10 ting du bør vide om Venezuelas menneskerettighedskrise

10 ting du bør vide om Venezuela

Undertrykkelsen er taget til i Venezuela i løbet af de seneste år og kombineret med udbredt fattigdom og sult, har det ført til protester, som bliver holdt nede af myndighederne. Her er ti nøglepunkter, der beskriver situationen lige nu.

1 – Politiet og sikkerhedsstyrkerne bruger overdreven magt
Protester bliver konsekvent holdt nede med overdreven brug af magt. I løbet af de fire måneders demonstrationer, der fulgte styrets overtagelse af Nationalforsamlingen den 29. marts 2017, blev over 120 dræbt, næsten 2000 såret og over 5000 anholdt.

2 – Styret spreder frygt for at skræmme folk fra at protestere
Amnesty-rapporten ”Nights of Terror” har afsløret, hvordan sikkerhedsstyrker og civile, bevæbnede grupper med vold i løbet af 2018 er brudt ind i folks hjem for at skræmme dem fra at deltage i demonstrationer. Protesterne er dog fortsat i 2019, efter at oppositionsleder Juan Guaido har opfordret til demonstrationer mod præsident Nicolas Maduro.

3 – Undertrykkelsen stiger i intensitet
I løbet af de fem dage med protester i landet fra 21.-25. januar i år blev snesevis af mennesker dræbt. Amnestys researchere har dokumenteret 41 tilfælde af dødsfald på grund af skudsår, og at der i seks tilfælde har været tale om deciderede henrettelser. Der har også været 900 vilkårlige anholdelser i løbet af de fem dage.

4 – Børn er blandt de anholdte
Blandt de over 900 anholdte var der 137 børn og unge, og ti af dem er pr medio februar stadig i fængsel.

5 – Retssager ved militære domstole
De arresterede demonstranter bliver ofte stillet for militære domstole, hvilket er i strid med international ret. De bliver mødt med anklager om at være med i aktiviteter, der har ”til formål at antænde oprør”. Denne procedure er endnu et bevis på myndighedernes beslutsomhed i forhold til at kvæle modstand.

6 – Tre millioner flygtninge og migranter
Det skønnes, at over tre millioner er flygtet fra Venezuela siden 2015, hvilket svarer til ti procent af befolkningen, ifølge FN. De fleste er taget til Brasilien, Chile, Colombia, Ecuador og Peru.

7 – Angreb på ytringsfriheden
Der har været tilfældige anholdelser af 19 mediefolk, både venezuelanske og udenlandske. I løbet af januar 2019 blev mindst 11 journalister anholdt i løbet af blot en uge.

8 – Økonomisk nedsmeltning
Priserne i Venezuela er på grund af inflationen steget med 46.000 procent på bare 12 måneder, og samtidig er mindstelønnen faldet til, hvad der svarer til godt seks danske kroner om måneden. Det betyder, at borgere over hele landet kæmper med at få råd til mad og basal lægehjælp.

9 – Regeringen benægter problemerne
Nicolas Maduro har gentagne gange benægtet, at Venezuela skulle befinde sig i en menneskeretlig krise, og han afviser at anerkende manglen på mad og medicin. Derfor vil landet ikke modtage international humanitær hjælp, selv om det gentagne gange er blevet tilbudt. Det har en katastrofal effekt på særligt de mest sårbare i samfundet.

10 – Ødelæggende amerikanske sanktioner
Den 28. januar iværksatte den amerikanske regering nye foranstaltninger, som forhindrer det statslige venezuelanske olieselskab i at eksportere til USA. Samtidig blev det forbudt for amerikanske underleverandører at sælge visse produkter, som Venezuela behøver for at producere olien. Eftersom Venezuelas økonomi er stærkt afhængig af olieeksporten, og USA er en af Venezuelas største handelspartnere, vil disse foranstaltninger sandsynligvis gøre livet hårde for landets indbyggere.