Festdag for menneskerettighederne
Den 10. december er det 70 år siden, menneskerettighedserklæringen blev født. Det fejrer Amnesty, for selvom rettighederne møder modstand verden over, har fremskridtene været mange. Og opbakningen til menneskerettighederne er stadig stor blandt danskerne.
Den 10. december er det 70 år siden verdens ledere underskrev Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Og ser man på den lange bane, har fremskridtene været store.
”På mange måder har verden rykket sig positivt i de 70 år, vi har haft menneskerettighederne. Der sker stadig store og tragiske overgreb, men det er også gået frem. Så vi skal ikke forklejne, hvad vi kæmper med i dag. Men vi står på skuldrene af store fremskridt”, siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark, til Ritzau.
En ny meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Amnesty, viser, at menneskerettighederne nyder stor opbakning blandt danskerne. Flere end 8 ud af 10 danskerne erklærer sig ”enige” eller ”meget enige” i, at det er vigtigt, at alle mennesker har nogle grundlæggende rettigheder, som stater og regeringer er forpligtet til at respektere – blandt de unge mellem 18 og 34 år er opbakningen på næsten 90 procent.
”Selvom menneskerettighedsartiklerne blev vedtaget for 70 år siden, viser vores meningsmåling, at vi i Danmark fortsat har tillid til de her fælles spilleregler, der skal holde magthaverne i ørerne og beskytte borgere over hele verden mod overgreb”, siger Trine Christensen.
Amnesty gør status
Amnesty udgiver i dag en rapport, der gør status over menneskerettighedsåret 2018.
https://www.amnesty.org/en/latest/research/2018/12/human-rights-today/
Og trods fremskridt, bekymrer det Amnesty, at mange af verdens ledere forsøger at tale menneskerettighederne ned frem for at gå forrest og beskytte dem. Donald Trump i USA, Orban i Ungarn og Duterte i Filippinerne er tre markante, politiske figurer, der har haft travlt med at spænde ben for menneskerettighederne de seneste år.
I rapporten fremhæver Amnesty især kampen for kvinders rettigheder som det dominerende globale kendetegn.
Kvindeledede grupper i Latinamerika har mobiliseret tusindvis af aktivister til at kæmpe for ligestilling. I Saudi-Arabien har kvindelige aktivister risikeret indespærring, hvis de protesterede mod landets tidligere forbud mod kvindelige bilister. I Iran risikerer kvinder, der nægter at bære slør, samme straf, og i Argentina, Irland og Polen har i tusindvis af demonstranter protesteret mod undertrykkende abortlovgivning.
Den stigende aktivisme er desværre blevet mødt med stigende undertrykkelse og indførelse af lovgivning, der under påskud om at ville beskytte traditionelle familieværdier, krænker kvinders basale menneskerettigheder. Det sker for eksempel i USA, hvor tilskuddet skæres til ’family planning’-klinikker, hvilket bringer millioner af kvinders adgang til sundhed i fare.
Danmark skuffede
I Danmark er det særligt begrænsninger i flygtninges rettigheder, den utilstrækkelige retsstilling for voldtægtsofre samt Danmarks internationale arbejde for at stække det europæiske menneskerettighedssystem, der bekymrede Amnesty i 2018.
Tendenser, der er særligt skuffende i lyset af, at Danmark for første gang i 25 år var formand for Europarådet fra november 2017 – maj 2018. I stedet for at bruge sit formandskab til at styrke menneskerettighederne, valgte Danmark at tage et opgør med menneskerettighedssystemet.
”Vi skal selvfølgelig kunne diskutere systemet. Men det er under pres, og mange steder i Europa er det det eneste værn for aktivister, når det kommer til, om de ryger i fængsel eller kan ytre sig frit. Så at Danmark lige præcist nu vælger at bruge sit formandskab til at svække dem, det var forstemmende,” siger Trine Christensen til Ritzau.