Edward Snowden: Løslad de fængslede aktivister i Tyrkiet



Edward Snowden: Løslad de fængslede aktivister i Tyrkiet

Whistlebloweren Edward Snowden, der lever i eksil i Rusland, går nu ind i kampen for de fængslede menneskerettighedsforkæmpere i Tyrkiet, der er anklaget for at støtte terrororganisationer. Retssagerne begynder den 25. oktober.

Dagen før det første retsmøde i sagen mod ti fængslede menneskerettighedsforkæmpere, der kæmper mod absurde og grundløse anklager for at tilhøre en terrororganisation i Tyrkiet, melder Edward Snowden sig nu i koret af kritikere, der kræver de fængslede aktivister løsladt.

Edward Snowden, der fik hjælp og juridisk støtte fra Amnesty International i de første uger efter sin afsløring af USA’s ulovlige masseovervågning i 2013, opfordrer nu mennesker i hele verden til at stå sammen om at forsvare de fængslede aktivister, der blandt andet tæller Amnestys tyrkiske direktør Idil Eser og bestyrelsesformand Taner Kilic.

”Amnesty International støttede mig på et tidspunkt, hvor det ikke var nogen nem ting at gøre. Nu er det vores tur til at give vores opbakning til Amnesty”, siger Edward Snowden i en ny video.

”Amnestys direktør og bestyrelsesformand i Tyrkiet er fængslet for at forsvare menneskerettighederne. Jeg ved, hvad det betyder at få støtte fra omverdenen i en situation, hvor du er alene og har mest brug for det. Lad os sammen bakke op om menneskerettighedsforkæmperne i Tyrkiet”, siger Edward Snowden.

Grundløse anklager

De ti menneskerettighedsforkæmpere, der går under betegnelsen Istanbul 10, har siddet varefængslet i 111 dage, siden politiet i Istanbul den 5. juli stormede en workshop om digital sikkerhed. Bestyrelsesformanden Taner Kilic blev arresteret en måned tidligere. Alle 11 er anklaget for at støtte terrororganisationer og risikerer op til 15 års fængsel.

”Fra det øjeblik, de blev arresteret, har det stået klart, at de politisk motiverede anklager har til formål at lukke munden på kritiske stemmer i Tyrkiet”, siger Amnestys Europa-direktør, John Dalhuisen.

”Myndighederne har forsøgt at opbygge en sag mod Idil Eser, Taner Kilic og de ni andre aktivister, men sagen har intet fundament. Det tog anklageren mere end tre måneder at nå frem til absolut ingenting. Det burde ikke tage dommeren mere end en halv time at afvise sagen imod dem”, siger han.

Internationalt pres vokser

Retssagen kommer på et tidspunkt, hvor det internationale presser på for at få løsladt de 11 aktivister og de mange journalister, der også sidder fængslet i Tyrkiet.

I sidste uge appellerede både Europarådets generalsekretær Thorbjørn Jagland, EU-parlamentets formand Antonio Tajani og den tidligere præsident for FN’s generalforsamling Mogens Lykketoft alle for at sætte menneskerettighedsforkæmperne fri. Tidligere har både EU-Kommissionen og USA’s udenrigsministerium samt regeringerne i Tyskland, Østrig, Belgien og Irland gjort det samme.

”Disse retssager er en lakmusprøve for det tyrkiske retssystem. De vil vise, om det at forsvare menneskerettighederne i Tyrkiet er blevet en forbrydelse”, siger John Dalhuisen.





<!– wp:amnesty-core/block-list {"style":"grid","type":"custom","custom":[{"id":40744,"type":"post","excerpt":"

Nyhed: Myndighederne i golfstaten truer befolkningen med store bøder og op til tre år bag tremmer, hvis ikke de downloader en app, som skal spore kontakt til smittede personer.”,”featured_image_id”:39221,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/qatar-download-corona-app-eller-risiker-faengsel\/”,”title”:”Qatar: Download corona-app eller risiker fængsel”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40745,”type”:”post”,”excerpt”:”

Latinamerika er den farligste region i verden at være miljøaktivist i, og hvert år mister adskillige livet. Mød fire miljøforkæmpere, der sætter livet på spil for at sikre vandet, jorden og dyrenes overlevelse. “,”featured_image_id”:39242,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/farlig-kamp-for-naturen\/”,”title”:”Miljøforkæmpere under pres”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40743,”type”:”post”,”excerpt”:”

Nyhed: Børn, som slipper ud af terrorgruppen Boko Harams rædselsregime, bliver udsat for nye grove krænkelser af det nigerianske militær, afdækker Amnesty International i ny rapport.”,”featured_image_id”:39218,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/nigeria-brutale-overgreb-mod-tusindvis-af-boern-under-konflikten-i-nordoest\/”,”title”:”Nigeria: Brutale overgreb mod tusindvis af børn under konflikten i nordøst”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40741,”type”:”post”,”excerpt”:”

Ny rapport: Mangel på ordentligt beskyttelsesudstyr og repressalier fra myndighederne, hvis de udtaler sig kritisk om de usikre arbejdsforhold på hospitaler og plejehjem. Det er hverdagen for mange sundhedsarbejdere i Nord-, Central og Sydamerika, der har pandemien helt tæt på.”,”featured_image_id”:39209,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/beskyt-sundhedsarbejdere-mod-covid-19\/”,”title”:”Amnesty: Beskyt sundhedsarbejdere mod COVID-19″,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40739,”type”:”post”,”excerpt”:”

Verden over bruger autoritære statsledere og regimer coronakrisen til at tilrane sig yderligere magt. På Amnestys kontor i Ungarn kæmper de ansatte mod tilbagerulningen af menneskerettigheder i landet, hvor regeringen nu styrer ved hjælp af nødret uden udløbsdato.”,”featured_image_id”:39199,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/i-ly-af-krisen\/”,”title”:”I ly af krisen”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”}]} /–>