Siden kupforsøget i Tyrkiet i juli 2016 har præsident Erdogan indledt en forfølgelse af kritikere og påståede terrorsympatisører. Over 100.000 offentligt ansatte er blevet fyret, stemplet som terrorister og har fået frataget deres pas.
Afskedigelsen af over 100.000 offentligt ansatte i Tyrkiet er vilkårlig og har haft en katastrofal betydning for deres liv og levevilkår, fastslår Amnesty International i en ny rapport. De mange fyringer er sket siden kupforsøget i Tyrkiet den 16. juli 2016 sideløbende med, at myndighederne har lukket 160 medier og smidt mindst 120 journalister i fængsel. Dermed er Tyrkiet det land i verden, der fængsler flest journalister.
De titusindvis af læger, politifolk, dommere, lærere, akademikere og soldater er blevet fyret og stemplet som terrorister – de fleste uden skyggen af dokumentation – og de er nu afskåret fra at søge lignende job i både offentlige og private virksomheder. Dermed er de sendt ud i en kamp for overlevelse: De har fået konfiskeret deres pas, mange overlever på almisser fra venner og bekendte, og flere fortæller, at deres børn og familier bliver hængt ud som terrorister og forrædere.
Knuste tilværelser
”Chokbølgerne fra Tyrkiets crackdown efter kupforsøget fortsætter med at ødelægge livsgrundlaget for et stort antal mennesker, som ikke bare har mistet deres job, men som har fået knust både deres professionelle og familiemæssige tilværelse. De er stemplet som terrorister og har ikke længere mulighed for at fortsætte deres karrierer, og de er blokeret fra at finde alternative jobmuligheder”, siger Andrew Gardner, der er Tyrkiet-researcher for Amnesty International.
I rapporten ”No end in sight: Purged public sector workers denied a future in Turkey” fortæller 61 offentligt ansatte om de enorme udfordringer, de står med efter fyringerne. Ingen af de afskedigede, som Amnesty har talt med, er blevet oplyst om fyringsgrunden – udover generelle anklager om at stå i forbindelse med en terrororganisation.
”De vil ikke tillade os at arbejde, og de vil ikke tillade, at vi forlader landet. Hvad vil de have, at jeg skal gøre?”, spørger en kvinde, der blev fyret fra et topstilling på præsidentens kontor.
Fyret uden forklaring
Selv om nogle af fyringerne kan være berettigede – som for eksempel de soldater, der tog del i kupforsøget – så skylder myndighederne at fremlægge klar dokumentation for, hvorfor det er nødvendigt at afskedige titusindvis af mennesker uden at opgive hverken kriterier eller individuelle forklaringer til de berørte. Tværtimod tyder meget på, at myndighederne misbruger situationen til at diskriminere bestemte grupper.
En tidligere regeringsansat fortæller til Amnesty, at det er fyringsgrund, hvis en kollega angiver dig som tilhænger af Erdogans ærkefjende Fethullah Gülen, der lever i eksil i USA, og som Erdogan har udpeget som bagmand for kupforsøget: ”Hvis nogen ønsker at få dig fjernet fra en arbejdsplads, så kan de bare oplyse til myndighederne, at du er Gülen-tilhænger”.
En soldat, der gjorde tjeneste i den anden ende af landet, da kupforsøget fandt sted i Istanbul, fortæller: ”Jeg blev betragtet som en helt i samfundet. Nu bliver jeg set som en terrorist og forræder”. En akademiker, der blev fyret i august 2016, siger: ”Min søn ville ikke gå i skole mere. De andre børn var efter ham og sagde, at hans mor var en terrorist og forræder”.
Politisk forfølgelse
Amnesty International kritiserer massefyringerne og anklager Tyrkiet for at afskære de fyrede offentligt ansatte fra at appellere deres afskedigelser.
”Når man afskærer 100.000 mennesker fra at arbejde, så er der tydeligvis tale om en bredere forfølgelse af enten ægte eller påståede kritikere og politiske modstandere”, siger Andrew Gardner.
”Myndighederne må stoppe disse vilkårlige fyringer omgående, og genansætte alle dem, som ikke har gjort sig skyldige i noget. De afskedigede skal have adgang til en hurtig og effektiv appelmulighed, så de kan få renset deres navne, søge erstatning og vende tilbage til deres karrierer”, siger Andrew Gardner.