Den 1. januar 2021 fik Danmark en ny voldtægtslovgivning baseret på samtykke. Nu er den samme lov på vej i Grønland. I praksis betyder det, at definitionen af voldtægt ændres fra at være baseret på vold og tvang til at tage udgangspunkt i manglende samtykke. En vigtig præcisering, idet langt de fleste, som udsættes for voldtægt eller voldtægtsforsøg, ’fryser’ i situationen og ikke aktivt siger fra eller kæmper imod.
Ifølge mediet AG har Grønland et stort problem med seksuel vold og voldtægt. Avisen beretter, at der i 2020 var 240 voldtægtsanmeldelser, og at der sjældent falder dom i sagerne, blandt andet på grund af manglende beviser.
Siden den nye lov trådte i kraft i Danmark, har vi set en stigning i både anmeldelser og sigtelser for voldtægt – en udvikling som peger på, at flere ofre er bevidste om, hvad de er blevet udsat for. Amnestys danske generalsekretær, Vibe Klarup, håber, at den samme udvikling vil ske i Grønland.
Voldtægt er et af de værste overgreb, et menneske kan udsættes for, og herhjemme har vi set, hvordan samtykkeloven bidrager til større retssikkerhed for ofrene.
Vibe Klarup, generalsekretær
Den nye bestemmelse kommer på baggrund af anbefalinger fra FN’s Kvindekomité og internationale menneskerettighedsstandarder, som beskrevet i blandt andet Europarådets konvention for bekæmpelse af vold mod kvinder, den såkaldte Istanbulkonvention. ”Det er i tråd med menneskeretslige anbefalinger og et vigtigt skridt mod retten til kropslig selvbestemmelse”, siger Vibe Klarup.
Loven forventes at træde i kraft i 2023.
Kort om Istanbulkonventionen
- Istanbulkonventionen blev nedfældet og vedtaget af det europæiske ministerråd under Europarådet i 2011.
- Det er den første europæiske traktat, som specifikt har til formål at modarbejde vold mod kvinder og vold i hjemmet. Den dækker alle aspekter af kønsbaseret vold; psykisk vold, fysisk vold, seksuel vold og voldtægt.
- Lande, som har ratificeret konventionen, forpligter sig til at forebygge kønsbaseret vold, beskytte voldsudsatte og støtte overlevere. Dette gælder både i national lovgivning, men også helt konkret i etableringen af hjælpeinstanser som hotlines, krisecentre, rådgivning og juridisk bistand.
- Danmark underskrev konventionen i 2013 og ratificerede den i 2014.
- Istanbulkonventionen er underskrevet af langt størstedelen af europæiske stater og ratificeret af 34 af dem. I 2018 trådte konventionen i kraft i ni lande (Kroatien, Cypern, Tyskland, Estland, Grækenland, Island, Luxemburg, Nordmakedonien og Schweitz), og i 2019 ratificerede Irland den også i kølvandet på den historiske afstemning, der førte til en afskaffelse af landets meget restriktive abortlovgivning.