I Kina er hundredvis arresteret, og i Norge truer kinesiske diplomater systematisk kinesere bosat i Norge til at deltage i protestdemonstrationer mod tildelingen af Nobels Fredspris til systemkritikeren Liu Xiaobo.
Når Nobels Fredspris den 10. december overrækkes, er det første gang nogensinde, at en kinesisk statsborger modtager prisen. Samtidig er det første gang i mere end halvfjerds år, at prisen ikke overrækkes personligt. Reglerne tilsiger ellers, at prismodtageren eller et nært familiemedlem skal være til stede for at acceptere prisen, men det har de kinesiske myndigheder effektivt forhindret.
Siden Nobelkomiteen den 8. oktober besluttede at tildele Xiaobo fredsprisen, har Kina på alle måder forsøgt at modarbejde den officielle overrækkelse af prisen. Xiaobo selv sidder fængslet og er ikke blevet tilladt at rejse til Oslo for at modtage prisen. Hans kone, Liu Xia, kunne have modtaget prisen på Xiaobos vegne, men hun holdes i husarrest i Kina. Hendes eneste forbrydelse er, at hun er gift med Xiaobo. Hundredvis af menneskerettighedsaktivister i Kina er blevet tilbageholdt og afhørt eller arresteret op til prisoverrækkelsen.
Kinesere i Norge trues til modstand
Også i Norge kæmper Kina en aktiv kamp mod prisoverrækkelsen. Amnesty International har modtaget en række af hinanden uafhængige informationer fra kinesiske kilder i Norge om, at Kinas ambassade i Oslo har indkaldt dem til møder eller opsøgt dem privat. I den forbindelse har de modtaget trusler om konkrete og seriøse konsekvenser for levevilkårene for de kinesere, som ikke vil møde op til moddemonstrationer ved overrækkelsen af fredsprisen.
“Vi er chokerede over, at de kinesiske myndigheder eksporterer Beijings undertrykkende atmosfære til Oslo,” siger John Peder Egenæs, Amnesty Internationals direktør i Norge. Det massive pres fra ambassaden får mange kinesere i Norge til at frygte, at det rammer deres karrieremuligheder, deres mulighed for at rejse hjem til Kina, eller at det går ud over deres familiemedlemmer i Kina, hvis de ikke møder op til fredagens moddemonstration foran Stortinget i Oslo. “Det er forkasteligt og bedrøveligt, at kinesiske borgere skal føle sig presset til at demonstrere imod overrækkelsen af Nobels Fredspris på en dag, der skulle være præget af stolthed og glæde.”
De kinesiske myndigheders forsøg på at presse egne statsborgere i Norge illustrerer med stor tydelighed, at Xiaobo ikke er ene om at få krænket sine fundamentale menneskerettigheder af Kina. Når hans stol står tom ved prisoverrækkelsen, vil den således symbolisere en plads for alle de tusindvis af kinesere, som sidder fængslet for deres overbevisninger eller politiske virke.
Politisk og økonomisk pres for boykot
I ugerne op til overrækkelsen har Kina forsøgt at presse en lang række lande til at boykotte arrangementet. “Kina har vredet arme rundt bag scenen for at afholde regeringer fra at møde op til nobelprisceremonien gennem en blanding af politisk pres og økonomisk afpresning,” siger Sam Zafiri, Amnesty Internationals direktør for Asien og Stillehavsområdet. Nitten lande har afslået invitationen til at deltage i overrækkelsen. “At Kina, trods pres og trusler, kun har formået at lokke ganske få lande til at blive væk, viser hvor uacceptable deres krav er,” siger Sam Zafiri og opfordrer verdens regeringer til at støtte det kinesiske folks ønske om at deltage i den globale debat om menneskerettighederne.
Mens Liu Xiaobo hædres in absentia i Oslo for sin lange, ikke-voldelige kamp for fundamentale menneskerettigheder i Kina, sidder han fængslet i hjemlandet for at have ‘opfordret til statsundergravende virksomhed’. Xiaobos forbrydelse består i, at han i 2008 var en af hovedforfatterne bag det såkaldte “Charter 08”, som opfordrer den kinesiske regering til at anerkende fundamentale menneskerettigheder, og som siden dets offentliggørelse i december 2008 er blevet underskrevet af tusindvis af kinesere. Xiaobo afsoner en dom på elleve år for udgivelsen.
Siden midten af 1980’erne har Xiaobo været aktiv på den intellektuelle scene i Kina. Da den pro-demokratiske bevægelse brød ud i Kina i 1989 opholdt han sig i USA, men tog straks tilbage for at slutte sig til bevægelsens arbejde. Han sad fængslet i tyve måneder fra 1989 til 1991, hvorefter han genoptog sin kamp for demokratiet – en kamp som han kunne føre i relativ frihed frem til december 2008.