørklæder gik på gaden og krævede et opgør med forbuddet mod abort. Det lykkedes i 2020, hvor Argentina legaliserede abort indtil 14. graviditetsuge. Året efter afskaffede også Mexico sit abortforbud. Også i andre lande i regionen, der ellers er kendt for at have verdens mest restriktive abortlovgivninger, kan man se små fremskridt på abortområdet. I februar legaliserede Ecuador abort, hvis graviditeten skyldes voldtægt.
2. Syrisk torturbøddel dømt i Tyskland
“Den bedste nyhed om Syrien i ti år.”
Sådan lød den første reaktion fra Amnestys Syrien-researcher, Diana Semaan, da en historisk retssag kulminerede i den tyske by Koblenz den 13. januar i år.
Her blev Anwar Raslan, som var oberst i Assad-regimets efterretningstjeneste, fundet skyldig i forbrydelser imod menneskeheden, herunder tortur, drab og voldtægt.
Amnestys rapporter blev brugt i retssagen til at afdække den syriske stats udbredte og systematiske tortur imod tilbageholdte syrere. Vi forventer nu at se flere af denne type sager.
3. Dødsstraf på retur i lande verden over
I januar afskaffede Kasakhstan dødsstraf for alle typer af forbrydelser, og i april fulgte Papua Ny Guinea trop og afskaffede sin dødsstrafslov 30 år efter den var blevet indført. Også den centralafrikanske republik Ækvatorial Guinea afskaffede i år dødsstraffen, mens Zambias præsident i maj annoncerede via sociale medier, at landet ville bevæge sig mod en afskaffelse. Malaysias regering har taget fat på at fjerne den obligatoriske dødsstraf for 11 forskellige forbrydelser. Langt størstedelen af de afrikanske lande syd for Sahara, der fortsat har dødsstraf i deres lovgivning, henrettede ingen i 2022.
4. Indien afskaffer lov, der forbyder protester
I maj afskaffede Indien en 152 år gammel lov, der forbyder protester eller oprør mod regeringen. Loven blev tidligere flittigt misbrugt af regeringen til at chikanere og forfølge menneskerettighedsforkæmpere, aktivister, journalister, studerende, filmskabere, sangere, skuespillere og forfattere, der fredeligt gjorde brug af deres ytringsfrihed. Ifølge indiske medier har der siden 2010 verseret 800 retssager, hvor 13.000 indere har stået anklaget for at bryde det nu afskaffede forbud mod protest.
5. Danske elever får ny og bedre seksualundervisning
En årelang indsats for en bedre seksualundervisning kulminerede i februar, hvor daværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkranz-Theil meldte ud, at hun vil sikre en ny seksualundervisning med fokus på samtykke, køn og grænser.
Amnesty har længe kæmpet for en ny og bedre seksualundervisning og 31.710 danskere skrev under på kravet til undervisningsministeren. En af dem er Amalie Hallberg, der er aktivist i Amnesty Youth. Hun understreger, at seksualundervisning ikke kun bør handle om at forebygge graviditet og sexsygdomme:
”Det handler også om at skabe et mere inkluderende og forstående samfund, hvor alle føler sig hørt, set og accepteret,” siger hun.
6. Schweiz og Slovenien tillader ægteskab mellem personer af samme køn
I juli blev ægteskab mellem personer af samme køn lovligt i Schweiz. Det skete efter en folkeafstemning, hvor to tredjedele af befolkningen havde stemt for at gøre ægteskab lovligt. Det samme skete i Slovenien i oktober, efter afgørelse fra landets forfatningsdomstol.
7. Menneskerettighedskrænkelser i Iran skal granskes
Den 24. november vedtog et flertal i FN’s Menneskerettighedsråd, at der skal igangsættes en uafhængig og international undersøgelse af de potentielle menneskerettighedskrænkelser, der er begået siden den 16. september i Iran, hvor protester brød ud som reaktion på drabet på 22-årige Jina Mahsa Amini. Undersøgelsen er et første og vigtigt skridt hen imod at bekæmpe straffrihed.
8. Selskaber, der leverede brændstof til angreb i Myanmar, trækker sig
I november dokumenterede Amnesty, at en række selskaber har leveret jetbrændstof til Myanmars luftvåben, der er blevet brugt til angreb på civile, herunder angreb hvor 11 børn blev dræbt. Afsløringerne viste, at selskabet Puma Energy – et selskab kontrolleret af firmaet Trafigura – sammen med det sydkoreanske rederi Pan Ocean, har stået for transport af 98.000 ton jetbrændstof, der er endt i kampfly tilhørende Myanmars luftvåben.
Som en konsekvens af kritikken fra Amnesty har begge selskaber nu trukket sig ud af Myanmar.
9. Grønland og Spanien indfører samtykkelove
Som en stor succes for kvindebevægelsen i Spanien – og Amnestys aktivister, der har arbejdet for dette – vedtog parlamentet i august et lovforslag, der styrker arbejdet for at forebygge, beskytte mod og retsforfølge voldtægt. Loven sætter samtykke i centrum. Det skete seks år efter en massevoldtægt af en ung kvinde førte til protester i hele Spanien. Også i Grønland er en ny samtykkelov på vej og forventes at træde i kraft i 2023. I Danmark er der siden samtykkeloven trådte i kraft 1. januar 2021 sket en stigning i både anmeldelser og sigtelser for voldtægt – en udvikling som peger på, at flere ofre er bevidste om, hvad de er blevet udsat for, og kræver oprejsning.
10. Uretfærdigt fængslede sat fri
Igen i år blev mange uretfærdigt fængslede verden over løsladt efter pres fra Amnesty. Her er fem af dem:
Professor Faizullah Jala blev løsladt efter at være blevet tilbageholdt uden anklager af Taliban i Afghanistan. Hans datter udtalte, at hans løsladelse ikke havde været mulig uden Amnestys hjælp.
Hejaaz Hizbullah, advokat og Amnestys samvittighedsfange, blev løsladt mod kaution i februar efter over to års fængsling uden rettergang i Sri Lanka, der var gjort muligt af landets undertrykkende anti-terrorlovgivning.
I juli frikendte en domstol i Rusland Yulia Tsvetkova for med sine kropspositivistiske tegninger at have produceret og delt pornografisk materiale online.
Bernardo Caal Xol, der er miljøforkæmper og en del af det oprindelige folk Mayaerne i Guatemala, blev løsladt i marts efter at have afsonet fire af en dom på syv års fængsel. Bernardo Call Xol takkede eftefølgende Amnesty og alle dem, der har krævet hans løsladelse:
“Amnesty International gav mig håb om, at jeg kunne blive løsladt, og nu er jeg fri. Nu er jeg genforenet med min familie. Med min datter og min partner. Min mor græd af glæde, da jeg blev løsladt.”
I Bangladesh blev skolelæreren Hriday Chandra Mondal, der sad tilbageholdt i fire måneder for at have diskuteret forskellen mellem videnskab og religion i sine timer, løsladt. Alle anklager mod ham blev droppet.
I marts blev Magai Matiop Ngong fra Sydsudan endelig løsladt efter fem års fængsel. Han tilbragte omkring halvdelen af tiden på dødsgangen for et mord, der angiveligt var et tragisk uheld, som skete, da han var 15 år. 765.000 mennesker verden over skrev breve til præsidenten i Sydsudan og udtrykte deres solidaritet med Magai – en del af disse breve kom fra danske folkeskoleelever og fra aktivister.
