De latinamerikanske protester, der er skyllet ind over eksempelvis Chile og Ecuador, er nu også nået til Colombia. De landsdækkende demonstrationer begyndte som protester mod regeringens skattereform, men myndighedernes hårdhændede håndtering af demonstrationerne med drab, vold og forsvindinger har fået protesterne til at handle om retten til at demonstrere fredeligt.
Tekst: Lise Josefsen Hermann
Foto: Andrés Cardona
Vanesa Hernández, 30 år, lærer, Bogota. En del af gruppen Batukada Revolucionaria, der spiller trommer under protesterne.
Selvom vi ankommer fredeligt med musik og protestsange, bliver vi angrebet.
Vanesa Hernández, lærer, Bogota
”Vi lærere har strejket siden den 27. april. I begyndelsen var det skattereformen, der fik folk til at gå på gaden. Senere også sundhedsreformen, som er elendig for hele befolkningen såvel som for os lærere. Og nu er vi her, fordi vi afviser militariseringen af byerne. Grundlæggende er vi her nu på grund af alle de unge mennesker, der er blevet myrdet i disse dage. Selvom vi ankommer fredeligt med musik og protestsange til Plaza Bolivar (hovedstadens centrale plads, red.) bliver vi angrebet af ESMAD (antioprørstyrker, red.). De forsøger at sprede demonstrationen med tåregas eller bedøvelsebomber. Nogle demonstranter reagerer aggressivt på behandlingen, mens mange andre går i panik. Selvom politiet her i Bogota ikke har været lige så voldelige som i Cali, så har det været voldsomt”.
Miguel Morales, 35, guvernør for det indianske Misak-folk fra delstaten Cauca, bosiddende i Bogota de seneste ti år efter at være blevet internt fordrevet fra delstaten Cauca.
Statsmagten burde ikke bruges til at underkaste sig folket.
Miguel Morales, guvernør for Misak-folket
”Colombia er, ligesom resten af Latinamerika, multikulturelt og multietnisk. Hovedstaden Bogota er som en nation, for her finder vi folkeslag fra Amazonas, fra La Guajira og Vichada (begge fra det østlige Colombia, grænsende op til Venezuela, red.), og fra Stillehavet.
Vi fra Misakfolket stammer fra Stillehavs-regionen, men de seneste ti år er et stort antal familier blevet internt fordrevne og er flyttet til Bogota på grund af den væbnede konflikt i Colombia. Jeg er valgt til at repræsentere Misak-folket i Bogota, og derfor er jeg her til demonstrationen idag. Selvom regeringen siger noget andet, så har de desværre foretaget handlinger, der har bragt folks liv i fare. Ikke mindst i byen Cali og delstaten Cauca. Det er uheldigt. Regeringen og statsmagten burde ikke blive brugt til at underkaste sig folket, men tværtimod til at forsvare folket.
Vores ældre har lært os, at det ikke kun handler om skattereformen eller sundhedsreformen. I delstaten Cauca lider vi under konflikten. De dræber os, fordi vi taler, de dræber os, fordi vi forbliver tavse, de dræber os, fordi vi spørger, de dræber os, fordi vi ikke spørger.
Derfor er det nødvendigt for det internationale samfund kender til os. Det eneste, vi ønsker, er at leve i fred og ro. At hele Colombia finder denne fred. Og at den fred er holdbar. Det er dét, vi leder efter”.
Jenifer Pedraza, 25 år, Bogota, studenterleder.
Jeg er superstolt over at være en del af min generation.
Jenifer Pedraza, studenterleder, Bogota
”Indtil videre har præsident Duque ignoreret den colombianske sociale bevægelse. Vi har strejket siden 28. april, og alligevel er han ikke kommet med en eneste opfordring til at mødes ved forhandlingsbordet for at tage fat på de vigtigste problemer, som gør, at folk er på gaden i dag. Der er brug for, at vores forfatningssikrede ret til fredeligt at demonstrere respekteres. For når vi går på gaden, skyder de os, de undertrykker os og overtræder alle rettigheder.
Den økonomiske situation er særligt hård for os unge. Vi har en ungdomsarbejdsløshed på 25 procent, for unge kvinder er den 31 procent. Og det kan vi mærke. Det er langt sværere for vores generation at opnå, hvad vores forældre gjorde. Muligheden for at gå på pension, synes langt væk. Det er derfor, vi også protesterer mod skattereformen.
Hverken anklagemyndigheden eller Ombudsmandsinstitutionen kender tallene for myndighedernes overgreb, for krænkelserne, drabene, voldtægterne. Og det værste er, at regeringen ikke har fordømt handlingerne – så de fortsætter. Det er en frygt-politik, for at få folk til at holde op med at demonstrere. Men folk går alligevel på gaden. Og vi har allerede sejret; skattereformen er blevet droppet og finansministeren er gået af.
Jeg er superstolt over at være en del af min generation. Vores generation satser alt, kæmper og demonstrerer. Vi kæmper for de rettigheder, som vi måske ikke har i dag, så andre kan få dem opfyldt. Og dét er det mest solidariske, som et land kan gøre. Det får mig til at føle mig lykkelig”.
Protesterne i Colombia
• Den 28. april begyndte demonstrationer i forskellige dele af Colombia i protest mod en skattereform præsenteret af præsident Iván Duque.
• Myndighederne slog hårdt ned på demonstranterne og Amnesty og andre organisationer meldte om drab, voldtægter og forsvindinger – flest i byen Cali men også i Bogotá og andre steder. Allerede i løbet af en uge var der rapporter om 26 personer dræbt i forbindelse med protesterne.
• Der er også rapporteret om angreb mod journalister, vilkårlige anholdelser og sletning af journalistisk materiale.
• Hurtigt kom demonstrationerne til at være generelle protester mod regeringen og myndighedernes hårdhændede håndtering af situationen i strid mod forfatningen.
• Ifølge den colombianske menneskerettighedsorganisation Temblores er der fra 28. april til 12. maj registreret følgende overgreb fra politiets side: 39 drab, 1055 vilkårlige anholdelser, 16 voldtægter, 133 tilfælde af skud, 30 tilfælde af øjenskader, 362 tilfælde af vold.