En ny rapport fra Amnesty afslører, at Australiens flåde har betalt menneskesmuglere 32.000 US dollar for at sejle bådflygtninge væk fra australsk territorium til Indonesiens kyster. Amnesty kræver en undersøgelse af ulovlighederne.
Nye beviser, der er indsamlet af Amnesty Internationals researchere i Indonesien, viser, at den australske flådes indsats for at tvinge bådflygtninge væk fra australsk territorium har karakter af et lovløst foretagende baseret på kriminelle aktiviteter, bestikkelse af menneskesmuglere og mishandling af kvinder og børn, der håber at få asyl i Australien.
På baggrund af interview med asylansøgere, besætningsmedlemmer og indonesisk politi kan Amnesty i rapporten By Hook or by Crook dokumentere, at embedsmænd, der arbejder under den australske Operation Sovereign Borders, i maj 2015 betalte 32.000 US dollar til seks menneskesmuglere for at bringe 65 asylansøgere til Indonesien i stedet for New Zealand. De australske embedsmænd udstyrede også de seks besætningsmedlemmer med et kort med angivelse af, hvor i Indonesien de skulle gå i land. Asylansøgerne kom fra Bangladesh, Myanmar og Sri Lanka.
Skib løb tør for brændstof
Vidneforklaringer fra 62 asylansøgere, de seks besætningsmedlemmer og indonesisk politi samt fotos og videooptagelser viser, hvordan den australske flåde bringer asylansøgernes liv i fare, da de border skibet og flytter dem over på to mindre både, som ikke havde nok brændstof til at nå Indonesien. Da det ene skib løb tør for brændstof, var passagerne derfor nødt til at gå ombord på det endnu funktionsdygtige skib på åbent hav – i blandt dem var flere børn og en gravid kvinde.
”Australien har i månedsvis benægtet, at de har betalt for menneskesmugling, men vores rapport leverer detaljerede beviser, der peger i en helt anden retning”, siger Anna Shea, der er flygtningeresearcher i Amnesty International.
Australien benægter alt
Siden episoden første gang blev omtalt i australske medier, har Australiens regering konsekvent benægtet, at de skulle have betalt menneskesmuglerne penge. Tværtimod har de hævdet, at kystvagten reagerede på et nødopkald fra menneskesmuglernes skib. Men det afviser besætningen og 62 af de asylansøgere, der blev passet op af den australske kystvagt og sendt til Indonesien. I en håndskrevet erklæring til Amnesty fortæller de, hvordan de oplever sagens rette sammenhæng, og de fastslår, at deres skib ikke har udsendt nødsignaler.
De seks besætningsmedlemmer oplyser til Amnesty, at de modtog 32.000 US dollar fra de australske myndigheder. Indonesisk politi bekræfter, at de beslaglagde 32.000 US dollar fra besætningen, da de ankom til Indonesien. Politiet har desuden fremvist pengene til Amnestys researchere – i knitrende 100 dollar sedler.
”Alle de tilgængelige informationer peger på, at australske embedsmænd har begået transnational kriminalitet ved at dirigere en menneskesmugleroperation, betale besætningen og instruere dem i, hvad de skulle gøre, og hvor de skulle lande i Indonesien. Menneskesmugling er en forbrydelse, som normalt sættes i forbindelse med privatpersoner, ikke regeringer – men vi har stærke beviser for, at australske embedsmænd ikke bare er involveret i operationerne. De styrer dem”, siger Anna Shea.
To mystiske tasker
Amnesty har også oplysninger om en lignende episode, som fandt sted den 25. juli, hvor skibet med flygtninge blev omdirigeret til Indonesien. Her fortæller vidner også om en mulig bestikkelse af smuglerne. I hvert fald fortæller passagererne, at besætningen efter mødet med den australske kystvagt var i besiddelse af to tasker, som de ikke havde før, og som de nægtede at vise indholdet af.
Amnesty International betragter de nye beviser med stor alvor og opfordrer Australiens regering til at indlede en undersøgelse af de ulovligheder, der efter alt at dømme er foregået. De to episoder forstærker det mønster af såkaldte ”push-back” operationer, som har været kendetegnende for Australiens asylpolitik siden 2013, hvor regeringen satte militæret ind i Operation Sovereign Borders for at stoppe enhver i at komme frem til landets kyster.
Australiens praksis strider med det internationale princip om non-refoulement, som forbyder at sende asylansøgere til lande, hvor de er i fare. Samtidig forbryder Australien sig imod principperne om, at asylansøgere skal have mulighed for at få behandlet deres asylansøgning af myndighederne for at fastslå, om de har krav på beskyttelse i henhold til FN’s flygtningekonvention.