Flere og flere mennesker på flugt mister livet i Middelhavet. I stedet for at redde menneskeliv indgår EU kyniske aftaler med Libyen, hvis kystvagter står bag vold og mishandling.
Det stigende dødstal på Middelhavet og den grusomme mishandling af flygtninge og migranter i libyske tilbageholdelsescentre hænger tæt sammen med EU’s politiske svigt. Sådan lyder anklagen fra Amnesty i en ny rapport ”A perfect storm: The failure of European policies in the Central Mediterranean”, hvori organisationen retter en skarp kritik af EU for at tørre ansvaret for at redde menneskeliv i Middelhavet af på NGO’ere.
”I stedet for at redde liv og yde beskyttelse prioriterer europæiske ledere tiltag, der forhindrer flygtninge og migranter i at nå Europas kyster”, siger John Dalhuisen, chef for Amnestys Europa-kontor.
EU’s forfejlede strategi
Meget tyder på, at 2017 bliver det år, hvor flest mennesker mister livet i Middelhavet. Siden januar er 2000 mennesker druknet. I april 2015 styrkede EU’s ledere ellers eftersøgnings- og redningsaktiviteterne på havet, hvilket førte til et markant fald i antallet af druknede. Tiltagene, der blandt andet sikrede flere redningsfartøjer, der patruljerede tættere på libysk farvand, var dog kortvarige.
I dag fokuserer EU’s regeringer i stedet på at forhindre smuglere i at operere og fartøjer i at forlade Libyens kyster. En strategi, der har spillet fallit og ført til en tredobling i antallet af dødsfald.
”Europæiske stater har vendt ryggen til den eftersøgnings- og redningsstrategi, der fik antallet af dødsfald på havet til at falde til fordel for en strategi, der betyder, at tusindvis drukner, og at desperate mænd, kvinder og børn indespærres i Libyen og udsættes for forfærdelig mishandling”, siger John Dalhuisen.
Libyske vagter står bag mishandling
EU samarbejder med de libyske myndigheder og oplærer blandt andet kystvagterne. Alligevel er der intet system til at overvåge og registrere, hvordan vagterne opfører sig. De mennesker, der bliver reddet af den libyske kystvagt, bliver returneret til Libyen, hvor de rutinemæssigt tilbageholdes og tortureres, og hvor der ikke eksisterer noget system til behandling af asylansøgninger. Der er meldinger om mishandling og voldtægter fra kystvagternes side.
En mand fra Gambia fortæller Amnesty: ”Jeg tilbragte tre måneder i fængsel. Man ligger som sild i en tønde i cellen og sover på siden, fordi der ikke er plads. De tæsker dig, hvis du ikke ligger ned på den rigtige måde. Toiletvand og drikkevand er det samme. Jeg så tre mennesker blive tortureret, mens jeg var fængslet. En dreng døde, mens han blev tortureret. De tæskede fanger med rør. Jeg blev tæsket om natten”.
EU bør sørge for sikre ruter
Amnesty råder EU til at indsætte flere redningsfartøjer, hvor der er mest brug for dem, og til at gentænke samarbejdet med Libyens kystvagt. Der bør være betingelser knyttet til de samarbejdsaftaler, der skal styrke kystvagtens eftersøgnings- og redningsindsats. Mennesker bør ikke lide overlast i hænderne på Libyens kystvagter, og overgreb skal resultere i efterforskning og retsforfølgelse.
”I sidste ende er den eneste holdbare og humane måde at reducere antallet af mennesker, der begiver sig ud på den farefulde rejse, at åbne op for sikre og legale ruter, ad hvilke migranter og flygtninge kan nå Europa”, siger John Dalhuisen.