Etiopien er på randen af en humanitær- og menneskerettighedskatastrofe, advarer Amnesty International. Udviklingen i landet er tæt forbundet med den eskalerende konflikt i provinsen Tigray.
Den 4. november 2021 – præcis et år efter, at den væbnede konflikt med TPLF (Tigrayan People’s Liberation Front, red.) begyndte – vedtog Etiopiens parlament en undtagelsestilstand.
Men ifølge Amnesty International rammer denne undtagelsestilstand alt for bredt, da den dækker hele landet og samtidig lægger begrænsninger på menneskerettighederne.
“Den humanitære- og menneskerettighedskrise, der begyndte for et år siden i Tigray, har spredt sig til andre områder af landet. Situationen er ude af kontrol, og for at stoppe den må de etiopiske myndigheder hurtigst muligt sikre, at menneskerettigheder og international humanitær lov respekteres”, siger Deprose Muchena, regional direktør for Øst- og Sydafrika hos Amnesty International.
For eksempel tillader undtagelsestilstanden, at myndighederne kan anholde personer uden en kendelse, hvis der er “rimelig mistanke” om samarbejde med “terrorgrupper”, og tilbageholde dem uden at komme for en domstol.
Undtagelsestilstanden giver også mulighed for, at NGO’er og mediers licenser kan blive suspenderet eller annulleret, hvis der er mistanke om, at de yder direkte eller indirekte materiel eller moralsk støtte til “terroristorganisationer” – en definition, der er åben for fortolkning.
Tidligere i år dokumenterede Amnesty International vilkårlige tilbageholdelser af personer fra Tigray-provinsen, herunder journalister og en menneskerettighedsaktivist, som regeringen hævdede havde forbindelser til TPLF, som er udpeget som en terrorgruppe af den etiopiske regering.
“Undtagelsestiltilstanden eskalerer menneskerettighedskrænkelser, herunder vilkårlig tilbageholdelse, især af menneskerettighedsforkæmpere, journalister, minoriteter og regeringskritikere. Fanger er desuden i øget risiko for tortur”, siger Deprose Muchena.
Civile bliver inddraget i væbnet konflikt
En anden bekymrende udvikling i Etiopien er, at medlemmer af regeringen i flere etiopiske regioner for nylig har bedt civile om at gribe til våben for at kæmpe mod den igangværende TPLF-offensiv.
I hovedstaden Addis Ababa er civile blevet opfordret til at organisere sig for at beskytte deres lokalområder, registrere deres våben eller aflevere dem til naboer, hvis de ikke selv er i stand til at bruge dem.
Ifølge Amnesty International er denne udvikling alarmerende, da man sætter folks liv på spil ved at opfordre til etablering af utrænede militser. Sådanne grupper har allerede begået omfattende krigsforbrydelser i den igangværende konflikt og står bag utallige drab, voldtægter og anden seksuel vold.
Stigning i hadefulde ytringer online
Hos Amnesty International har man også bemærket en stigning i opslag på sociale medier, hvor der opfordres til vold, og hvor der skrives nedsættende om tigrayanere.
Ifølge lokale menneskerettighedsorganisationer er journalister og politikere blandt dem, der deler opslagene.
Den 3. november fjernede Facebook et opslag fra den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed. Opslaget opfordrede ifølge Facebook til vold, og det var derfor i strid med platformens politik.
Ifølge Desprose Muchena, Amnesty International, så er etiopiske myndigheder forpligtiget til at handle på ytringer, der opfordrer til diskrimination eller vold.
“Myndighederne skal fordømme enhver udtalelse, der opfordrer til vold mod en bestemt etnisk gruppe. I lyset af de stigende politiske og etniske spændinger i Etiopien, har sociale medievirksomheder også et ansvar for hurtigt at optimere deres indsats og moderere indhold – altsammen for at sikre, at algoritmerne bag deres platforme ikke fremmer vold”.
Civile er udsatte
Siden konflikten i Tigray begyndte i november 2020, har Amnesty International dokumenteret krigsforbrydelser fra Etiopiens nationale forsvarsstyrker, eritreiske styrker og Amhara-styrker og har dokumenteret et stigende antal krigsforbrydelser fra TPLF.
Oromo Liberation Army (OLA) har gentagne gange stået bag alvorlige menneskerettighedskrænkelser, hovedsageligt angreb rettet mod etniske amhara-minoriteter i det vestlige Oromia.
Krænkelser omfatter massakre, drab på fanger og seksuel vold rettet mod kvinder og piger.
Humanitære organisationers begrænsede adgang til konflikområderne og angreb rettet mod hjælpearbejdere og faciliteter har i høj grad forværret den alvorlige humanitære situation.
Derfor gentager Amnesty International sin opfordring til alle parter i konflikten i Etiopien om at respektere international humanitær lov og beskytte civile.
“Afrikanske ledere og andre internationale aktører med indflydelse skal gøre det klart for alle parter i Etiopien, at de skal beskytte civile, tillade humanitær adgang og respektere menneskerettighederne”, siger Deprose Muchena.
“Parterne skal forstå, at de, som begår krigsforbrydelser og andre krænkelser, vil blive holdt ansvarlige”.
Læs mere:
Etiopien: Regeringsstyrker og militser voldtager og bortfører kvinder og piger