En dansk domstol skal tage stilling til, om danske soldater i Irak var medansvarlige for tortur ved at udlevere den tidligere fange Qais Khaled Brak til politiet i Basra. Det er første gang, at Danmark bliver stævnet på grund af en fangeudlevering i Irak, og sagen kan få principiel betydning for danske militæroperationer, vurderer Amnesty International.
Danmark bliver nu for første gang trukket i retten anklaget for medansvar for tortur i Irak. Den tidligere irakiske fange Qais Khaled Brak har stævnet Danmark for at have et medansvar for mishandlingen af ham.
Qais Khaled Brak blev i november 2004 anholdt af danske styrker i Basra og udleveret til det irakiske politi, som udsatte ham for omfattende tortur.
I stævningen beskriver Brak, hvordan han blev anholdt af de danske styrker. Efter de havde udleveret ham til det irakiske politi, fik han bind for øjne og blev slået og sparket. Ved ankomsten til politistationen i Basra fortsatte mishandlingen under et forhør, hvor Brak blev slået og pisket og fik elektriske stød mod brystet og kønsdelene. Derefter blev han hængt op i benene med hovedet nedad og hænderne bundet på ryggen, hvilket fik hans skulder til at gå af led.
Efter tre timers forhør af det irakiske politi, var Brak ikke i stand til at stå op de næste fem dage.
Alle alarmklokker burde have ringet
Ifølge stævningen overværede de danske styrker allerede inden udleveringen, hvordan de irakiske politikfolk tilsvinede Brak og de øvrige tilbageholdte med grove sekteriske skældsord.
Det fik Brak til at frygte for sit liv, og han bønfaldt derfor den irakiske tolk, som arbejdede for de danske styrker, om at forhindre udleveringen. Ifølge Brak bragte tolken budskabet videre til de danske soldater, som valgte at ignorere Braks bekymring, til trods for at de overværede politifolkenes tilsvining af fangerne.
Hvis retten vurderer, at dette forløb er korrekt gengivet, så har de danske styrker et klart medansvar for mishandlingen, påpeger Amnesty International.
“Hvis beskrivelsen af hændelsesforløbet i stævningen er sand, så har de danske styrker et medansvar for mishandlingen. Efter at have overværet optakten til mishandlingen, burde alle alarmklokker have ringet hos de danske soldater, siger Claus Juul, jurist ved Amnesty International.
Ikke første sag om dansk tortur-udlevering
Qais Khaled Braks stævning af den danske stat er den første sag fra Irak, men det er ikke første gang, at danske styrkers mulige medansvar for tortur kommer for en dansk domstol.
Sidste år stævnede den tidligere afghanske fange Ghousoullah Tarin Danmark. Det skete, efter danske soldater havde udleveret ham til amerikanske styrker, som ifølge Tarin udsatte ham for mishandling.
I den sag gik Danmark fri på grund af manglen på konkret mistanke.
“Ved Afghanistan-sagen nåede retten frem til, at de danske soldater havde handlet i god tro. Retten fandt, at de ikke havde konkret grundlag for at mistænke de amerikanske soldater for at ville begå tortur af fangerne, siger Claus Juul.
Han vurderer, at den nye sag kan få principiel betydning for fremtidige danske militærmissioner.
“Hvis Qais Brak får medhold, kan sagen få principiel betydning – ikke blot for fremtidige sager om muligt dansk medansvar for mishandlingen af udleverede fanger i Irak og Afghanistan – men også for alle fremtidige operationer, hvor dansk militær er på fremmed territorium. Sagen viser jo, at de danske styrker ikke har været forberedt på situationer, hvor man “tager fanger””.