Af Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty International Danmark og Dina Hashem, seniorjurist, Amnesty International Danmark. Indlægget er blevet bragt i Berlingske onsdag den. 6 august 2025.
Når vi taler om folkedrab, er der oftest fokus på, at de skyldige skal straffes efterfølgende. Og i samme omgang insisteres der på, at vi skal vente på domstolens afgørelse, før vi skal handle. Men det er en misforstået udlægning af FNs folkedrabskonvention.
Forebyggelse er lige så centralt som straf, hvilket er beskrevet allerede i konventionens artikel 1.
Og man kan ikke forebygge et folkedrab på bagkant.
Danmark og resten af verden, som har underskrevet FNs folkedrabskonvention, har længe været forpligtet til at gribe ind over for den israelske regerings folkedrab i Gaza.
Den bevidste brug af sult som våben mod familier og børn i Gaza, de utallige bombardementer og likvideringer, som hver eneste dag dræber uskyldige palæstinensere, og det faktum, at palæstinenserne er blevet fordrevet fra 88 procent af enklaven, er alt sammen konkrete eksempler på folkedrabshandlinger begået af israelske styrker.
Konkrete tiltag, der presser den israelske regering til at stoppe overgrebene, kan stadig redde liv.
At den danske regering stadig ikke er gået fra ord til konkret handling, der kan mærkes på den israelske regering, vil for evigt være en skamplet på vores historie.
Beviserne for folkedrab kræver ansvar nu – ikke på bagkant
Beviserne for folkedrab hober sig op.
Sult er flere steder i Gaza blevet til hungersnød, og antallet af dræbte palæstinensere overstiger nu 60.000 mennesker. Vores feltarbejder i Gaza satte forleden ord på den virkelighed, som han befinder sig i:
»Vi er levende døde, indsvøbt i vores ligklæder.«
I den forgangne uge erklærede to prominente, israelske menneskerettighedsorganisationer, at Israel begår folkedrab mod palæstinenserne i Gaza, og sluttede sig til de mange organisationer og jurister, der før er nået til samme konklusion.
I december 2024 udgav vi i Amnesty International en omfattende rapport, der konkluderer det samme, nemlig at Israel begår folkedrab mod palæstinenserne i Gaza.
Konklusionen er klar: Ved at dræbe, skade og påføre palæstinenserne umenneskelige levevilkår opfylder Israels krig i Gaza tre ud af fem kriterier i folkedrabskonventionen med den hensigt helt eller delvist at udslette den palæstinensiske befolkning.
Det sker lige nu! Vi er alle vidne til det, og beviserne kræver ansvar nu – ikke på bagkant.
Folkedrabskonventionen blev til i 1948 i kølvandet på holocaust med ét klart budskab: Aldrig mere. Det indebærer ikke blot at fordømme folkedrab, men at gribe ind, mens det sker. Og dét ansvar hviler på alle stater – også Danmark.
Den specifikke hensigt
Folkedrab adskiller sig fra andre internationale forbrydelser ved dens specifikke hensigt om at udslette en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe helt eller delvist. Det er denne særlige hensigt, der gør folkedrab til en unik og alvorlig forbrydelse i international ret.
Vores kolleger har gennemgået 102 udtalelser fremsat i tidsrummet mellem oktober 2023 og juli 2024 af israelske regerings- og militærfolk, som har indflydelse på den militære operation i Gaza. Udtalelser, som alle defineres som havende folkedrabshensigt.
Et af udsagnene er fra den israelske oberstløjtnant Oren, kommandør af den 74. bataljon af den 188. brigade:
»Vi er nødt til at sikre, at der er ødelæggelse, hver gang IDF (den israelske hær, red.) møder Gaza. Intet mindre, intet mere … Hvor end den 74. bataljon kom, skete det. Det kan jeg forsikre jer om. Ødelæggelse. Intet mindre. I hvert sted, vi kom, var der kun sand tilbage og huse ødelagt på jorden. For jeg har desværre lært, at ingen hjem i Gaza er uskyldige.«
Ministeren for national sikkerhed i Israel, Itamar Ben-Gvir, er kommet med en lignende udtalelse: »Når de siger, at Hamas skal elimineres, betyder det også, at de, der synger, de, der støtter, og de, der deler slik ud, alle er terrorister. De bør alle elimineres.«
Det afgørende her er, at hele civilbefolkningen i Gaza omtales som et legitimt mål og en gruppe, der skal fjernes, fordrives eller udslettes.
Vi vurderer derfor, at der sideløbende med Israels lovlige militære mål om at bekæmpe militante i Hamas er et parallelt mål om at udslette den palæstinensiske befolkning i Gaza helt eller delvist.
Internationale beviser
Vores rapport står ikke alene. Ved FNs øverste domstol, Den Internationale Domstol (ICJ), har Sydafrika lagt sag an mod Israel for netop folkedrab i Gaza. Og i sin midlertidige afgørelse fra januar 2024 vurderede domstolen, at Sydafrika har fremlagt tilstrækkelige beviser til, at der er en plausibel risiko for, at Israel er i færd med at begå folkedrab.
Det er ikke en endelig dom, men en alvorlig og retligt bindende advarsel, der forpligter Israel og alle stater til at stoppe det og handle forebyggende øjeblikkeligt.
Den Internationale Straffedomstol, ICC, har samtidig udstedt arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og den tidligere forsvarsminister Yoav Gallant for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden på baggrund af krigsførelsen i Gaza siden 7. oktober 2023.
Der kan derfor ikke herske nogen tvivl om, at der foregår alvorlige brud på folkeretten lige nu i Gaza. Vi har enorme mængder af dokumentation.
Det forpligter os – både juridisk og moralsk – til at handle nu.
Den danske regering kan handle, hvis den vil
Det er bekymrende, at den danske regering tøver med konkret handling mod Israel. I stedet for at lede efter undskyldninger for passivitet og skubbe alle beslutninger til EU, bør Danmark aktivt arbejde for at forebygge og stoppe det igangværende folkedrab.
Danmark kan konkret:
- Stoppe al våbeneksport, direkte eller indirekte, til Israel.
- Stoppe al samhandel, der kan muliggøre den systematiske undertrykkelse og dominans af palæstinenserne.
- Fortsat øge presset på den israelske regering og forlange, at internationale nødhjælpsarbejdere får adgang til Gaza, så den nødvendige, humanitære hjælp når frem til civilbefolkningen, der lige nu sulter.
Vi ved, at regeringen kan handle, hvis den vil.
Den danske regering har fordømt og sanktioneret Rusland for angreb på civile i Ukraine. Vi har stået fast på folkeretten – og gør det stadig lige nu via vores plads i FNs Sikkerhedsråd. Vi bør derfor ikke ændre tilgang, blot fordi det nu er en anden stat, der krænker de samme principper.
Det handler i sidste ende om beskyttelsen af menneskeliv. Om vores juridiske forpligtelse til at handle forebyggende og om at sikre, at international ret gælder for alle, uanset hvilken stat og befolkning, det drejer sig om.