I deres iver efter at lukke grænserne tilsidesætter EU og dets medlemsstater flygtninge og migranters menneskerettigheder og bringer direkte deres liv i fare, konkluderer Amnesty i en helt ny rapport.
Amnestys nye rapport dokumenterer, hvordan EU’s flygtningepolitik og tilhørende grænsekontrol i praksis forhindrer flygtninge og immigranter i at få adgang til asyl i EU. EU’s fremgangsmåder er direkte med til at bringe flygtninge og immigranters liv i fare, da de bliver tvunget ud i stadigt mere farefulde rejser i forsørget på at nå EU’s grænser.
“Effektiviteten af EU’s foranstaltninger for at dæmme op for strømmen af indvandrere og flygtninge er i bedste fald tvivlsom. I mellemtiden er omkostningerne i form af menneskeliv og elendighed uoverskuelige og de bliver betalt af nogle af verdens mest sårbare mennesker, “siger John Dalhuisen, Europa- og Centralasien-programdirektør hos Amnesty International.
Grænsekontrol
EU finansierer sin flygtninge- og migrationspolitik med milliarder af euro, og medlemsstaterne bruger hvert år millioner af euro på hegn, avancerede overvågningssystemer og til patruljering af deres grænser.
Men det er en afslørende indikator for EU’s prioteringer, at der mellem 2007 og 2013 blev brugt næsten 2 mia euro på at beskytte EU’s ydre grænser, mens der i den samme periode kun blev brugt 700.000 euro på at forbedre situationen for asylansøgere og flygtninge.
”Det bekymrer os, at der er så stort et misforhold mellem brugen af pengene. For jo bedre vi er til at lukke grænserne omkring EU, des mere risikabelt bliver det for flygtningene.”, siger vicegeneralsekretær i Amnesty Danmark, Trine Christensen
EU og medlemslandene samarbejder også om at finansiere en bufferzone rundt om EU’s grænser via massive tilskud til lande som Tyrkiet, Marokko og Libyen i et forsøg på at stoppe migranter og flygtninge, før de når Europas grænser. Samtidig vender EU det blinde øje til de menneskerettighedskrænkelser, som migranter og flygtninge udsættes for i disse lande.
“EU-landene betaler dybest set nabolandene for at bevogte deres grænser for dem. Problemet er, at mange af disse lande ofte er ude af stand til at garantere rettighederne for flygtninge og indvandrere, der er fanget der. Mange ender som nødlidendede, de bliver udnyttet, chikaneret og er ude af stand til at få adgang til asyl, “siger John Dalhuisen.
“EU-landene kan ikke frasige sig deres menneskeretslige forpligtelser over for dem, der søger ind på deres område ved at outsource deres ansvar til tredjelande. Et sådant samarbejde skal stoppe. “
Ulovlige push back-aktioner
Flygtninge og indvandrere, der når frem til Europas grænser, risikerer at blive skubbet direkte tilbage over dem. Amnesty International har dokumenteret push-back-aktioner begået af grænsevagter i Bulgarien og i særdeleshed i Grækenland, hvor denne praksis er meget udbredt. Push-backs er ulovlige, de nægter folk retten til at søge asyl, de indebærere typisk vold og de bringer liv i fare.
Push-backs finder ikke kun sted på EUs sydøstlige grænser. I februar 2014 skød det spanske civilforsvar med gummiprojektiler og tåregas mod omkring 250 migranter og flygtninge, der var svømmet fra Marokko langs stranden mod Ceuta, den spanske enklave i Nordafrika. Fjorten mennesker mistede livet. 23 personer, der formåede at nå stranden, blev øjeblikkeligt sendt tilbage uden adgang til nogen formel asylprocedure.
“Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat er der flere fordrevne mennesker i dag end på noget tidspunkt siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Chokerende nok, har Den Europæiske Unions reaktion på denne humanitære krise været at gøre den værre”, siger John Dalhuisen.
“Næsten halvdelen af dem, der forsøger at komme ind i EU uregelmæssigt, flygter fra konflikter eller forfølgelse i lande som Syrien, Afghanistan, Eritrea og Somalia. Det skal være muligt for flygtninge at komme sikkert og lovligt ind i EU, så de ikke er tvunget til at gå i gang med farefulde rejser i første omgang,” siger John Dalhuisen
Dødsfald på havet
I lyset af de stadig større forhindringer i at nå Europa via landjorden, er flygtninge og indvandrere i stigende grad begyndt at tage de mere farlige sejlruter til Grækenland og Italien. Hvert år dør hundredvis af mennesker i forsøget på at nå Europas kyster.
Efter de mange tragedier ud for den italienske ø Lampedusa, hvor mere end 400 mennesker mistede livet i 2013, lancerede de italienske myndigheder et eftersøgnings- og redningsinitiativ kaldet “Operation Mare Nostrum.” Det har siden lanceringen i oktober 2013 reddet mere end 50.000 mennesker.
Men det er ikke nok. I de første seks måneder af 2014 alene, mistede mere end 200 mennesker livet i Middelhavet og Det Ægæiske hav; flere hundrede er endnu ikke fundet og frygtes døde. Mange af de omkomne var på flugt fra vold og forfølgelse.
“Ansvaret for de mange dødsfald blandt dem, der forsøger at nå EU, er kollektivt. Andre EU-lande kan og skal følge Italiens eksempel og styrke eftersøgnings- og redningsarbejdet i Middelhavet og Det Ægæiske Hav, “siger John Dalhuisen.
“De menneskelige tragedier, der udspiller sig hver dag på Europas grænser, er hverken uundgåelige eller uden for EU’s kontrol. Mange af tragedierne er direkte EU’s skyld. EU-landene skal begynde at sætte mennesker før grænser.”