Flere højtrangerende medlemmer af den syriske diktators, Bashar al-Assads, regime, er begyndt at blive stillet til ansvar ved domstole i Europa. Menneskerettighedsadvokaten Anwar al-Bunni fik chancen for at hive sin torturbøddel i retten.
Opdatering: 13. januar 2022 blev den tidligere oberst Anwar Rasland idømt livstid i fængsel. Den 24. april 2021 blev Eyad al-Gharib idømt 4,5 års fængsel.
Af Markus Bickel
Artiklen er bragt i vores medlemsblad #1 2020
Hvor meget han end grublede, kunne Anwar al-Bunni selv med sin bedste vilje ikke komme på, hvorfra han kendte ansigtet. Det var i slutningen af 2014 eller begyndelsen af 2015, at al-Bunny stødte på manden i gaderne omkring modtagelseslejren Marienfelde i det sydlige Berlin.
Al-Bunny, en syrisk menneskerettighedsadvokat, var sammen med sin kone netop kommet til Berlin efter en farlig flugt fra det borgerkrigshærgede Syrien. Alt var nyt: landet, befolkningen, alt flød sammen.
Men da al-Bunni et par uger senere genså manden, mens han var i færd med at købe møbler og madrasser i et byggemarked ved Hermannplatz i Berlin, dæmrede det langsomt for ham.
Manden var Anwar Raslan, den politimand, som havde arresteret al-Bunni foran hans hus i Damaskus i maj 2006.
Kort forinden havde al-Bunni sammen med i snesevis af syriske og libanesiske intellektuelle underskrevet Beirut-Damaskus-erklæringen, som opfordrede til normalisering af forholdet mellem de to stater – en opfordring, som den politiske ledelse omkring præsident Bashar al-Assad så som en fornærmelse.
Menneskerettighedsadvokaten blev tilbageholdt i Adra-fængslet nord for Damaskus og blev efter næsten et års varetægtsfængsling idømt fem års fængsel for ”udbredelse af statsfjendtlige falske informationer”, fordi han tidligere havde kritiseret brugen af tortur i de syriske fængsler.
Anklaget for tortur
Anwar al-Bunny og Anwar Raslan tilhører samme generation, men deres liv kunne ikke have udviklet sig mere forskelligt. Mens al-Bunni afsonede sin fængselsstraf, gjorde Anwar Raslan karriere.
Da revolutionen mod Assad-regimet begyndte i marts 2011, var den politimand, som fem år tidligere havde arresteret al-Bunni, blevet leder af den berygtede undersøgelsesenhed Branch 251 i Al-Khatib-fængslet nær Damaskus.
I marts 2020 krydser deres spor igen, for takket være al-Bunni er der gode chancer for, at Raslan kan blive den første person fra det syriske regime, som bliver dømt for tortur.
Anwar al-Bunni fortæller, at han forholdt sig helt roligt, da han ved det andet møde langt fra deres syriske hjemstavn blev klar over, hvem han stod over for.
”Jeg vidste, at hans tid ville komme, at han ville blive stillet til regnskab,” siger han, da AMNESTY besøger hans kontor i en gammel murstensbygning i Østberlin.
To-tre computere, en håndfuld stole og primitive borde af træ. Ved vinduet står en lille skulptur: menneskerettighedsprisen fra den tyske dommerforening, som tildelte ham den i 2009, mens han endnu sad i fængsel.
Fra sit kontor har han, sammen med overlevende syriske torturofre og advokater fra Europaen Center for Constitutional and Human Rights (ECCHR) i Berlin, vedholdende arbejdet på at indsamle beviser for forbrydelser, begået af al-Assads folk.
Allerede i 2018 udstedte man på grundlag af deres research en international arrestordre på Jamil Hassan, som indtil juli 2019 havde været leder af det syriske luftvåbens hemmelige tjeneste. Og i oktober 2019 rejste myndighederne i Karlsruhe sigtelse mod Anwar Raslan og hans medarbejder Eyad al-Gharib ved højesteretten i Koblenz.
De to mænd blev arresteret i Berlin og i Rheinland-Pfalz og har siden siddet varetægtsfængslet. Den 56-årige Raslan og hans 43-årige assistent, der i henholdsvis 2012 og 2013 forlod Syrien og kom til Tyskland, er anklaget for henholdsvis forbrydelser mod menneskeheden og medvirken til forbrydelserne.
Raslan skal bare fra april 2011 til september 2012 have været ansvarlig for tortur mod 4.000 personer, og mindst 58 af fangerne skal være omkommet som følge af torturen. Al-Gharib bliver anklaget for at have kastet mindst 30 demonstranter i fængsel i den af Raslan ledede Al-Khatib-afdeling af fængslet.
Tusinder døde i fængsel
Undersøgerne henviser til ”systematiske, brutale, fysiske og psykiske mishandlinger”. Ofrene er blevet slået med stokke, kabler og piske og er blevet udsat for elektrochok.
Enkelte fanger er af deres bødler blevet hængt op i loftet i håndjern, så de lige akkurat ikke har kunnet nå gulvet med deres fødder. Andre er i dagevis blevet forhindret i at sove. Raslan er også blevet anklaget for en voldtægt.
Med disse metoder forsøgte den hemmelige tjeneste at fremtvinge tilståelser og oplysninger om modstandsbevægelsen, hedder det videre i anklagen.
I fængslet herskede der således ”umenneskelige og fornedrende fangevilkår”. Ingen fik lægehjælp. Cellerne var for en dels vedkommende så overfyldte, at fangerne hverken kunne sætte sig eller ligge ned.
”Han var også udmærket klar over, at de indsatte døde på grund af de voldsomme eftervirkninger af volden”, siger undersøgerne fra Karlsruhe om Raslan.
De forbrydelser, der blev begået i Al-Khatib-fængslet, står ikke alene. Amnesty International efterviste allerede i 2017, at mellem 5.000 og 13.000 personer i militærfængslet Sadnaya var blevet myrdet ved hængning.
De fleste dræbte var civile borgere, som var anklaget for kritik af regeringen. Yderligere beviser består af de mere end 28.000 fotos af dræbte fanger, som den tidligere syriske militærfotograf med dæknavnet Caesar fik bragt ud af Syrien med livet som indsats.
Ikke flere beskidte aftaler
Sagen mod Anwar Raslan i Koblenz er kun begyndelsen. Anwar al-Bunni satser på at mange flere sager vil blive ført i de andre europæiske lande, der har universel jurisdiktion.
”For alle gerningsmænd skal det stå klart, at de intetsteds på jorden kan finde et sikkert sted, hvor de kan undslippe deres retfærdige straf”, siger han fra sit lille kontor i Berlin.
”Og ofrene skal vide, at de forbrydelser, der er blevet begået mod deres nærmeste, vil blive sonet”.
Oveni vil der fra Koblenz, Tyskland, blive sendt et meget vigtigt signal til verdenssamfundet, siger al-Bunni. Strafferetlige afgørelser vil udelukke, at vestlige stater nogensinde igen vil indgå beskidte aftaler med regimet i Damaskus.
”Der kan ikke forhandles med denne ledelse – det er slut”!
Sådan kan syriske krigsforbrydere retsforfølges
Tekst: Henrik Brun
Grafik: Mikkel Henssel
