I Rusland siger flere og flere mennesker fra over for regeringens invasion af Ukraine. Det har ført til en hårdtslående kampagne mod uafhængige journalister, fredsdemonstranter og regimekritikere. Her er fem tiltag fra de russiske myndigheder, der skal få kritikerne til at tie stille.
1.Kritiske medier og hjemmesider lukket ned
Flere end 150 journalister har forladt Rusland den seneste tid, efter at mulighederne for at lave uafhængig journalistik er gået fra vanskelig til stort set umulig.
Den 24. februar beordrede russiske myndigheder alle medier til kun at bruge officielle, statsgodkendte informationskilder eller risikere strenge straffe for at sprede ”falske nyheder”. Ordene ‘krig’, ‘invasion’ og ‘angreb’ blev alle forbudt at bruge til at beskrive Ruslands angreb i Ukraine.
Ukrainske nyhedsmedier er blevet gjort utilgængelige for internetbrugere i Rusland, og adgangen til uafhængige russiske medier er fjernet. Heller ikke de russisksprogede tjenester fra BBC, Voice of America og Deutsche Welle kan tilgås. Også Amnesty Internationals russisksprogede hjemmeside er blevet lukket ned. Mange journalister fortsætter dog arbejdet fra deres eksil rundt omkring i verden.
2.Anklager om ”udenlandske agenter”
Med lovgivning rettet mod udenlandske agenter og uønskede organisationer har Rusland længe forsøgt at lukke munden på organisationer som for eksempel Amnesty International.
Efter invasionen af Ukraine blev der i Ruslands parlament, dumaen, fremlagt et nyt lovforslag om oprettelsen af et samlet register over alle nuværende og tidligere ansatte eller medlemmer af ngo’er, offentlige sammenslutninger og medievirksomheder, som myndighederne anser for at være udenlandske agenter.
3.Forbud mod fredsdemonstrationer
Selvom myndighederne har forsøgt at bremse demonstrationer ved hjælp af lovgivning og voldsomt politiopbud, fortsætter den russiske fredsbevægelse med at fylde gaderne.
Omkring 13.800 fredelige demonstranter er på få uger blevet tilbageholdt efter antikrigsmøder over hele Rusland. De, der tilbageholdes, får tæsk, udsættes for ydmygelser og mishandling, og mange har fortalt, at de er blevet nægtet adgang til en advokat og ikke har fået udleveret mad eller vand.
På Brateyevo-politistationen i Moskva den 6. marts optog en demonstrant en politimand, der sagde: “Det er slut. Putin er på vores side. I er Ruslands fjender. I er folkets fjender. Vi slår jer alle sammen ihjel her, og det er det. Vi får bare en belønning for det”.
Betjentene trak demonstranten i håret og slog hende i ansigtet med en plastikflaske.
4.Lov mod ”fake news”
Den 4. marts indførte Ruslands parlament en ny lov, der gør det ulovligt at dele ”falske oplysninger” om den russiske hærs aktiviteter eller at miskreditere russiske tropper. Enhver, der anklages for at begå disse “forbrydelser”, risikerer høje bøder eller fængselsstraffe på op til 15 år. I løbet af de følgende tre dage blev mere end 140 mennesker tilbageholdt under den nye lov, der også forbyder ordet ’krig’ og opfordringer til fred.
5. Russere mister adgangen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Den 15. marts 2022 underrettede den russiske udenrigsminister Europarådets generalsekretær om, at Rusland ønsker at udtræde af rådet og samtidig sige farvel til sin forpligtelse i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det skete efter Europarådets opfordring til Rusland om frivilligt at forlade organisationen.
Amnesty advarer om, at udmeldelsen kan føre til en tragedie for russiske ofre for menneskerettighedskrænkelser, da det fratager dem muligheden for at søge oprejsning og retfærdighed ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.