Amnesty gør i sin årsrapport status over 2009 og kritiserer verdens ledere for at sætte egne politiske interesser højere end borgernes menneskerettigheder. I alt er 159 stater omtalt i Amnesty International Årsrapport 2010 – deriblandt Danmark.
Stater over hele verden hæver sig over menneskerettighederne og nægter borgerne retfærdighed. I sin årlige rapport gør Amnesty status over menneskerettighedskrænkelser, og ikke færre end 159 lande møder kritik, heriblandt Danmark.
111 lande udførte sidste år tortur eller mishandling, 55 nationer gennemførte uretfærdige retssager, 96 lande begrænsede borgernes ytringsfrihed, og 48 lande havde samvittighedsfanger siddende bag tremmer.
Rapporten har særligt fokus på de stater, som giver straffrihed til dem, der overtræder menneskerettighederne. Det internationale system svigter sin forpligtelse til at stille regeringer, politikere og virksomheder til ansvar. Amnesty langer ud efter de regeringer, der sætter egne politiske interesser over borgernes menneskerettigheder.
Blodigt år
2009 blev et år med mange blodige begivenheder: I Sri Lanka blev op imod 300.000 mennesker fanget i skudlinjen mellem De Tamilske Tigre og regeringshæren. FN’s Sikkerhedsråd undlod at gribe ind trods utallige meldinger om overtrædelser af menneskerettighederne fra begge krigens parter.
I Iran slog regimet brutalt ned på demonstranter i kølvandet på præsidentvalget.
I Gaza mistede hundredvis af mænd, kvinder og børn livet som resultat af Israels offensiv.
I Angola, Ghana, Kenya og Nigeria blev tusindvis af mennesker tvangsforflyttet af regeringerne uden tilbud om passende genhusning.
I Tjetjenien blev menneskerettighedsforkæmperen Natalia Estemirova bortført på åben gade og brutalt myrdet. Hendes drabsmænd er endnu ikke fundet, og ingen er blevet retsforfulgt.
De skyldige stilles ikke til ansvar
Fælles for de mange konflikter er, at de skyldige endnu ikke er blevet stillet til ansvar.
Verdens ledere svigter deres ansvar for at sikre grundig og retfærdig efterforskning af overgreb og krænkelser. I USA lovede præsident Obama ved sin tiltrædelse i januar 2009 at lukke Guantánamo. Halvandet år senere er lejren stadig i brug, og ingen er endnu stillet til ansvar for krænkelser af fangerne i USA’s såkaldte krig mod terror.
Danmark i Amnestys sorte bog
Heller ikke Danmark går fri i Amnestys årsrapport. Her rettes kritikken imod de særlige domstolsprøvelser for terrormistænkte, som ikke kan få adgang til at se beviserne imod sig. Også brugen af diplomatiske forsikringer fra lande, der er kendt for at bruge tortur, når en terrormistænkt skal udvises – senest i sagen om Niels Holck, der skal udleveres til Indien. Amnesty kritiserer også Danmark for den udbredte brug af isolation under varetægtsfængsling, overdreven magtanvendelse ved masseanholdelserne under klimatopmødet og for tvangshjemsendelsen af asylansøgere til Irak i strid med FN’s anbefalinger.
Fremskridt
2009 bød dog også på fremskridt i retning af øget retfærdighed. I marts måned 2009 udstedte Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) en arrestordre på Sudans præsident Omar Al Bashir. Anklagen lød på krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab i den krigshærgede Darfur-provins. Arrestordren var en milepæl, idet den sendte et klart signal om, at ingen, heller ikke statsoverhoveder, står over loven. I de senere år har ICC anklageren indledt undersøgelser i Afghanistan, Colombia, Georgien og i Gaza.
Desværre er ICC’s rolle under pres, idet tre af Sikkerhedsrådets fem permanente medlemmer ikke bakker op om straffedomstolen, nemlig USA, Kina og Rusland. Amnesty opfordrer alle regeringer til fuldt ud at tilslutte sig den internationale straffedomstol i Haag for at sikre, at handlinger, der er kriminelle ud fra international lov, kan bliver retsforfulgt, hvor end de finder sted i verden.
2009 var også året, hvor en ny tillægsprotokol til FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder så dagens lys. Den betyder, at verdens borgere nu får direkte klageadgang til FN, hvis staterne ikke lever op til menneskerettighederne, når det gælder adgangen til uddannelse, sundhed, bolig og ordentlige arbejdsforhold – et kæmpe skridt på vejen til at skabe retfærdighed for de fattigste og mest udsatte mennesker i verden. Foreløbig har 32 lande skrevet under, men endnu har ingen lande ratificeret den og indarbejdet den i lovgivningen. Først når 10 lande har ratificeret protokollen, træder den i kraft.