Amnesty efterlyser svar på omfanget af Danmarks samarbejde med NSA. Risikoen for at myndighederne krænker borgernes ret til privatliv uden mistanke eller domstolskontrol er større end nogensinde, advarer organisationen.
Via lækkede dokumenter fra whistlebloweren Edward Snowden stiger indsigten i både NSAs globale overvågning og det amerikanske samarbejde med Danmark.
Senest har dagbladet Information beskrevet, hvordan NSA via et tæt samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste angiveligt tapper informationer fra danske kabler og dermed har adgang til al tele- og internettrafik, som løber gennem Danmark.
Det betyder ikke blot, at NSA i praksis har adgang til danskernes telekommunikation, men også at NSA får adgang til al data-trafik fra andre lande, som løber igennem det danske kabelnet. Dermed medvirker Danmark angiveligt aktivt til at udbrede den amerikanske efterretningstjeneste NSAs globale masseovervågning af mennesker over hele verden.
Det betyder også, at selv om der eksisterer en aftale om at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke udleverer informationer om danske borgere til NSA, så vil den amerikanske efterretningstjeneste kunne få disse oplysninger fra andre samarbejdslande, præcis som NSA i dag angiveligt får oplysninger om andre landes borgere via den nettrafik, som løber igennem Danmark.
Mangler danske svar
Den danske regering har indtil videre nægtet at kommentere på afsløringerne om omfanget af NSAs overvågning i Danmark og det amerikanske samarbejde med danske efterretningstjenester. Regeringen fastholder alene at et muligt dansk samarbejde med NSA i givet fald sker inden for rammerne af dansk lovgivning.
Men gentagelsen af mantraet om, at der ikke foregår ”ulovlig overvågning” i Danmark er ikke svar nok, mener Amnesty, som opfordrer regeringen til at komme ud af busken:
”Amnesty er dybt bekymret for, om danske borgere overvåges ulovligt – gennem NSA’s tapning af rådata og NSA’s andre europæiske partnere – og om Danmark aktivt medvirker til at krænke retten til privatliv for borgere i andre lande gennem vores samarbejde med NSA,” siger Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty International.
”Det er en alvorlig sag, som handler om vores ret til at have et privatliv, også på internettet. Derfor må vi appellere til regeringen om at komme ud af busken og give os svar på alle de spørgsmål, der rejser sig i kølvandet på Edward Snowdens afsløringer af NSA’s globale overvågningsaktiviteter af alt fra e-mails og mobiltelefoner til Google og Facebook,” siger Claus Juul:
”Regeringen må redegøre for hvilken lovgivning, som styrer overvågningen, ligesom det er på høje tid, at vi får en reel debat om, hvorvidt den danske lovgivning på området er tidssvarende.”
Sådan sikres menneskerettighederne ved masseovervågning
Amnesty mener, at NSAs ambition om at registrere enhver bevægelse, alle, hele tiden og overalt – gør risikoen for at borgernes privatliv krænkes af politi og efterretningstjenesters overvågning uden konkret mistanke eller domstolskontrol større end nogensinde.
Amnesty ønsker, at forsvarsministeren og FE står frem og forklarer, hvornår myndigheder må overvåge borgerne – herunder at:
· Overvågningen skal være konkret begrundet og nødvendig.
· Omfanget af overvågningen må ikke være vilkårligt, men skal være proportionalt med en konkret trussel eller mistanke om en trussel.
· Der skal være konkret mistanke mod den overvågede. Der må ikke bruges datatrawling, hvor alle borgere uden konkret mistanke overvåges.
· Overvågningen skal godkendes af en uafhængig domstol.
· Der skal være parlamentarisk demokratisk kontrol med den myndighed som overvåger.
Bekymring for tre områder
Amnestys bekymring for overvågningen falder overordnet set i tre områder:
· Retten til privatlivets fred: Med såkaldt data-trawling, hvor millioner af mennesker ifølge Snowdens afsløringer overvåges uden konkret mistanke krænkes retten til privatliv.
· Borgernes retssikkerhed: Når myndighederne anvender overvågning som et efterforskningsredskab uden at en domstol tager stilling til brugen af overvågning som et muligt redskab til at efterforske en konkret mistanke, så truer det borgernes retssikkerhed.
· Databeskyttelse: Jo større mængder data staten indsamler om den enkelte borger, jo større risiko er der for at dybt personlige informationer kan ende i forkerte hænder.
”Samlet set er vi nået et sted, hvor de tekniske muligheder for at kontrollere og overvåge borgerne aldrig har været større, og hvor viljen til at balancere de tekniske muligheder med besindighed – med en retssikkerhed, som matcher udfordringen og en respekt for privatlivets fred – er helt fraværende”, siger Claus Juul.
Amnesty opfordrer desuden til, at de danske myndigheder indleder en kampagne om netsikkerhed, der styrker borgernes kendskab til, hvordan man krypterer sin kommunikation og tager de bedst mulige forholdsregler mod overvågning.