Danmarks første FN-eksamen i menneskerettighederne fandt sted i maj 2011.
Den 2. maj 2011 blev Danmark for første gang eksamineret ved FN’s Menneskerettighedsråd. Der blev ved eksamen stillet mange kritiske spørgsmål til Danmark og flere lande tog Amnestys problemstillinger og anbefalinger op – især Amnestys spørgsmål til voldtægtofres retsstilling, flygtninge og indvandreres rettigheder, beskyttelse af ofre for menneskehandel. Der blev desuden henvist til de internationale konventioner og tillægsprotokoller, som Danmark endnu ikke havde tilsluttet sig.
Hvad gjorde Amnesty
- udarbejdede anbefalinger til FN
- deltog i den offentlige høring i København og på Færøerne, hvor vi nævnte vores umiddelbare anbefalinger
- holdt møde med Udenrigsministeriet, hvor vi kom med yderligere skriftlige anbefalinger på en række områder
- skrev høringssvar til det første udkast af den danske regerings rapport
- ytrede kritik over den danske regerings rapport ved et møde med Udenrigsministeriet i april måned
- sendte vores anbefalinger til alle Amnesty afdelinger rundt omkring i verden. Vores internationale medarbejdere delte anbefalingerne med deres relevante myndigheder, så disse lande kunne stille kritiske spørgsmål til Danmark. Vi sendte også anbefalingerne til de nationale repræsentationer i Geneve.
- Efter eksamen: Amnesty sendte i juni måned, efter eksamen i Menneskerettighedsrådet, breve til Integrations- Justits- og Socialministrene med de lande-anbefalinger, som efter vores opfattelse er de væsentligste. Brevene blev også sendt til Folketingets udvalg på de relevante områder. Du kan se brevene her:
Brev til Integrationsministeriet
Brev til Justitsministeriet
Brev til Socialministeriet
Hvad anbefalede Amnesty
I november 2010 sendte Amnesty en rapport til FNs Højkommissariat om vores anbefalinger på følgende områder: Bekymringer vedrørende menneskerettighederne i forbindelse med kampen mod terror, flygtninge og asyl-området, og voldtægtsofres retsstilling. Læs hele vores rapport her.
Vi havde følgende konkrete anbefalinger:
- At Danmark underskriver og ratificerer de internationale konventioner og tillægsprotokoller, som den danske regering ikke har undertegnet. Dvs. tillægsprotokollen til handicapkonventionen og tillægsprotokollen til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som begge giver mulighed for individuel klageadgang. At Danmark skriver, hvornår konventionen om tvungne forsvindinger (som blev underskrevet i 2007) bliver ratificeret og at underskrive og ratificere konventionen om beskyttelse af rettigheder af alle vandrende arbejdstagere og medlemmer af deres familie.
Anti-terror
- At den danske regering ikke benytter sig af såkaldte ‘diplomatiske forsikringer’, når man forsøger at udvise en terror-mistænkt, da der her vil være risiko for, at vedkommende udsættes for tortur eller mishandling.
- At den pågældende terror-mistænkte, hvis udvisningssag er for retten, har adgang og mulighed for at se de dokumenter, som pt. holdes hemmeligt for den anklagede.
- At der indhentes dommerkendelse, hver gang en person får aflyttet sin telefon mv. Som det er nu, kan Politiets Efterretningstjeneste med blot én dommerkendelse (på en terrormistænkt) aflytte en helt ubestemt kreds af ikke-mistænkte personer (venner, slægtninge) i op til fire uger. Eneste krav er, at den terrormistænkte kunne tænkes at benytte disse personers telefoner eller computere. Tidligere skulle der indhentes en dommerkendelse i forhold til hver enkelt afhøring.
- At der er øget kontrol, når Politiets Efterretningstjeneste indhenter fortrolige og rent private oplysninger om borgere fra andre forvaltningsmyndigheder.
- At der er en uafhængig, effektiv undersøgelse om Danmarks involvering i de tidligere amerikanske ‘renditions’ programmer.
- At Danmark samarbejder om undersøgelser vedrørende europæisk involvering i ‘renditions’ og hemmelige fængslinger.
Flygtninge/Asylansøgere
- At Danmark ikke længere udviser personer med tvang til de fem farligste provinser i Irak, i modstrid med UNHCR’s anbefalinger.
- At frihedsberøvelse af ‘ikke-kriminelle’ udlændinge altid bruges som sidste udvej og i så kort tid som muligt.
- At sikre en uafhængig monitorering af modtagelsescentre i f.eks. Afghanistan, hvortil de uledsagede mindreårige vil blive udsendt fra Danmark.
- At udlændinge, der søger en humanitær opholdstilladelse og lider af en alvorlig fysisk eller psykisk lidelse, ikke udsendes til lande, hvor de ikke har råd mv. til den rette behandling.
Kvindernes retsstilling
- At den danske straffelovsbestemmelse vedrørende voldtægt og seksuelle overgreb lever op til internationale standarder på området. At sikre en lige beskyttelse til alle ofre for voldtægt, idet ofre i en forsvarsløs tilstand, samt ofre, der er gift med deres gerningsmand, lige nu er ringere beskyttet end andre kvinder. Og at der etableres en uafhængig overvågningsmekanisme for at analysere hvad det er for sager, der ikke stilles for en dommer.
- At sikre alle ofre for menneskehandel en 100-dages ‘reflektions’ periode, uanset om de samarbejder med myndighederne eller ej, og at ofrene sikres beskyttelse i Danmark hvis de risikerer menneskerettighedskrænkelser, eller der er risiko for igen at blive offer for menneskehandel.
Menneskerettighedsundervisning
- At der er øget fokus på menneskerettighedsundervisningen i den danske folkeskole.
Amnestys vurdering af den officielle danske rapport fra 2011
Under første eksamination påpegede Amnesty løbende, hvilke områder den danske regering burde fokusere på i sin rapport til FN om menneskerettighederne i Danmark. Vi skrev blandt andet høringssvar til det første udkast af den danske rapport om regeringens status om menneskerettighederne i Danmark og holdte møde med udenrigsministeriet, hvor vi fremlagde vores synspunkter. Desværre var en stor del af den kritik, som vi, og andre NGO’er havde fremsat, ikke med i den endelige rapport fra den danske regering. Den danske rapport blev færdig 1. februar og består af 24 sider om menneskerettighedssituationen i Danmark, Grønland og på Færøerne.
Læs her hvad Amnesty mente om regerings rapport
Læs Danmarks eksamination på FN’s Menneskerettighedsråds hjemmeside