Adnan flygtede fra Syrien til Danmark i 2014. Han efterlod familien og en lovende karriere i Damaskus og var nær omkommet på Middelhavet. Nu er han blevet genforenet med sin kone og to børn i Svendborg.
Artiklen er bragt i medlemsbladet AMNESTY #1 2016
Af Anne Lea Landsted
Adnan Kanaan er nervøs. Han tester mikrofonen, mens han kigger ud over den tæt pakkede sal på Svendborg Bibliotek. Der er kommet langt flere, end han havde forestillet sig, da han inviterede til syrisk aften for at fortælle danskerne om Syrien, syrisk mad og syriske traditioner.
En voldsom hyletone får salen til at gyse. Gæsterne holder sig for ørerne, mens de griner nervøst. Men det er intet i forhold til Adnan Kanaans nervøsitet. Det er lidt over et år siden, han kom til Danmark som bådflygtning fra Syrien. Nu står han over for et par hundrede mennesker, unge og gamle, syrere og danskere, og skal holde sin første tale – på dansk.
”Velkommen til syrisk aften”, indleder han.
Adnan fortæller om det smukke land, som Syrien engang var. Om Damaskus, som han kommer fra, og som kan rumme hele Danmarks befolkning. Han fortæller om krigen og om islamisterne fra den væbnede gruppe, der kalder sig Islamisk Stat (IS). Han understreger igen og igen, at IS ikke har noget med islam at gøre.
Adnan taler i næsten 20 minutter. Siden han begyndte at lære sproget, har han insisteret på kun at tale dansk.
Flugten fra Islamisk Stat
Adnan flygtede selv fra Islamisk Stat for lidt over et år siden. Han tog af sted alene på dødsruten via Libyen og med båd videre til Italien. Den nat døde han tre gange, som han beskrev det, da AMNESTY mødte ham i Sønderjylland for præcis et år siden. Båden kæntrede, og halvdelen af de alt for mange Flygtninge, der var ombord, druknede. Adnan var heldig. Han overlevede og nåede Danmark den 3. september 2014.
I dag er han og familien genforenet i Danmark. Hustruen Bushra og børnene Ahmad og Luna ankommer til arrangementet på Svendborg Bibliotek i en pause, hvor de
mange tilhørere er stimlet sammen i forhallen for at smage på de syriske retter, som Adnan og nogle af de andre syriske fl ygtninge i Svendborg har brugt det meste af dagen på at tilberede.
”Bare der er mad nok”, siger Adnan og kigger bekymret på køen, mens han pakker sin computer og sin PowerPoint-præsentation sammen.
Otte måneder i uvished
Bushra taler dårligt engelsk og endnu ikke dansk. Tørklædet er foldet smukt om hovedet – de grønne farver matcher blusen. Hun fi nder en gruppe syriske kvinder og slår sig ned med børnene helt fremme ved scenen.
Sønnen Ahmad løber rundt blandt publikum og skærer ansigter, mens Luna sidder på skødet af sin mor. Datteren var endnu ikke født, da Adnan fl ygtede til Danmark for halvandet år siden.
Hun blev født i Damaskus den 15. oktober 2014. På det tidspunkt sad Adnan på et asylcenter i Sønderjylland og ventede på opholdstilladelse.
Samlet igen
Familien blev samlet igen den 22. juli 2015. Adnan glemmer aldrig, da han kørte til lufthavnen i København for at tage imod dem efter at have ventet i mere end otte måneder i uvished på at få familien herop.
“Det var et stort øjeblik at se min datter for første gang. Min kone var højgravid, da jeg flygtede, så jeg var meget spændt, mens jeg ventede i lufthavnen”, siger han.
”Jeg har det virkelig godt nu, hvor min familie er her”, siger han på flydende dansk.
Han ser også sundere ud end sidst, vi sås for et år siden. Han har taget på og fået glimt i øjnene. På biblioteket i Svendborg er køen foran den syriske mad stadig lang.
Men der er rigeligt med mad. Til gengæld slipper tallerkenerne og bestikket hurtigt op. Det er bibliotekets personale, der har sørget for service, og de har tydeligvis ikke regnet med et så stort fremmøde. Nogle af gæsterne må bruge servietter og spise med fingrene, men det ser ikke ud til at genere dem.
I praktik på jobcenteret
Adnan er uddannet so wareingeniør. I Syrien arbejdede han for den syriske pendant til Cartoon Network og havde sit eget rådgivningsfi rma ved siden af. Forretningen gik strygende, og han stod til at blive forfremmet, lige inden krigen brød ud. Han havde en god opsparing, så han dels kunne betale for fl ugten til Danmark, dels kunne eft erlade penge nok til, at familien kunne klare sig. Nu er han i praktik på jobcentret i Svendborg, hvor han hjælper med at opbygge en database over de syriske flygtninge og deres kompetencer, som danske virksomheder kan bruge, når de søger arbejdskraft .
”Gruppen af syriske ygtninge i Danmark fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem højtuddannede og håndværkere”, siger Adnan, der selv er i gang med at skrive ansøgninger og opbygge et CV.
Adnan har allerede fået en dansk vennekreds i Svendborg, blandt andet en familie, der har jævnaldrende børn. Manden mødte han på en restaurant, hvor de begge var kommet for at se fodbold.
”Jeg er meget udadvendt og kan godt lide at møde nye mennesker, og så er det en god måde at lære sproget på. Vi taler kun dansk, når vi er sammen”.
Det bliver sent, inden aft enens arrangement på Svendborg Bibliotek er slut, men alle er mætte, og Adnan er tilfreds, da han sammen med familien kører tilbage til deres lejlighed i Jægermarken lidt uden for centrum af byen.