Israelske styrker angreb boliger fyldt med familier, der ingen chance fik for at komme væk. I en ny rapport fremlægger Amnesty yderligere dokumentation for drab på civile i sommerens konflikt i Gaza.
Amnestys nyeste rapport om Gaza, Families under the Rubble: Israeli attacks on inhabited homes, beskriver i detaljer otte tilfælde, hvor boligområder i Gaza uden advarsel blev angrebet af israelske styrker. Det skete under Operation Protective Edge i juli og august i år.
Angrebene resulterede i 104 døde civile heriblandt 62 børn. Rapporten afslører et mønster af hyppige israelske angreb med brug af store luftbomber brugt til at jævne civiles hjem og i nogle situationer dræbe hele familier. I flere tilfælde var der tale om krigsforbrydelser.
”Israelske styrker har skamløst krænket krigens love ved at udføre en række angreb på civiles hjem. De har udvist en afstumpet ligegyldighed over for det blodbad, de har skabt”, siger Philip Luther, chef for Amnestys Mellemøst- og Nordafrikaprogram.
Drab begået af begge parter
Mindst 18.000 hjem blev ødelagt og mere end 1.500 civile palæstinensere, heriblandt 519 børn, blev dræbt af israelske angreb under konflikten i Gaza denne sommer. Også bevæbnede grupper på palæstinensisk side står bag krigsforbrydelser. De fyrede tusindvis af raketter ind i Israel, og dræbte seks civile, her iblandt et barn.
”Det, der er afgørende nu, er at der bliver taget ansvar for al den vold, som er blevet begået, og som er i strid med international humanitær lov. De israelske myndigheder må komme med svar. Det internationale samfund må tage hastige skridt for at få brudt den evige cirkel af alvorlige krænkelser, hvor straffrihed også indgår”, siger Philip Luther.
Israel tager ikke ansvar
De israelske myndigheder har endnu ikke taget ansvar eller givet nogen begrundelse for at udføre disse angreb i tæt befolkede boligområder. I nogle tilfælde har det ikke været muligt for Amnesty at identificere mulige militære mål i nærheden og meget tyder på, at angrebene har været direkte og bevidst rettede mod civile mål.
I samtlige af de sager, Amnesty har undersøgt, blev der ikke givet advarsler til beboerne forud for angrebene. Hvis der var blevet givet advarsler, kunne mange civile tab have været undgået.
Israel har endnu ikke reageret på Amnestys opfordring om at tage ansvar for angrebene beskrevet i rapporten eller give svar på på hvilken baggrund angrebene fandt sted.
Organisationer nægtes forsat adgang til Gaza
Menneskerettighedsgrupper er i gennem længere tid blevet nægtet adgang til Gaza, heriblandt Amnesty Internationals researchere. Dog har det været muligt at indhente oplysninger og dokumentation fra lokale feltarbejdere i Gaza.
Yderligere nægter Israel at samarbejde med den undersøgelseskommission, som FN har nedsat for at efterforske mulige krigsforbrydelser og krænkelser.
”Dét at uafhængige menneskerettighedsorganisationer udelukkes fra Gaza, tyder på et bevidst orkestreret forsøg på at dække over krænkelser. Israel bør fuldt ud samarbejde med FN, undersøgelseskommissionen og give internationale menneskerettighedsorganisationer, som Amnesty International, omgående adgang til Gaza, hvis Israel vil bevise sit engagement i menneskerettigheder”, siger Philip Luther.
Den danske udenrigsminister bør lægge pres
Den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard, er i denne uge i Israel for at deltage i en række møder med israelske og palæstinensiske ministre. Amnesty håber, at Lidegaard vil bruge møderne til bl.a. at sætte fokus på et opgør med den herskende straffrihed i konflikten.
”Ministeren bør gøre alt i sin magt for at sikre, at de krigsforbrydelser, der har fundet sted i løbet af sommerens konflikt, udført af enten israelske styrker eller Hamas og andre bevæbnede, kan prøves ved Den Internationale Straffedomstol, ICC. Det er afgørende, at gøre op med den straffrihed, der hersker i denne konflikt og som betyder, at forbrydelserne får lov at ske igen og igen”, siger Sune Buch Segal, Policychef i Amnestys danske afdeling.