Ny rapport: Dokumentation af civile drab i Somalia

Amerikanske luftangreb dræber civile i Somalia

14 civile er blevet dræbt i fem luftangreb i USA’s bestræbelser på at nedkæmpe Al-Shabaab-gruppen i det borgerkrigshærgede afrikanske land, viser en ny Amnesty-rapport. Angrebene kan muligvis betegnes som krigsforbrydelser.

”Alting stoppede, når støjen fra et luftangreb kom. Jeg var så bange og kunne slet ikke holde øje med gården. Jeg gemte mig under et træ. Disse tre unge mænd forventede ikke at blive dræbt af et fly, og vi regnede ikke med, at verden ville være tavs”.

Sådan lyder det fra en landmand fra landsbyen Darusalaam, som Amnesty har interviewet til rapporten ”Den glemte amerikanske krig i Somalia”. Den dokumenterer, at USA’s krig mod den militant islamistiske Al-Shabaab-gruppe i det borgerkrigshærgede land har kostet 14 civile livet og såret fem andre i fem luftangreb inden for de seneste to år.

Mulige krigsforbrydelser
De fem angreb blev foretaget med Reaper-droner og bemandede fly i nedre Shabelle – en region uden for hovedstaden Mogadishu, der stort set er under Al-Shabaabs kontrol. Angrebene ser ud til at have overtrådt international lov, og nogle af dem kan muligvis betegnes som krigsforbrydelser.

Da Amnesty forelagde rapporten for USA’s militære styrke i Afrika, AFRICOM, benægtede den igen, at civile var blevet dræbt i forbindelse med dens operationer i Somalia.

Rapport modsiger påstand om nul ofre
”De civile dødstal, vi har afdækket i bare en håndfuld angreb, antyder, at den hemmeligholdelse, der omgærder USA’s rolle i Somalias krig, faktisk er et røgslør for straffrihed”, siger Brian Castner, Amnestys seniorkriserådgiver for våben og militæroperationer.

”Vores resultater modsiger direkte det amerikanske militærs mantra om ingen civile dødsofre i Somalia. Denne påstand er endnu mere fantasifuld, når man tager i betragtning, at USA har tredoblet sine luftangreb i landet siden 2016, hvilket overgår dets angreb i Libyen og Yemen tilsammen”, tilføjer han.

Masser af bevismateriale
Amnestys researchere har lavet mere end 150 interviews i Somalia med øjenvidner, pårørende og mennesker, der er blevet drevet på flugt af krigshandlingerne. Desuden har de talt med ekspertkilder – blandt andet fra det amerikanske militær – og har stringent analyseret bekræftet bevismateriale, der inkluderer satellitbilleder, bombefragmenter og fotos af følgerne af luftangrebene. 

Antallet af amerikanske luftangreb i Somalia steg voldsomt efter den 30. marts 2017, hvor præsident Trump underskrev et dekret, der klassificerede Somalia som ”et område med aktive fjendtligheder”.

Voldsom stigning i luftangreb
Amerikanske styrker foretog 34 luftangreb i Somalia i de sidste ni måneder af 2017, hvilket var flere end perioden 2012 til 2016 tilsammen. Dette steg igen i 2018 med 47 luftangreb, og der har allerede været 24 i de to første måneder af 2019.

Ifølge en pensioneret amerikansk brigadegeneral, som Amnesty har talt med, har dekretet betydet, at definitionen af potentielle mål er blevet udvidet til at omfatte stort set alle voksne mænd, der bor i Al-Shabbab-sympatiserende landsbyer, og som er blevet set i nærheden af kendte krigere fra gruppen.

Ofre skal have erstatning
For de somaliere, der er blevet påvirket af luftangrebene, har det været svært at opnå retfærdighed. Ikke mindst fordi det nærmest er umuligt at melde drab eller skader på familiemedlemmer eller medborgere, da angrebene har fundet sted i svært tilgængelige områder, og at det samtidig ville være meget farligt at gøre det.

Amnesty kræver, at den amerikanske regering foretager en tilbundsgående undersøgelse af alle anklaget for
 civile tab, at de ansvarlige bliver stillet til ansvar, og at ofre og overlevende får erstatning. 



<!– wp:amnesty-core/block-list {"style":"grid","type":"custom","custom":[{"id":40744,"type":"post","excerpt":"

Nyhed: Myndighederne i golfstaten truer befolkningen med store bøder og op til tre år bag tremmer, hvis ikke de downloader en app, som skal spore kontakt til smittede personer.”,”featured_image_id”:39221,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/qatar-download-corona-app-eller-risiker-faengsel\/”,”title”:”Qatar: Download corona-app eller risiker fængsel”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40745,”type”:”post”,”excerpt”:”

Latinamerika er den farligste region i verden at være miljøaktivist i, og hvert år mister adskillige livet. Mød fire miljøforkæmpere, der sætter livet på spil for at sikre vandet, jorden og dyrenes overlevelse. “,”featured_image_id”:39242,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/farlig-kamp-for-naturen\/”,”title”:”Miljøforkæmpere under pres”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40743,”type”:”post”,”excerpt”:”

Nyhed: Børn, som slipper ud af terrorgruppen Boko Harams rædselsregime, bliver udsat for nye grove krænkelser af det nigerianske militær, afdækker Amnesty International i ny rapport.”,”featured_image_id”:39218,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/nigeria-brutale-overgreb-mod-tusindvis-af-boern-under-konflikten-i-nordoest\/”,”title”:”Nigeria: Brutale overgreb mod tusindvis af børn under konflikten i nordøst”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40741,”type”:”post”,”excerpt”:”

Ny rapport: Mangel på ordentligt beskyttelsesudstyr og repressalier fra myndighederne, hvis de udtaler sig kritisk om de usikre arbejdsforhold på hospitaler og plejehjem. Det er hverdagen for mange sundhedsarbejdere i Nord-, Central og Sydamerika, der har pandemien helt tæt på.”,”featured_image_id”:39209,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/beskyt-sundhedsarbejdere-mod-covid-19\/”,”title”:”Amnesty: Beskyt sundhedsarbejdere mod COVID-19″,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40739,”type”:”post”,”excerpt”:”

Verden over bruger autoritære statsledere og regimer coronakrisen til at tilrane sig yderligere magt. På Amnestys kontor i Ungarn kæmper de ansatte mod tilbagerulningen af menneskerettigheder i landet, hvor regeringen nu styrer ved hjælp af nødret uden udløbsdato.”,”featured_image_id”:39199,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/i-ly-af-krisen\/”,”title”:”I ly af krisen”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”}]} /–>