Et år efter Tunesiens første demokratiske valg i årtier er der stadig grund til bekymring for både ytringsfrihed og retssikkerhed, fastslår Amnesty i rapport.
Efter revolutionen i Tunesien blev friheden til at ytre sig og demonstrere større, men nu er der tilbageslag. Det dokumenterer rapport fra Amnesty.
Læs rapporten: One Step Forward
Kritiske journalister, bloggere, kunstnere og systemkritikere bliver forfulgt både af staten og af islamistiske grupper. Der er fortsat undtagelsestilstand i landet, og demonstranter bliver mødt med vold og overgreb fra politiet og beretter om vold og tortur under anholdelser.
I de første måneder efter præsident Zine El Abidine Ben Ali blev væltet, tog overgangsstyret en række skridt, der skulle forbedre menneskerettighederne i Tunesien. Det betød, at flere vigtige menneskerettighedskonventioner blev ratificeret. Der blev vedtaget nye love for at sikre pressefrihed og ophævet restriktioner for at danne foreninger. Samtidig løslod styret politiske fanger og samvittighedsfanger, der blev anholdt inden opstandene.
Fremskridtet er vendt
Men den nye regering, der blev valgt 23. oktober 2011, har ikke fulgt op på de spirende fremskridt, tværtimod sår en række tilbageslag tvivl om deres engagement i at værne om menneskerettighederne.
”Selvom vi anerkender de skridt, der er taget af myndighederne for at håndtere overgrebene og se fremad, er det ikke nok, og vi ser nu foruroligende tegn på, at disse og andre nødvendige reformer er i fare”, siger Hassiba Hadj Sahraoui, vicechef for Amnestys program for Mellemøsten og Nordafrika.
Ytringsfriheden er truet
Flere positive lovændringer er blevet rullet tilbage, og de seneste måneder har Amnesty oplevet, hvordan både journalister, kunstnere, bloggere og kritikere af styret har fået begrænset deres ytringsfrihed.
Regeringen har ligeledes afvist FNs menneskerettighedsråds anbefalinger om at afskaffe love, der diskriminerer kvinder, kriminaliserer homoseksualitet samt at afskaffe dødsstraf.
Demonstranter kræver retfærdighed
De sårede fra opstanden og pårørende til de dræbte føler endnu ikke sandheden er kommet frem og venter stadig på retfærdighed og erstatning.
”Intet kan erstatte min søn, men jeg vil vide, hvem der dræbte ham og se dem sat i fængsel. Vi vil have retfærdighed. Retssystemet skjuler sandheden”, siger Alia Lajimi, hvis søn døde under opstandene, eftersigende fordi han blev kastet ud af et vindue af en politibetjent.
Nye torturanklager
Efter valget er den tunesiske befolkning fortsat med at demonstrere, utilfredse med det langsomme tempo i reformprocessen. Demonstranterne er gentagne gange blevet mødt med unødvendig og overdreven magtanvendelse. Amnesty har modtaget meldinger om tortur og mishandling fra demonstranter, der hævder at være blevet tævet ved demonstrationer, anholdelser og under varetægtsfængslinger.
Ny forfatning skal sikre menneskerettighederne
”Tunesien står ved en skillevej. Myndighederne er nødt til at gribe denne historiske mulighed og konfrontere den smertefulde fortids overgreb og misbrug og sikre menneskerettighederne både i lovgivning og i praksis og gøre retssikkerheden til en realitet i det nye Tunesien”, siger Hassiba Hadj Sahraoui.
”Forfatningen, der bliver færdiggjort i de kommende måneder, er en vigtig test, der vil vise, hvorvidt Tunesien er forankret i menneskerettigheder og retssikkerhed”.
Den 15. oktober afleverede Amnesty 28.000 underskrifter til Tunesiens Nationale Forfatningsråd med krav om, at menneskerettighederne sikres i forfatningen. Amnesty fortsætter med at råbe op for ytringsfriheden i regionen.