Iraks hær overleverer våben til militser, som i årevis har likvideret, tortureret og bortført civile. Våbnene er oprindeligt solgt af blandt andre USA, Rusland og flere europæiske lande. Ny rapport fra Amnesty dokumenterer de blodige forbrydelser, og at de oprindelige leverandørlande vender det blinde øje til deres internationale forpligtelser.
”Han sad på en café i selskab med tre andre, da en bil standsede, og to maskerede mænd steg ud. De sagde hans navn og skød ham i ansigtet. Politistationen ligger 100 meter nede af gaden, men militserne ved, at de kan gøre, som det passer dem”. Sådan fortæller en pårørende til Mohamed, der i maj 2016 blev likvideret på gaden i byen Mugdadiya i Irak. Han og mange andre vidner fortæller deres historie i Amnestys rapport Iraq: Turning the blind eye.
Militserne er primært shiamuslimske og yder åbenlys operationel støtte til Iraks hær. En række af militserne går under fællebetegnelsen Popular Mobilization Units (PMU). De bliver både lønnet og forsynet med våben af hæren og har udført systematisk vold, henrettelser uden rettergang, kidnapninger og tortur mod sunnimuslimske mænd og drenge. De myrdede bliver blandt andet fundet bagbundede med skud i nakken. Andre bliver bortført med krav om løsesum fra de pårørende.
Irakiske tropper var vidner
11. januar 2016 sprængte en selvmordsbombe i en café i regionen Diyala. Caféen var ejet af en shiamuslim. Vidner fortæller til Amnesty, hvordan shiamuslimske medlemmer af PMU-militser i de efterfølgende dage gik amok. De myrdede og bortførte sunnimuslimske mænd og afbrændte sunnimuslimske moskeer, forretninger og ejendomme i forskellige kvarterer i byen Muqdadiya. Vidnerne beretter, at forbrydelserne skete i fuldt dagslys, og at irakiske tropper i flere tilfælde overværede uhyrlighederne uden at arrestere gerningsmændene. Vidnerne fortæller også, at militsmedlemmerne brugte megafoner, mens de kørte rundt i politibiler og kommanderede alle sunnimuslimske mænd til at forlade byen.
Tortur og mishandling
Sunnimuslimske mænd og drenge er rutinemæssigt blevet udsat for tortur og anden mishandling på kontrolposter og i arrester, som er kontrolleret af PMU-militser. Ifølge vidner, som Amnesty har talt med, er de mest almindelige torturmetoder tæsk med kabler og metalrør, ophængning i særdeles ubehagelige positioner, elektrisk chok og trusler om mord.
En 20-årig studerende fortæller, at han 26. januar 2016 flygtede fra kampene i Shargat, da han blev standset ved en kontrolpost i distriktet Baiji. Ifølge ham var stedet bemandet med både uniformerede irakiske soldater og militsfolk i civilt, hvis mærker på tøjet afslørerede tilknytning til PMU. Vidnet beretter, at han straks fik bind for øjnene og blev kørt bort.
”Jeg blev tortureret i syv uger. De ville have mig til at indrømme, at jeg tilhørte Islamisk Stat. Jeg blev tilbageholdt på en skole sammen med 30 andre. Vi blev alle tæsket med metalrør og kabler. De brugte også elektrisk chok. Jeg havde bind for øjnene det meste af tiden. Efter 20 dage overførte de os alle til et fængsel i Baghdad, hvor der også var andre fanger. Nogle af dem havde været tilbageholdt mere end seks måneder, og deres familier kendte intet til deres skæbne. Her blev jeg også tortureret, mens jeg havde bind for øjnene”, siger den 20-årige og fortæller, at han blev løsladt uden sigtelse.
Mindst 16 lande leverer våben
Mens de fleste af forbrydelserne, som vidnerne beretter om, involverer lette våben, så gør PMU’s besiddelse af tunge våben det muligt, at opretholde kontrol med landområder og kontrolposter, hvor krænkelserne af menneskerettighederne sker. Våbnene stammer i vid udstrækning fra den irakiske hærs lagre, som er fyldt af militært isenkram fra USA, Europa, Rusland og Iran. Amnestys rapport dokumenterer, at våben fra ikke mindre end 16 lande finder vej til militserne via hærens magasiner.
Både leverandørlande og Iraks hær er ansvarlige
FN-pagtens artikel 56 forpligter alle medlemsstater til ”almen respekt for og overholdelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder for alle uden forskel med hensyn til race, køn, sprog eller religion”. Derfor er stater forpligtet til ikke at yde hjælp til krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden og skal derfor forhindre dem, hvis de kan.
Amnesty anbefaler
Samtlige lande, der leverer våben til Irak, skal sikre sig, at landets hær har streng kontrol med, at de ikke videregiver våben til enheder, som er under mistanke for at krænke menneskerettighederne. Amnesty opfordrer til, at alle landene arbejder tæt sammen med de irakiske myndigheder om at styrke sikkerheden. Det kræver sikre lagre, tilstrækkelig registrering, ordentlig markering af de enkelte våben og tilbundsgående optælling og katalogisering af al militær materiel. Hvis det ikke er muligt, bør landene standse med at forsyne Iraks hær med våben.
Disse lande leverer våben til Iraks hær
- Østrig
- Bulgarien
- Kina
- Kroatien
- Tyskland
- Ungarn
- Italien
- Iran
- Irak
- Polen
- Rusland
- Serbien
- Sydafrika
- Schweiz
- Storbritannien
- USA