I år 2012 blev verdens flygtninge og migranter udsat for massive svigt af alverdens regeringer. Amnesty International gør status over menneskerettighederne i år 2012.
Basale menneskerettigheder tilsidesættes for millioner af mennesker, der flygter fra krig og forfølgelse, og for migranter, som søger arbejde og et bedre liv for dem selv og deres familier. Kvinder voldtages i lejre i Sydsudan, asylansøgere indespærres i jernbure i lande fra Australien til Kenya, og mennesker drukner i utætte både i deres søgen mod en sikker havn.
Desperat liv i skyggen
“Millioner af migranter presses ind i situationer præget af seksuelle overgreb, tvangsarbejde og andre menneskerettighedskrænkelser, hvilket i praksis er med til at skabe en global underklasse af mennesker. Uden status og penge er indvandrere blandt verdens mest sårbare grupper, men alligevel er de henvist til at leve et desperat liv i skyggen,” siger generalsekretær i Amnesty International, Salil Shetty.
Hensynet til national suverænitet og beskyttelsen af egne grænser er en ofte anvendt undskyldning fra regeringer for ikke at ville påtage sig deres ansvar for at undgå eller standse flygtningeproducerende konflikter og sikre rettighederne for mennesker på flugt fra krig og nød.
“Vi kan ikke gemme os bag høje grænseværn og påkalde os vores ret til lukkede grænser. Regeringer skal gøre meget mere for at forhindre de menneskerettighedskrænkelser, der sender mennesker på flugt. Dernæst må de tøjle populistiske forsøg på at mistænkeliggøre flygtninge og migranter, hvilket skaber grobund for overgreb på ‘fremmede’. Endelig skal vi sikre, at alle lande tager et ansvar, når det kommer til at beskytte mennesker på flugt,” siger Amnesty Danmarks generalsekretær Lars Normann Jørgensen.
FN’s flygtningeorganisation UNHCR vurderer, at 172.196 mennesker har brug for varig genbosætning, og mens USA modtager omkring 50.000 kvoteflygtninge hvert år, så er tallet for EU-lande blot omkring 4000-5000. Amnesty International mener, at EU-landene bør kunne modtage omkring 20.000 kvoteflygtninge, og arbejder desuden for at Danmark fordobler antallet af kvoteflygtninge fra omkring 500 til 1.000 årligt.
Danmark i årsrapporten
Danmark er også nævnt i årsrapporten. Amnesty retter i rapporten kritik mod, at mange politiklager, for eksempel forbindelse med massedemonstrationer, må henlægges, fordi det ikke er muligt at identificere de involverede betjente.
“Det er en trussel mod vores retssamfund, at det så tit er umuligt at identificere betjente, der er klaget over. Det gælder uanset, om det skyldes manglende overblik ved store operationer eller noget, som kunne kaldes misforstået korpsånd,” siger Lars Normann Jørgensen.
Amnesty anbefaler, at man af hensyn til borgernes retssikkerhed og politiets anseelse i befolkningen bør overveje at mærke politiets uniformer med en form for ID, således at betjentene altid kan identificeres efter en politiaktion.
Rapporten retter også kritik mod Danmark på en række andre punkter, bl.a.:
- Trods Europaparlamentets anbefalinger mangler Danmark stadig at foretage en uafhængig undersøgelse af myndighedernes kendskab og medvirken til CIA-fly på dansk grund
- Danmarks overlevering af fanger til de afghanske myndigheder i efteråret 2012 trods risiko for tortur og mishandling
- Indespærring af tidligere torturoverlevere i Ellebæk
På den positive side er Amnesty tilfredse med, at straffeloven på voldtægtsområdet nu ser ud til at blive ændret, så en voldtægt af et forsvarsløst offer nu sidestilles med en hvilken som helst anden voldtægt.