Af Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling
En markant stigning i antallet af voldtægtsanmeldelser og sigtelser.
Det er status her lidt over et år efter, at Danmarks nye samtykkelov trådte i kraft. Det tyder på, at flere voldtægtsofre kan genkende deres overgreb i lovgivningen og går til politiet, hvilket var et af formålene med loven. Om antallet af domsfældelser følger med, er stadig for tidligt at sige.
Tydeligt er det dog, at loven allerede har haft en stor effekt, og jeg er stolt af det arbejde som Amnesty sammen med en lang række andre organisationer og aktivister har gjort for at få den gjort til virkelighed.
Samtidig, og lige så vigtigt, peger flere eksperter på, at samtykkeloven allerede har skabt en kulturændring.
Juraprofessor Trine Baumbach udtaler i en artikel i dette medlemsblad at samtykke i højere grad end tidligere er blevet en selvfølgelighed og ikke noget, man gør grin med. Og at hun har indtryk af, at voldtægtsofre i dag mødes anderledes og bedre af politiet.
”Efter mange års debat og krydsede klinger, er samtykkeloven blevet bredt accepteret”
Vibe Klarup, generalsekretær
Også blandt befolkningen er der sket et skifte. Ifølge en undersøgelse fra Sex og Samfund svarer en fjerdedel af danskerne, at de er blevet mere opmærksomme på, hvorvidt deres partner har samtykket til sex. Hver femte angiver, at samtykkeloven har ændret deres forståelse af voldtægt.
Efter mange års debat og krydsede klinger er samtykkeloven blevet bredt accepteret. Det er blevet klart, også for dem, der førhen var kritiske, at samtykkeloven hverken har rykket ved bevisbyrden, ført til justitsmord eller til et væld af grundløse anklager. Samtykke er blevet mainstream – og heldigvis for det.
Men der er stadig områder, hvor der er brug for vores indsats. Aarhus Universitet viste i en analyse fra december sidste år, at der blandt unge, og særligt de 16-20-årige mænd, florerer stærkt stereotype og fejlagtige forestillinger om voldtægt. For eksempel mener hver anden unge mand, at ’voldtægtsbeskyldninger ofte bruges som hævn mod mænd’, og mere end hver tiende mener, at det ikke er voldtægt, hvis man presser ens partner til sex. I undersøgelsen fra Sex og Samfund svarer næsten hver tredje mand, at han er bange for at blive fejlagtigt beskyldt for voldtægt.
Det er bekymrende fund. Måske har vi i vores arbejde for at gennemføre en ny lovgivning ikke været gode nok til at forklare de unge mænd, hvorfor en samtykkelov også er en gevinst for dem? Hvordan et fornyet fokus på kropslig selvbestemmelse og grænser også er en beskyttelse af deres rettigheder.
Vi har altid vidst at en lov ikke kunne gøre det alene. At forebygge voldtægt og sikre voldtægtsofres rettigheder kræver, at vi arbejder videre og sikrer, at myter og fordomme ikke får lov at florere i samfundet.
Det kræver bedre seksualundervisning i vores skoler samt en indsats for god videreuddannelse af politi- og anklagemyndigheden. Det arbejde, som allerede er i gang i retssalene, skal nu også sættes i værk i resten af samfundet. Her skal vi sørge for at vende spørgsmålet fra ”Hvorfor sagde du ikke fra?” til ”Hvad fik dig til at tro, at din partner gerne ville?”.
Menneskerettigheder handler ikke kun om jura og retssikkerhed. Det handler også om oplysning, holdningsændringer og forebyggelse. Det arbejde er vi klar til.
Læs mere om Amnestys arbejde på samtykke- og voldtægtsområdet