Det er en stor dag for de mange beboere, der over hele landet kæmper en juridisk og politisk kamp for at få lov til at blive boende i deres hjem.
Ibrahim El-Hassan, Almen Modstand, Stinne Bech, policychef i Amnesty Internationals danske afdeling, Sebastian Chatham, kampagnekoordinator i Mellemfolkeligt Samvirke.
Indlægget blev bragt i Dagbladet Politiken den 6. april 2021
Den 6. april førstebehandler Folketinget borgerforslaget om at ophæve loven om nedrivning og salg af almene boliger og afskaffe de såkaldte ”ghettolister”. Det er en stor dag for de mange beboere, der over hele landet kæmper en juridisk og politisk kamp for at få lov til at blive boende i deres hjem. En kamp for det principielle i, at beboere ikke diskrimineres på baggrund af deres herkomst, indkomst, udståede domme, arbejdsløshed eller uddannelsesniveau.
Flere end 55.000 danskere har skrevet under på forslaget og dermed sendt et signal til politikerne om, at loven bør skrottes. Nu skal Folketinget tage stilling til, om de fortsat vil bakke op om en lov, der har mødt voldsom kritik fra såvel FN som fra flere menneskerettighedsorganisationer.
Det politiske ønske om at gøre op med såkaldte parallelsamfund har voldsomme konsekvenser for de boligområder i Danmark, der allerede har fået mærkatet ”hård ghetto”. I de kommende år skal hver tredje bolig rives ned i Vollsmose i Odense, hvilket svarer til 1.000 boliger. I Gellerupparken i Aarhus drejer det sig om 400 boliger. I Mjølnerparken på Nørrebro i København risikerer over 250 familier at miste deres hjem grundet salg til en privat investor. Regeringens nyeste udspil med Forebyggelsesområder er blot en udvidelse, der kan rammer op mod 163.000 borgere. Men langt flere føler sig ramt og tager uretfærdigheden personligt. Vi repræsenterer både de beboere, der selv rammes og alle dem, der ikke vil finde os sig i, at deres medborgere bliver forskelsbehandlet og udsat for diskrimination.
Som den nuværende lov er konstrueret, er det andelen af såkaldt ”ikke-vestlige” beboere, der afgør om et boligområde er en ”ghetto”. Derfor kan vi frygte, at de boligafdelinger, hvor beboerne siges op, er der, hvor mere end 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere med såkaldt ”ikke-vestlig baggrund”. En del af disse beboere kan tilsvarende få svært ved at finde andre almene familieboliger, hvis regeringens nyeste udspil bliver stemt igennem.
Heldigvis er modstanden mod loven stærk. Flere retssager, der på forskellig vis udfordrer loven, er på vej. I Vollsmose har mere end 300 beboere indgivet klager til ligebehandlingsnævnet, og i Mjølnerparken har en række beboere, der bliver ramt af loven, anlagt civilt søgsmål mod Boligministeriet. Tre af FN’s særlige rapportører for menneskerettigheder udsendte i oktober sidste år en opfordring til, at man ikke påbegynder salget af to karreer i Mjølnerparken, før retten har taget stilling til, om lovgivningen lever op til de internationale menneskerettigheder. ”Stigmatiserende lovgivning som ghettoloven risikerer at intensivere og forankre fremmedhad og racistisk diskrimination imod indbyggere i Danmark, der er, eller vurderes at være, ’ikke-vestlige’”, lød det i FN’s udmelding.
Vi vil i dag gerne opfordre politikerne til at genoverveje deres støtte til ”ghettoloven”. I virkeligheden er der en meget positiv udvikling i gang i boligområderne. Et stort antal unge tager en uddannelse og kriminaliteten er rekordlav. Udfordringer med kriminalitet, arbejdsløshed eller integration skal naturligvis løses. Men regeringen har endnu til gode at forklare, hvordan dette gøres ved at smide tusindvis af familier ud af deres hjem. Vi opfordrer til, at man støtter op om den positive udvikling i stedet for at rive boliger ned.