10-året for terrorangrebet på USA den 11. september 2001 er en oplagt lejlighed til at se nærmere på, om vi har ramt balancen mellem borgernes sikkerhed og borgernes retssikkerhed i vores forsøg på at forebygge terror.
Siden tvillingetårnene styrtede i grus den 11. september for 10 år siden, har terrortruslen fyldt meget i vores bevidsthed, i medierne, i den politiske retorik og i lovgivningsarbejdet verden over. Det er naturligt. Selve omfanget, de 3000 ofres meningsløse død og tv-mediets dækning af tragedien, minut for minut, betød, at 9-11 blev et ikon på den voldelige trussel mod os alle. En trussel som en retsstat må bekæmpe med alle midler.
PET med flere beføjelser
I de ti år, der er gået, har Danmark i lighed med andre lande vedtaget en række love for at styrke vores beredskab mod terror. Politiets Efterretningstjeneste (PET) er vokset til omtrent dobbelt størrelse og har fået flere beføjelser. Samtidig er domstolenes kontrol med PET’s arbejde blevet svækket – især i forhold til aflytning og indhentning af fortrolige og rent private oplysninger om borgerne.
Er vi ved at give køb på vores retssamfund?
Vi ønsker alle den størst mulige sikkerhed og tryghed. Ofre for terrorisme har krav på beskyttelse, på oprejsning og på, at samfundet gør sit yderste for at drage de ansvarlige for terrorisme til ansvar. Det var derfor forventeligt, at den danske regering og Folketinget ville vedtage en række anti-terrorlove. Men i tiåret for 9-11 må vi erkende, at det er tid til eftertænksomhed og til et grundigt eftersyn af vores anti-terrorlovgivning. Er vi gået for vidt i vores iver efter at få det mest effektive terror-beredskab? Er vi ved at give køb på vores retssamfund? Har vi slidt på helt grundlæggende retsstatsprincipper? Folketingsflertallet bag terrorberedskabet hævder, at især svækkelsen af domstolskontrollen har været nødvendig for at få et effektivt beredskab. Amnesty mener ikke, at vi har fået svar på, hvorfor ‘traditionel’ domstolskontrol er blevet uforenelig med et effektivt terror-beredskab.
Mangler principel stillingstagen
I efteråret 2010 lovede statsministeren et eftersyn af vores terrorlovgivning. Eftersynet viste sig at bestå i en rapport skrevet af Justitsministeriet selv, som opremser de love, der er gennemført, og oplyser, at Rigsadvokaten, Rigspolitiet og PET er glade for de øgede beføjelser. Anti-terrorlovgivningen har været en succes, og man vil arbejde på at udvide overvågningen af internettet til også at omfatte for eksempel internetcafeer og biblioteker. Nogen principiel stillingtagen til, om vi har ramt balancen mellem borgernes sikkerhed og borgernes retssikkerhed leder man forgæves efter.
Offentligviden har krav på mere viden
Ved den efterfølgende høring på Christiansborg i februar 2011 afviste PET-chef Jacob Scharf at svare på, om de øgede beføjelser til aflytning havde ført til flere aflytninger eller blot til en rent administrativ lettelse af PET’s arbejde. Efter Amnestys opfattelse må et retssamfund være kendetegnet ved åbenhed og gennemsigtighed – og selvfølgelig må offentligheden og de folkevalgte have krav på at få at vide, om man aflytter flere mennesker i dag end i 2006. Er vi gået fra en konkret begrundet efterforskning af terrormistænkte til en mere bredsporet overvågning af borgerne?
Torturhæleri
Der rejser sig også en række grundlæggende menneskerettigheds- og retssikkerhedsspørgsmål i kølvandet på Danmarks deltagelse i den USA-ledede kamp mod terror. Både PET-chef Jakob Scharf og daværende justitsminister Lene Espersen har lanceret, hvad vi i Amnesty kalder ‘torturhæleri’. De har svaret Folketinget, at det ikke kan udelukkes, at oplysninger, som er indhentet ved hjælp af tortur og kommet til os fra fremmede efterretningstjenester, anvendes som bevismateriale i danske retssale. Ræsonnementet er, at vi alligevel ikke kan regne med, at man vil fortælle os sandheden om bevisernes fremkomst, hvis vi spørger. I denne uge kom det frem, at PET har samarbejdet tæt med den libyske efterretningstjeneste om navngivne personer.
Hemmelige fængsler
Heller ikke spørgsmålet om CIA’s mulige brug af dansk luftrum til hemmelige fangetransporter til hemmelige fængsler og tortur har vi kunnet få en reel undersøgelse af. Kun takket være uafhængige medier, menneskerettighedsorganisationer og Europarådet er det kommet frem, at CIA har drevet hemmelige fængsler i Polen, Rumænien og Litauen, og at mindst 14 lande har bistået USA.
Behov for reelt eftersyn af terrorlovene
I forbindelse med Det Arabiske Forår, hvor diktaturer og deres hemmelige tjenester står for fald, ser vi eksempler på, at vestlige efterretningstjenester har bistået eller medvirket til grove menneskerettighedskrænkelser. Senest er det kommet frem, at der har været et endog meget tæt samarbejde mellem den libyske efterretningstjeneste og deres torturbødler på den ene side og engelske og amerikanske efterretningstjenester på den anden.
Svækker grundlæggende menneskerettigheder
Der er således både i forhold til det hjemlige og det internationale anti-terrorberedskab et tvingende behov for et reelt eftersyn og en uafhængig vurdering af, om vi i arbejdet med at beskytte vores samfund, vores borgere og vores værdier, har undergravet og svækket nogle grundlæggende menneskeretlige standarder i det danske samfund. Uanset, hvem der måtte vinde det forestående valg, må den kommende regering holdes fast på behovet for en reel revision af vores anti-terrorlovgivning.