Mennesker, der fredeligt protesterer mod Myanmars militærstyre, oplever konstant at blive forfulgt og overvåget af soldater, der også chikanerer deres familier. Det får ikke aktivisterne til at stoppe, men til at finde nye metoder at vise deres kritik på.
”Fordi soldaterne ikke kunne finde mig, så arresterede de min mor. De ringede til mig fra politistationen og sagde, at jeg skulle melde mig selv, så min mor kunne blive sat fri”
Sådan fortæller Arkar, en af Myanmars aktivister, Amnesty International. Det lykkedes hans familiemedlemmer at bestikke soldaterne til at løslade moren, uden at Arkar meldte sig selv. Men familien måtte flytte hus for at undgå mere chikane.
Og de er ikke de eneste. Amnesty har interviewet 17 aktivister, som fortæller om den forfølgelse, de oplever fra militærstyret. Om hvordan de må leve på flugt, frygter repressalier mod deres familiemedlemmer og hvordan soldater i civile klæder sig ud som frugtsælgere eller taxachauffører for at overvåge dem.
Åben kritik er blevet umulig siden militæret overtog magten ved et kup i februar 2021. Det har fået aktivisterne til at ty til andre metoder såsom flashmobs, der hurtigt kan opløses igen. Befolkningen har også deltaget i ’tavse strejker’, hvor butikker er lukket ned, veje tømt for biler og folk er blevet hjemme i protest mod militærstyret.
Over hele Myanmar har aktivister og menneskerettighedsforkæmpere uddelt pamfletter i busser, spraymalet budskaber mod militærstyret på mure og opfordret til boykot af varer, der er knyttet til militæret.
Farligere at demonstrere
Amnesty har siden militærkuppets begyndelse opfordret militæret til at stoppe den ulovlige og farlige jagt på fredelige aktivister. Men uden held. Over 1.700 mennesker er blevet dræbt og over 13.000 fængslet siden kuppet. Og det har påvirket antallet af demonstranter, fortæller de lokale aktivister.
”Vi gik fra at være 10.000 til 1.000. Fra 1.000 til 100. Og fra 100 til omkring 20,” siger Thiri, en universitetsstuderende fra Mandalay, der fortæller, at hun ingen interesse havde i politik før kuppet. I dag er hun en af lederne af kvindernes protestgruppe.
Rina, en anden studerende fra Yangon, fortæller, at det er blevet for farligt at demonstrere i store grupper. Hun deltog for nogle måneder siden i en flashmob sammen med 20 andre og fortæller, hvordan en militærlastbil styrede lige imod dem.
”Da jeg løb, så jeg andre, der blev ramt af lastbilen og rullede rundt på fortovet”.
Naboen dræbt ved en fejl
Mange aktivister må leve et liv på flugt. En af dem er en protestleder, der fortæller Amnesty, hvordan militæret forsøgte at storme hendes families hus.
”Da de ankom, begyndte de at skyde, men de gik ind i det forkerte hus. De gik ved en fejl ind i naboens hus og en kvinde blev dræbt af deres skud”, fortæller hun.
Det lykkedes hendes familie at flygte, men hun har ikke kontaktet dem siden af frygt for, at hun sætter deres liv i yderligere fare. Hun flytter selv fra sted til sted og har svært ved at sove af frygt for at blive anholdt.
”Vi bliver nødt til at være på vagt 24 timer i døgnet. Vi farer sammen, bare vi hører en kat, der hopper op på et tag. Vi er bange for at blive arresteret, både når vi går ud, og når vi er hjemme. Vi har fuldstændig mistet vores fornemmelse af tryghed,” fortæller aktivisten.
Hun holder dog fast i at hun ikke vil opgive sine protester.
”Jeg kan ikke være tavs, når jeg ser uretfærdighed”, fortæller hun Amnesty.