Der var stor interesse for vores retssag mod den danske stat for salg af våben til Israel. Læs, hvorfor mange valgte at møde op og følge retssagen.
”Stop Danmarks våbenhandel med Israel”, og ”Retfærdighed på ruiner – Frihed til Palæstina” står skrevet på to store bannere. De holdes frem af den aktivistiske gruppe: ”Bro til Palæstina”, der er mødt op foran landsretten tirsdag morgen den 25. februar 2025.
Her står de for at vise støtte til den sag som Amnesty International, Oxfam, MS og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq fører mod den danske stat, om hvorvidt Danmark overtræder internationale regler i deres salg af våbenudstyr til israelske F-35-kampfly. Kampfly, der bomber civile i Gaza.
”Vi er her for at vise opbakning, for den her retssag er historisk. Det er et kæmpe vink med en vognstang til vores politikere om, at nu er det altså seriøst alvor, det her. Det er så vigtigt, at Danmark ikke gør sig skyldig i krigsforbrydelser i Gaza og på Vestbredden. Der er et momentum nu, og vi skal gribe bolden og handle,” lød det fra nogle af de fremmødte.
”Når vi står på gaden med vores bannere og deler flyers ud, oplever vi, at mange danskere ikke aner at Danmark bidrager til våbenhandel, så bare det, at der med retssagen bliver skabt bevågenhed om Danmarks våbenbidrag i Gaza, er så vigtigt. ”
“Vi har insisteret på, at jura ikke er politisk, og det er løgn”
Indenfor retsbygningen står Kerstin Carlson og venter på at komme ind og overvære retssagen. Hun er professor i jura fra Roskilde Universitet og har fulgt lignende sager, hvor civilsamfundet retsforfølger staten gennem den internationale folkeret. Hun ser retssagen mod den danske stat for salg af våben til Israel for historisk:
”Det er interessant, at vi er begyndt at bruge love og domstolen til at skubbe til samfundet i Danmark. Det er noget, som er kendt andre steder, og man kan argumentere for, at det er det, som Europas menneskerettighedsdomstol er bygget til. Men vi har været langsomme til det i Danmark. Vi har insisteret på, at jura ikke er politisk, og det er løgn,” siger Kerstin Carlson.
Et lille håb
På en af de bagerste tilskuerrækker i retslokalet sidder Bilal Elwasim. Han er medicinstuderende til daglig, men har valgt at følge retssagen. Det er ikke første gang siden oktober 2023, at han har prioriteret at støtte Palæstina frem for at tage til forelæsninger. Faktisk er han så berørt af at følge folkedrabet, at han har haft svært ved at opretholde en almindelig hverdag:
”Jeg er mødt op, fordi jeg er enormt berørt af det, der sker, men måske kan det her give lidt håb om, at der stadig eksisterer nogle rettigheder og på, at systemet fungerer bare en smule,” siger han og fortsætter:
”Jeg har selv været i Palæstina et par gange. Jeg har oplevet forskelsbehandlingen af palæstinensere og set, hvordan Israel bare kan tillade sig at invadere andre menneskers land og besætte og dræbe og bombe og udrive. Samtidig er de lykkes med at gøre ofrene til forbryderne, og det smitter af i resten af verden. Vi ser på vores skærme hver eneste dag, hvordan disse våben bliver brugt mod børn. Hvis det kan blive gjort ulovligt at sende våben til Israel, vidner det om, at der stadig findes et lille håb,” siger han.
Der er love, som skal overholdes i krig
Det er ikke kun dansktalende, der er mødt op i retten i dag. Libanesiske Rue Green, som er det navn, han ønsker at bruge i artiklen, sidder også på tilskuerpladserne. Han er ved at lære dansk, men forstår meget og synes, at retssagen er et spændende sted at lære sproget. Som libaneser og nabo til Palæstina, er han meget påvirket af situationen og Israels bomber, som også rammer Libanon:
”Der er love, som skal overholdes i krig. Som statskundskabsstuderende giver det ikke mening for mig, når jeg læser international lov, at det her kan ske. Det virker bare så irrationelt og uretfærdigt,” siger han:
”Gennem årene er jeg blevet mere og mere skuffet over at opleve, hvordan Europa, der ellers fremstår demokratiske, ikke lever op til menneskerettighederne. Vi ser et veldokumenteret folkedrab udspille sig i Gaza. Det giver håb, at nogle prøver at bringe retfærdighed, så vi ikke er alene om det,” siger han.
Frygt for at ytre sig
Onsdag den 26. februar og andendagen for retssagen mod den danske stat er der også stor opbakning fra almindelige borgere og aktivister, der er mødt op i Østre Landsret. Dog ønsker flere ikke at stå frem offentligt med navn og billede, fordi de er bange for at få reprimander på deres arbejde eller risikere ikke at kunne rejse til Palæstina gennem Israel, hvis de udtrykker deres holdning offentligt.
Onsdag er også dagen, hvor palæstinensiske Salar Eleyan afgiver sit personlige vidneudsagn i den retssag, han har anlagt mod den danske stat for at sende våbendele til israelske F35-kampfly. Kampfly, der har ramt hans familie i Gaza og slået hans nevø Karam ihjel, da han var to år gammel.
“Verdens tavshed har chokeret mig”
Nanna Hilm har fulgt situationen i Palæstina længe. Hun fortæller:
”Verdens tavshed har chokeret mig. Jeg har svært ved at forstå, at det får lov til at fortsætte. At vi ikke overholder den internationale lov, vi er forpligtet til. Vi er som borgere nødt til at sige fra, vi må ikke bare stiltiende acceptere det. Jeg har længe været engageret i Palæstina-sagen, længe før oktober 2023. Men det er så voldsomt nu, og det har virkelig ramt mig på min retfærdighedssans. Jeg er selv mor, og jeg har kunnet følge med i de her forfærdelige billeder fra Gaza af børn og familier, der bliver dræbt på chokerende vis,” siger hun.
”At der nu bliver lagt sag an siger noget om situationens alvor. Forhåbentlig får det en effekt, om ikke andet er det et vigtigt signal at sende,” siger Nanna Hilm.
Store stater skal også overholde menneskerettigheder
Med en notesblok i hånden overværede Melisa Cabon og Tarek Zayat retssagen alle dage. De er i gang med at skrive deres speciale i jura på Københavns Universitet. Specialet handler om Israel og Palæstina, og om hvordan andre stater medvirker i konflikten. Derfor er denne retssag særligt interessant for dem, fortæller de uden for retslokalet:
”Retssagen er vigtig for hele det internationale system og de internationale forpligtelser, som Danmark er en del af. Det er meget vigtigt, at Danmark overholder de internationale forpligtelser, og det er kun med en retssag, man kan vurdere det, og derfor synes jeg, det er enormt væsentligt,” siger Tarek Zayat. Melisa Cabon supplerer:
”Hvis ikke vi kan opretholde vores internationale forpligtelser overfor store stater, som kan stå på egne ben, så holder det ikke. Så kan man diskutere, hvor fungerende retssystemet er. ICC (Den Internationale Straffedomstol, red.) er for eksempel typisk blevet kritiseret for kun at fokusere på de svækkede stater, så det er godt at se i denne sag, at man også kan fokusere på vestlige stater.”
Man kan ikke udslette et folk
Også den dansk-israelske musiker, dirigent og skribent Jonathan Ofir er at finde i retslokalet:
”Hvis der er tegn på krigsforbrydelser, så skal våben forbydes. Jeg kommer selv fra Israel og har skrevet om, hvad der foregår. Det er en stor principiel national sag, og hvis vi ikke begynder at respektere de internationale konventioner, så har vi ikke en fod at stå på. Billedet af et Israel, der får lov til at forsvare sig selv, men går fuldstændig amok på palæstinenserne, det fortsætter bare. Hvis den virkelighed fortsætter, så kan jeg ikke se en ende på det. Det er fantasi at tro, at man kan udslette et folk og tro, at man har løst problemet. Modstand mod Israel kommer fra en uretfærdighed, man er nødt til at komme til bunds i.”
Afgørelsen falder i april.