EU’s beslutning om at lukke sine ydre grænser er skyld i en række overtrædelser af menneskerettighederne, viser ny rapport fra Amnesty.
De bliver tvunget ud på endnu farligere sørejser og må vandre i uger og måneder af alternative ruter, der tærer på kræfterne. Når det så endelig lykkedes flygtninge fra lande som Syrien og Eritrea at nå frem til en europæisk landegrænse, bliver de ofte ydmyget og udsat for vold.
Det viser Amnesty-rapporten ”Fear and Fences: Europes approach to keeping refugees at bay”, der også dokumenterer, at Europas ihærdige bestræbelser på at lukke grænserne for desperate mennesker på flugt ikke stopper den massive flygtningestrøm. Tværtimod. Derfor fremsætter Amnesty i rapporten en række forslag til, hvordan EU tackler flygtningekrisen mere humant.
Sikker og lovlig adgang til EU
Udover en markant øgning af modtagefaciliteter og humanitær hjælp ved de ydre grænser bør landene i den europæiske union sætte fart på og udvide planen om fordeling af flygtninge.
”Der vil blive ved med at komme mennesker, så længe der er vold og krig, og Europa må finde nye måder at tilbyde sikkerhed på. Der er hårdt brug for, at EU og dets frontlinjestater gentænker, hvordan man sikrer en sikker og lovlig adgang til EU – både ved de ydre landegrænser og i oprindelses- og transitlandene. Dette kan opnås ved øget brug af genbosættelser, familiesammenføring og humanitære visa”, siger John Dalhuisen, chef for Amnestys Europa og Centralasien-afdeling.
Rekordmange flygtninge
EU-medlemslande har opført mere end 235 kilometer hegn ved EU’s ydre grænser, der samlet set har kostet over 175 millioner euro – svarende til godt 1,3 milliarder kroner. Det længste hegn er på 175 kilometer og er sat op mellem Ungarn og Serbiens grænser.
Men forhindringerne får altså ikke flygtningene til at stoppe op og vende om. Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat er der således ankommet 792.883 flygtninge til EU i år via søvejen alene, mens der i hele 2014 blev registreret 280.000 ankomster fra både hav og land. Ved sidste opgørelse den 10. november i år havde 512 mistet livet i Det Ægæiske Hav. I alt er næsten 3.500 mennesker omkommet i Middelhavet i bestræbelserne på at komme til Europa.
Mødt med vold
Flygtninge, der har forsøgt at krydse grænserne til Grækenland, Bulgarien og Spanien, har fortalt Amnesty, hvordan de blev tvunget tilbage af grænsemyndighederne og dermed ikke fik mulighed for at søge asyl eller for at appellere afvisningen – i direkte strid med international ret. Ofte bliver flygtningene også mødt med regulær vold ved de såkaldte push-backs.
Amnesty mener, at EU kan gøre meget mere for at håndtere flygtningekrisen på en ordentlig måde.
”Den globale flygtningekrise er en kæmpe udfordring for EU, men den er langt fra en eksistentiel trussel. EU bør ikke svare med frygt og hegn, men med de værdier, det påstår at holde kær”, siger John Dalhuisen.