Amnesty er glad for, at regeringen nu har gjort det muligt for transkønnede at opnå juridisk kønsskifte uden at blive tvunget til at lade sig kastrere.
Der er glæde hos Amnesty efter Folketinget i dag vedtog en lovændring, der gør det muligt for transkønnede at opnå juridisk kønsskifte uden at skulle gennemgå en – for mange transkønnede – unødvendig kastration.
Man anslår, at der er omkring 3000 transkønnede i Danmark, dvs. mennesker, som oplever at være født med det forkerte køn og som ønsker at opnå fysisk og juridisk kønsskifte, bl.a. i form af nyt CPR-nummer.
”Før haltede vi i Danmark bagefter andre lande i Europa, når det kom til at sikre transkønnedes rettigheder, og vi er derfor begejstrede for, at Danmark nu fjerner kastrationskravet, og på den måde gør en aktiv indsats for at forbedre transkønnedes vilkår,” siger Helle Jacobsen, kampagneleder i Amnesty Danmark.
Rapport retter kritik mod Danmark
I februar lancerede Amnesty en rapport om diskrimination af transkønnede med fokus på flere europæiske lande, bl.a. Danmark. Rapporten viste, at transkønnede bliver udsat for diskrimination i Danmark.
Indtil lovændringen i dag anerkendte Sundhedsstyrelsen nemlig kun et juridisk kønsskifte, hvis personen bliver kastreret, f.eks. får fjernet livmoder og æggestokke, og hvis der samtidig foreligger en psykiatrisk diagnose om transseksualisme.
Først herefter underrettes CPR-registeret, som udsteder et nyt CPR-nummer og giver adgang til at få ændret pas, kørekort og fødselsattest, så det passer med det nye køn.
Med den nye lov vil regeringen i stedet indføre en såkaldt erklæringsmodel, hvor transkønnede kan opnå juridisk kønsskifte uden krav om hverken kirurgiske indgreb eller psykiatriske diagnoser.
”Først og fremmest betyder det, at transkønnede ikke skal have omgivelsernes, lægernes eller sygehusvæsenets accept af, hvem de er. Lovændringen bringer dansk lovgivning i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,” siger Helle Jacobsen.
Transkønnede stadig på sygdomslisten
Den psykiatriske diagnose transseksualisme er dog stadig et krav til transkønnede, der ønsker hjælp i form af hormonbehandling eller kønskorrigerende behandling, som f.eks. fjernelse af bryster.
”Regeringen bør bruge lejligheden til også at fjerne transkønethed fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme. Det er ikke en psykisk sygdom at være transkønnet,” siger Helle Jacobsen.