I rapporten skriver vi om den irakiske hærs tætte samarbejde med de paramilitære militser, Popular Mobilization Units (PMU). Vi belyser, hvordan PMU rekrutterer børn som soldater, og står bag andre alvorlige krænkelser af menneskerettighederne som drab, vilkårlige henrettelser, tortur og bortførelser af civile, især rettet mod den sunnimuslimske del af befolkningen. I brevet spørger vi ind til dansk støtte vedrørende uddannelse og træning af de irakiske styrker.