Cambodia er epicenter for en moderne slavekrise, hvor mennesker fra hele verden låses inde og tvinges til at udføre onlinesvindel. Det dokumenterer Amnesty International i rapporten ”I Was Someone Else’s Property”.

“Jeg ville hjem. Jeg ville se min mor.”
Sådan fortæller Lisa, en 18-årig kvinde fra Thailand.
Lisa troede hun var på vej til en jobsamtale til et job inden for administration, hvor hun blev lovet høj løn og swimmingpool. I stedet blev hun kidnappet og frihedsberøvet af fire mænd, der spærrede hende inde i et svindelkompleks i Cambodia i 11 måneder, hvor hun blev tvunget til at udføre onlinesvindel, og hvor hun fik tæsk, når hun prøvede at flygte.
Hun er en af de 58 overlevende Amnesty International har talt med i forbindelse med rapporten: ”I Was Somenone Else’s Property”.
Snydt til at snyde andre
Lisas historie er ikke enestående. Hun er én ud af tusinde, der har været udsat for lignende overgreb i Cambodias svindelkomplekser – steder hvor hun og andre bliver tvunget til at snyde onlinebrugere i spil, investeringer, falske romancer eller salg af produkter.
Ligesom det skete for Lisa, tror ofrene de søger et almindeligt job online, og når de er til jobsamtalen, bliver de kidnappet og placeret i de fængselslignende svindelkomplekser, hvor de tvinges til at arbejde uden at få løn.
De fleste ofre bliver lokket til Cambodia gennem vildledende jobopslag på sociale medier. De overlevende fortæller, at når de først er blevet indfanget, bliver de tvunget til at kontakte mennesker via sociale medier og indlede samtaler med henblik på at svindle dem.
Det omfatter falske romantiske forhold eller investeringsmuligheder, salg af produkter der aldrig ville blive leveret, eller at opbygge tillid med ofrene for senere at udnytte dem økonomisk.
Alle undtagen én af de overlevende, der blev interviewet, var ofre for menneskehandel, og alle havde været udsat for tvangsarbejde under trusler om vold. I 32 tilfælde konkluderer Amnesty International, at de overlevende var ofre for slaveri, som defineret i international ret, hvor lederne af komplekserne udøvede en kontrol, der reelt svarede til ejerskab.
Fængsel i et gammelt casino
Amnesty International har identificeret eksistensen af mindst 53 af sådanne steder i Cambodia. Mange af bygningerne er tidligere kasinoer og hoteller, som er blevet omdannet til svindelkomplekser af kriminelle bander fra Kina, efter at Cambodia forbød online gambling i 2019.
Komplekserne virker designet til at holde folk indespærrede med funktioner som overvågningskameraer, pigtråd omkring murene og et stort antal sikkerhedsvagter, som ofte bærer elektriske stødvåben og i nogle tilfælde skydevåben. Overlevende beskriver det som bure og fængselsceller, der er umulige at flygte fra.

Umuligt at flygte
De overlevende, som Amnesty International har interviewet, har været udsat for ulovlig frihedsberøvelse, der er et grundlæggende element i at gøre ofre til slaver.
Mod sin vilje blev 18-årige Lisa flyttet til syv forskellige svindelkomplekser, før hun blev sat fri i begyndelsen af 2025. Hun var konstant overværet af sikkerhedsvagter og fik i løbet af sin tid i svindelkomplekserne ikke lov at forlade stedet.
“Jeg ville hjem. Jeg ville se min mor.”
Lisa, 18 år, Thailand
Lisa forsøgte at flygte to gange. Begge gange blev hun fanget:
“De tog mig tilbage til det mørke rum… der var fire mænd… tre af dem holdt mig nede, mens chefen slog mig under fødderne med en metalstang… De sagde, at hvis jeg ikke stopper med at skrige, vil de blive ved med at slå mig, indtil jeg stopper.”
40 ud af de 58 interviewede havde været udsat for tortur eller anden mishandling, næsten altid begået af lederne af komplekset. Nogle komplekser havde særlige rum, ofte kendt som “mørke rum”, som blev brugt til at torturere folk, der ikke kunne eller ville arbejde, ikke nåede deres arbejdsmål, eller havde kontaktet myndighederne.
Børnearbejde
Ni af de 58 mennesker som Amnesty International har talt med er børn, seks drenge og tre piger, hvoraf den yngste er 14 år. Fem af dem fortæller, at de har været udsat for tortur.
En 17-årig dreng fra Thailand, fortæller Amnesty International, hvordan han blev slået flere gange, før han blev truet med at blive spændt fast og tvunget til at hoppe ud over bygningen.
De overlevende fortæller Amnesty International om mennesker, der er døde bag murene i svindelkomplekserne. En af de overlevende beskrev at have hørt en krop ramme taget på en bygning. Amnesty International har også bekræftet et kinesisk barn, der er død inden for komplekset.
Staten er medskyldig
Rapporten ”I Was Somenone Else’s Property” konkluderer, at menneskehandel, tvangsarbejde, børnearbejde, tortur og anden mishandling, frihedsberøvelse og slaveri udføres i stor skala i svindelkomplekser over hele Cambodia.
Selvom de primære gerningsmænd bag overgrebene er organiserede kriminelle grupper, konkluderer rapporten, at den cambodianske stat i alvorlig grad har undladt at gøre noget for at standse de omfattende menneskerettighedskrænkelser, selvom den gentagne gange er blevet gjort opmærksom på dem.
“De cambodianske myndigheder ved, hvad der foregår inde i svindel-komplekserne, men de tillader det at fortsætte. Vores resultater afslører et mønster af statslige svigt, der har gjort det muligt for kriminalitet at blomstre, og det rejser spørgsmål om regeringens motiver,” sagde Montse Ferrer, Amnesty Internationals regionale direktør for research.
De cambodianske myndigheder ved, hvad der foregår inde i svindel-komplekserne, men de tillader det at fortsætte. Vores resultater afslører et mønster af statslige svigt, der har gjort det muligt for kriminalitet at blomstre
Montse Ferrer, Amnesty Internationals regionale direktør for research
Den cambodianske regering hævder, at den tager hånd om svindelkrisen gennem den nationale komité til bekæmpelse af menneskehandel (NCCT) og en række arbejdsgrupper i ministeriet, som har overvåget politieftersøgninger og redningsaktioner af ofre fra komplekserne.
Men mere end to tredjedele af de svindelkomplekser, der er identificeret i rapporten, eksisterer fortsat, selv efter politirazziaer.
Ét kompleks i Botum Sakor i det sydvestlige Cambodia er gentagne gange blevet nævnt i medierne for menneskehandel. Politiet har grebet ind flere gange, men stedet er forsat åbent.
Politiet samarbejder med de kriminelle ledere
Politiets manglende effektivitet skyldes – ifølge Amnesty International – deres samarbejde eller koordinering med lederne af komplekserne.
Somme tider har politiet faciliteret redningsaktioner af ofre, der havde formået hemmeligt at kontakte politiet og bede om hjælp.
I flere tilfælde af redningsaktionerne mødtes politiet med en leder eller sikkerhedsvagt ved porten til svindelkomplekset, hvor de fik udleveret en eller flere personer, der havde bedt om hjælp. Herefter fortsatte forretningen som normalt.
I andre tilfælde fortalte flere overlevende, at de blev straffet med tæsk, når deres hemmelige forsøg på at kontakte politiet blev opdaget af lederne. En overlevende med vietnamesisk baggrund fortalte Amnesty International, at politiet; “arbejder for komplekset og rapporterer tilbage til lederne, når fanger anmoder om hjælp”.
“Den cambodjanske regering kunne sætte en stopper for disse overgreb, men den har valgt ikke at gøre det. De politimæssige indgreb, vi har dokumenteret, synes blot at være ‘for syns skyld’,” siger Montse Ferrer.
Slaveri trives, når regeringer ser den anden vej
Montse Ferrer, Amnesty Internationals regionale direktør for research
De personer, der blev “reddet” fra komplekserne, blev ofte tilbageholdt efterfølgende i immigrationscentre under dårlige forhold, hvor de kunne sidde i månedsvis. De cambodianske myndigheder undlod at anerkende dem som ofre for menneskehandel og gav dem ikke den støtte, de har krav på i henhold til international lovgivning.
Menneskerettighedsforkæmpere og journalister får mundkurv på
I mellemtiden har myndighederne målrettet angrebet andre, der har udtalt sig om svindelkomplekserne. Flere menneskerettighedsforkæmpere og journalister, der har arbejdet med sagen, er blevet arresteret, og det cambodjanske medie Voice of Democracy blev lukket i 2023, tilsyneladende som gengældelse for dets rapportering om svindelkrisen.
Amnesty International har sendt sine fund til Cambodias nationale komité til bekæmpelse af menneskehandel, NCCT, som svarede med at dele vage data om indgreb ved komplekserne, uden at præcisere, om staten har identificeret, efterforsket eller retsforfulgt personer for menneskerettighedskrænkelser udover frihedsberøvelse. De reagerede heller ikke på Amnesty Internationals liste over svindelkomplekser eller mistænkelige steder.
“De cambodjanske myndigheder skal sikre, at jobsøgende ikke bliver handlet til landet for at blive udsat for tortur, slaveri eller andre menneskerettighedskrænkelser. De skal hurtigst muligt efterforske og lukke alle svindelkomplekser og korrekt identificere, hjælpe og beskytte ofrene. Slaveri trives, når regeringer ser den anden vej,” siger Montse Ferrer.
*De overlevende, som Amnesty International har interviewet til rapporten, kom fra Kina, Thailand, Malaysia, Bangladesh, Vietnam, Indonesien, Taiwan og Etiopien, men Amnesty har også haft adgang til optegnelser over flere hundrede andre ofre fra blandt andet Indien, Kenya, Nepal og Filippinerne.
*Alle overlevende bruger falske navne i rapporten af hensyn til deres sikkerhed. Amnesty International er bekendt med Lisas rigtige navn.