Amnesty har siden 2006 kritiseret USA’s brug af tortur mod terrormistænkte og fanger i krigen mod terror. En ny omfattende rapport fra USA’s Senat bekræfter og udbygger anklagerne og afviser samtidig påstanden om, at tortur har givet afgørende efterretninger til CIA. Amnesty opfordrer til at retsforfølge de ansvarlige.
13 år efter terrorangrebene på USA i 2001, som indledte den amerikanske krig mod terror, fremlægger Senatet nu en længe ventet rapport, der giver det hidtil mest detaljerede indblik i de torturmetoder, som efterretningstjenesten CIA udviklede og anvendte mod fanger i hemmelige fængsler over hele verden.
Den 9. december præsenterede senator Diane Feinstein et 524 siders sammendrag af den over 6.000 sider lange rapport, der fortsat holdes tilbage af de amerikanske myndigheder, og som forventes at indeholde endnu flere belastende informationer om den amerikanske brug af tortur og mishandling af de hundredvis af mennesker, der blev pågrebet i primært Afghanistan og Pakistan efter terrorangrebene.
Men alene sammendraget giver et chokerende billede af CIA’s umenneskelige og dybt nedværdigende metoder i forsøget på at trække brugbare informationer ud af fangerne. Den særlige Senate Select Committee on Intelligence (SSCI), der har brugt fem år på at indsamle og granske millioner af hidtil hemmeligholdte dokumenter, optagelser og indberetninger fra CIA og andre myndigheder, konkluderer, at CIA’s øverste ledelse både har vildledt politikerne om omfanget og brutaliteten af torturen og bevidst har overdrevet værdien af de informationer, som kom ud af tortur-afhøringerne.
“Historien vil dømme os på vores støtte og opbakning til et retssamfund, der overholder loven, og vores vilje til at se den ubehagelige sandhed i øjnene og sige ’aldrig igen’”, sagde Diane Feinstein, da hun præsenterede rapporten i Senatet.
Nye afsløringer af tortur
På baggrund af lækkede dokumenter – herunder en rapport fra Internationalt Røde Kors – har Amnesty siden 2006 anklaget USA for tortur ved at benytte de såkaldte udvidede forhørsmetoder: Waterboarding, søvnberøvelse, langvarig isolation, dødstrusler, vold, støj og kulde. Men Senatets officielle rapport fremdrager yderligere dokumentation, som efter Amnestys opfattelse må føre til et retsopgør med de ansvarlige embedsmænd, jurister, politikere og CIA-ansatte, der beordrede og udførte torturen.
”Denne rapport tilføjer nye lag af menneskerettighedskrænkelser, som blev bemyndiget på højeste niveau efter den 11. september. Selv om mange af beviserne har været kendt i offentligheden i årevis, så er ingen hidtil blevet stillet til ansvar for at tillade eller udføre disse handlinger under CIA’s fangeprogrammer”, siger Erika Guevara Rosas, der er leder af Amnestys USA-kontor.
Ifølge den nye rapport har CIA rutinemæssigt givet forkerte informationer til Det Hvide Hus om, hvad der foregik i de hemmelige fængsler, hvor CIA opbevarede i alt 119 fanger i måneder og år uden omverdenens vidende. Her blev fanger forhindret i at sove i op til 180 timer ad gangen, og de fik at vide, at de ville blive dræbt i amerikansk varetægt. CIA’s lægestab godkendte brugen af ”anal fodring” mod nogle fanger uden nogen lægelig begrundelse. Ifølge CIA’s afhøringschef blev metoden indført for at vinde ”total kontrol over fangen”.
Som hunde i en kennel
Brugen af waterboarding var ifølge rapporten endnu mere voldsom end hidtil antaget og overgik langt de anbefalinger, som var politisk godkendt i Det Hvide Hus. Khalid Shaikh Mohammed, der opfattes som hjernen bag terrorangrebene i 2001 og stadig tilbageholdes i Guantánamo-lejren, blev udsat for waterboarding 183 gange i det, der beskrives som ”en serie af nær druknedød”. Frem til i dag har CIA kun indrømmet, at tre fanger blev udsat for waterboarding, men rapporten peger på, at der er sket flere steder. Senatskomiteen har fremskaffet et fotografi af et waterboard og adskillige spande med vand i CIA’s fængsel i Afghanistan, der populært bliver kaldt Salt Pit. CIA har ellers afvist, at waterboarding blev brugt i fængslet. En CIA-ansat beskriver fængslet som en grotte, mens en anden fortæller, at fangerne i fængslet ”bogstavelig talt lignede hunde i en kennel”.
Den første fange
Mange af torturmetoderne var godkendt af juristerne i det amerikanske Justitsministerium under præsident George W. Bush, men ifølge rapporten har fanger også været udsat for metoder, der ikke havde fået grønt lys. Nogle CIA-ansatte forsøgte at stoppe de mest
ekstreme afhøringsmetoder, men de fik ordre oppefra om at fortsætte afhøringerne lige meget hvad. Rapporten citerer en stribe beskeder fra CIA’s hemmelige fængsel i Thailand, hvor den første fange under det nye fangeprogram blev placeret – Abu Zubaydah.
Allerede får dage efter, at Justitsministeriet havde givet tilladelse til waterboarding, blev afhøringerne så ekstreme, at flere CIA-officerer var på grådens rand og var ved at kaste op. Flere af de ansatte ville forflyttes fra fængslet, hvis de brutale afhøringer fortsatte. Efter en af sessionerne med waterboarding reagerede Abu Zubaydah overhovedet ikke, og ”der steg bobler ud af hans åbne mund”. Nogle af CIA-agenterne begyndte at sende beskeder til CIA’s hovedkvarter i Virginia, hvor de rejste tvivl om metodernes lovlighed og nytteværdi, men de blev fuldstændig afvist af daværende CIA-chef Jose A. Rodriguez: ”Jeg opfordrer kraftigt til, at I afholder jer fra enhver spekulation om lovligheden af en given aktivitet på skrift (e-mail eller kabler). Det er godkendt og blåstemplet på højeste niveau i agenturet”.
Ud af de i alt 119 personer, der var tilbageholdt under CIA’s hemmelige fangeprogram, blev mindst 26 af dem holdt uretmæssigt fanget, fastslår rapporten. En del af dem blev pågrebet og udsat for de brutale forhørsmetoder, fordi en anden fange havde angivet dem, da han blev tortureret.
Forsøg på folkelig opbakning
Rapporten viser også, hvordan de amerikanske topjurister forsøgte at få godkendt afhøringsmetoder, som under normale omstændigheder bliver betegnet som tortur. Juristernes rationale var, at de kunne vinde folkelig opbakning til torturmetoderne, hvis de kunne sandsynliggøre, at det reddede amerikanske menneskeliv, og at andre lande ville undlade at stille USA til ansvar for tortur, hvis ”det reddede tusindvis af menneskeliv”. CIA hjalp således præsident Bush med at udarbejde en berømt tale i 2006, hvor han slog fast, at CIA havde opnået uvurderlige efterretninger gennem de udvidede forhørsmetoder, selv om CIA’s egne dokumenter viser det modsatte.
Hemmelige fængsler i Europa
CIA’s fangeprogram blev udvidet i årene fra 2002 og frem, og dusinvis af fanger blev overført til hemmelige fængsler i blandt andet Polen, Rumænien og Litauen, ligesom europæisk luftrum ifølge rapporten har været brugt til hundredvis af hemmelige fangetransporter. I 2006 blev alle de resterende fanger overført til Guantánamo. Rapporten viser også, at CIA mellem 2002 og 2004 betalte millioner af dollars til udenlandske embedsmænd for at få andre landes regeringer til at acceptere at lægge jord til de hemmelige fængsler. CIA’s hovedkvarter bad i 2003 sine agenter i marken om at udarbejde en ”ønskeliste” med forslag til, hvad de forskellige udenlandske regeringer ville ønske som modydelse for at lade CIA afhøre fanger på deres territorium. ”Tænk stort”, hed det i beskeden fra CIA’s hovedkvarter.
Stil de ansvarlige til regnskab
På baggrund af den skelsættende nye rapport er det ifølge Amnesty International mere aktuelt og bydende nødvendigt end nogensinde at stille de ansvarlige til regnskab for de massive overtrædelser af menneskerettighederne og FN’s torturkonvention, som fyldte 30 år dagen efter offentliggørelsen af rapporten.
”De nye informationer i rapporten er en stærk påmindelse til omverdenen om USA’s totale ansvarsforflygtigelse, når det gælder de personer, der bemyndigede eller udførte torturen og mishandlingen. USA må afslutte den mangeårige straffrihed, stille gerningsmændene til regnskab og sikre retfærdighed for ofrene”, siger Erika Guevara fra Amnestys USA-kontor.
Amnesty opfordrer samtidig alle de lande, der samarbejdede med USA om det hemmelige fangeprogram til én gang for alle at gøre op med fortiden og lægge alle informationer åbent frem.
”USA og alle de lande, der samarbejdede om at overføre, tilbageholde og torturere mistænkte, har en international forpligtelse til at sikre fuld åbenhed og ansvarlighed om tortur og tvungne forsvindinger. Disse lande må også sikre fuld adgang til, at ofrene kan søge oprejsning og erstatning, og de må give offentligheden fuldt indblik i sandheden om de menneskerettighedsovergreb, der blev begået som en del af fangeprogrammet”, siger Eva Guevara.