Den tidligere efterretningsanalytiker Manning fik 35 års fængsel for at afsløre hemmeligheder om militærets grove krænkelser af menneskerettighederne i både Irak, Afghanistan og fangelejren i Guantánamo. Hun bliver nu løsladt efter syv år i fængsel.
Med kun få dage tilbage i Det Hvide Hus har USA’s præsident Obama netop forkortet Chelsea Mannings fængselsstraf med 28 år. Og det var på høje tid, mener Amnesty International. Manning blev fængslet i 2010 og fik dom på 35 års fængsel i 2013. Den tidligere efterretningsanalytiker har dermed afsonet hele syv år bag tremmer.
Løsladelsen skulle være sket tidligere
”Chelsea Manning afslørede grove overtrædelser af menneskerettighederne, og derefter blev hendes egne rettigheder overtrådt i årevis af den amerikanske regering”, siger Margaret Huang, generalsekretær for Amnesty International USA. Hun fortsætter:
”Det er godt, at præsident Obama afkorter hendes straf, men det skulle være sket langt tidligere. Det er utilstedeligt, at hun har lidt så længe i fængsel, mens dem, der angiveligt er involveret i forbrydelserne, hun afslørede, endnu ikke er blevet retsforfulgt”.
Dommen faldt efter Manning lækkede omtrent 700.000 fortrolige dokumenter fra USA’s militær. Lækagen gjorde verden opmærksom på grove overtrædelser af menneskerettighederne i både Irak, Afghanistan og i fangelejren ved Guantánamo Bay i Cuba. Overtrædelserne blev udført af amerikanske tropper og private firmaer, der arbejdede for militæret.
Straf ikke budbringeren
Erika Guevara-Rosas er direktør for Amnesty International i Nord- og Sydamerika. Hun siger:
”I stedet for at straffe budbringeren, så burde USA’s regering sende et kraftigt signal til hele verden om, at den er parat til at efterforske de brud på menneskerettighederne, som lækagen afslørede, og derefter give de mistænkte en fair rettergang”.
Mannings dom var langt hårdere end de domme, der er givet til både militærfolk, som har begået mord, voldtægt og krigsforbrydelser og andre, som har lækket fortroligt materiale til offentligheden.
Uretfærdig rettergang og utilstrækkelig lægehjælp
Chelsea Manning fik ikke mulighed for at føre bevis for, at hun havde handlet i offentlighedens interesse, mens hun var varetægtsfængslet i 11 måneder. FN’s Særlige Torturrapportør kaldte varetægtsfængslingen for grusom, inhuman og nedværdigende. Manning kom i isolationsfængsel efter et selvmordsforsøg. Oven i det blev Manning nægtet den rette lægehjælp i forbindelse med sit kønsskifte.
Chelsea Manning:
Alder: 29 år.
Fødested: Crescent, Oklahoma.
- I oktober 2009 blev Manning udsendt til Irak for USA’s militær og havde som efterretningsanalytiker adgang til databaser med fortrolig information.
- Manning lækkede 700.000 hemmelige dokumenter til WikiLeaks.
- I maj 2010 blev Manning arresteret, da hackeren Adrian Lemo informerede FBI om, at Manning havde sagt, at hun havde videregivet materialet til WikiLeaks.
- Udover en række videofiler indeholdt materialet 200.000 dokumenter fra amerikanske ambassader og 500.000 rapporter fra hæren.
Chelsea Mannings lækage afslørede blandt andet:
- Video, hvor helikopterbesætning griner højlydt, mens de fra luften dræber et dusin mennesker, der tilsyneladende er ubevæbnede, i Bagdad i juli 2007. Blandt de dræbte er en chauffør, der arbejdede for nyhedsbureauet Reuters. Mens de sårede bliver hjulpet, angriber helikopteren igen
- Oplysninger om flere end 700 fanger på Guantánamo-basen. Mange af dokumenterne viste, at der var meget få beviser mod fangerne på basen
- Ordre om ikke at efterforske tusindvis af rapporter om de irakiske myndigheders mishandling og tortur af fanger
- Private firmaer, der havde kontrakt med militæret, var involveret i menneskehandel med børn. Firmaet DynCorp, der selv hævdede at have en to milliarder dollars kontrakt med militæret, indbød til fest for afghanske sikkerhedsstyrker. Til festen underholdte drengebørn, som var blevet købt af menneskehandlere
- At det var løgn, da præsident Bush og Storbritanniens premierminister Tony Blair påstod, at der ikke fandtes et tal for hvor mange, der var dræbt i Irak. Lækagen viste, at den amerikanske regering vurderede, at der blev dræbt 109.000 i årene 2004-09. Ud af dem var 66.081 ikke-kombattanter