Siden Putins lov om ’fremmede agenter’ trådte i kraft for fire år siden, har over 100 organisationer set deres finansiering begrænset, deres omdømme ødelagt og deres ansatte chikaneret. Det russiske samfund ender dog med at blive den største taber, advarer Amnesty i ny rapport.
I de seneste fire år er 148 organisationer i Rusland blevet føjet til listen over ’fremmede agenter’, heraf er 27 blevet lukket ned.
Organisationerne arbejder med emner som f.eks. diskrimination, miljø, og kvinde- og LGBTI-rettigheder, og har i mange tilfælde kunne yde borgere hjælp, som staten ikke yder, f.eks. i form af psykologisk støtte til voldsofre, retshjælp og miljøovervågning.
Ønsker at bremse kritik
Også organisationer med fokus på fængselsreformer, forbrugerrettigheder og historisk forskning er at finde på listen. Det eneste organisationerne har til fælles, er at de forsøger at engagere folk til at forholde sig kritisk til forskellige regeringstiltag.
”Det er ret tydeligt, at målet for de russiske myndigheder er at bremse fremvæksten af et kritisk og engageret civilsamfund og erstatte det med føjelige, afhængige støtter af regeringen,” siger Sergei Nikitin, der er generalsekretær i Amnesty Rusland.
Tab af individuelle rettigheder
Med loven forsøger de russiske myndigheder at begrænse organisationers muligheder for at få økonomisk støtte fra udlandet. I juni blev lovgivningen skærpet og betegnelsen ”politisk aktivitet” udvidet til at omfatte alle typer af kommentarer til love eller tiltag fra myndighedernes side.
”’Fremmede agenter’-loven er skabt for at hæmme, stigmatisere og i sidste ende lukke munden på kritiske NGO’er. Loven har fanget en bred gruppe af NGO’er i sit net og er et tab af individuelle rettigheder og kvaliteten af civilsamfundets debat i Rusland. De ultimative tabere er ikke kun NGO’erne, men hele det russiske samfund,” siger Sergei Nikitin.
53 kroners støtte fra udlandet
Selvom det er tydeligt anført i loven, at aktiviteter, der skal beskytte plante- og dyreriget ikke anses som ”politiske” er mindst 21 miljøorganisationer blevet tilføjet registeret over ”fremmede agenter”.
Da miljøorganisationen Dront ansøgte om at blive fjernet fra listen, fik de afslag med begrundelsen om, at de havde modtaget støtte fra udlandet, blandt andet i form af 500 rubler (svarende til ca. 53 kroner) fra en international klimaorganisation, der abonnerer på Dronts blad.
”De russiske myndigheder bør være robuste nok til at kunne acceptere konstruktiv kritik fra grupper i civilsamfundet og lære at arbejde sammen med disse i stedet for at modarbejde dem. Det første skridt på vejen er at ophæve loven og fjerne andre vilkårlige begrænsninger af NGO’ers arbejde,” siger Sergei Nikitin.