Amnesty har samlet beviser på overgreb og krigsforbrydelser i Syrien

Øjenvidner, videooptagelser og lægejournaler vidner om drab på civile og dokumenterer vilkårlige angreb i boligområder. Der har også fundet summariske henrettelser sted.

Tyrkiske militære styrker har sammen med en koalition af syriske væbnede grupper udvist en skammelig foragt for civile menneskeliv, og der er begået alvorlige overgreb og krigsforbrydelser under offensiven i det nordøstlige Syrien.

Det skriver Amnesty International i en pressemeddelelse. Konklusionen bygger på udsagn fra øjenvidner, samt videooptagelser og lægejournaler, og de indsamlede oplysninger vidner om vilkårlige angreb i boligområder, herunder angreb mod et hus, et bageri og en skole.

Et af de værste angreb var det mod skolen i Salhiye, hvor civile fordrevne fra konflikten havde søgt ly. En medarbejder fra Kurdisk Røde Kors fortalte om, hvordan han efter bombningen trak ligene væk fra stedet.

”Der var seks sårede og to dræbte, inklusive to børn. Jeg kunne ikke se, om det var drenge eller piger, for ligene var brændte og lignede trækul. De to andre dræbte var mænd, som så ud til at være over 50,” sagde han og tilføjede, at den nærmeste frontlinje var mere end en kilometer væk, og at der hverken var væbnede styrker eller militære mål i nærheden af skolen.

I et andet luftangreb, den 13. oktober, ramte bomber, kastet fra tyrkiske fly, en civil konvoj mellem Qamishli og Rasal-Ain. Ifølge Kurdisk Røde Kors blev seks civile dræbt og 59 såret i det, en journalist kaldte “en absolut massakre”. Journalisten sagde, at der ikke var væbnede styrker i nærheden af konvojen, der bestod af omkring 400 køretøjer.  Ifølge tyrkiske myndigheder er 18 civile blevet dræbt og 150 såret inde i Tyrkiet som resultat af angreb med mortérgranater, som ifølge myndighederne kommer fra kurdiske styrker i Syrien. Amnesty understreger, at hvis kurdiske styrker bruger upræcise eksplosive våben mod civile områder i Tyrkiet, er det et brud på international humanitær lov og skal stoppes øjeblikkeligt.

Politiker henrettet

Ud over bombeangrebene er der også beviser for summariske henrettelser, herunder det koldblodige drab på den fremtrædende syrisk-kurdiske politiker Hevrin Khalaf og hendes livvagt.

Hevrin Khalaf blev dræbt den 12. oktober, da hun blev standset på hovedvejen mellem Raqqa og Qamishli. Hun blev trukket ud af bilen, slået og skudt af medlemmer af den syriske milits Ahrar Al-Sharqiya, der støttes af Tyrkiet. Samme dag dræbte militsmedlemmerne mindst to kurdiske soldater og to civile. Amnesty har set hospitalsjournalen for Hevrin Khalaf, og den viser, at hun er blevet banket og skudt flere gange på klos hold.

”Det materiale, vi har, er dybt bekymrende og tyder meget på, at de overgreb, der sker, er krigsforbrydelser,” siger Trine Christensen, generalsekretær for Amnesty International Danmark.

En af Hevrin Khalafs nære venner siger til Amnesty, at hun prøvede at ringe til Hevrin, men at en mand, som identificerede sig selv som en syrisk væbnet oprører tog telefonen. På arabisk sagde han: ”I kurdere er alle forrædere. Alle jer i partiet (PKK, red.) er agenter”. Derefter informerede han om, at Hevrin var blevet dræbt.

”Ahrar al -Sharqiyas drab på Hevrin Khalaf og andre skal være genstand for en uafhængig undersøgelse, og gerningsmændene skal retsforfølges. Tyrkiet har et ansvar for at standse krigsforbrydelser og overgreb, som begås af styrker under dets kontrol. Med mindre Tyrkiet får sine stedfortræderstyrker til at rette ind og fjerne straffriheden for overgreb, vil der følge flere grusomheder,” siger Kumi Naidoo, generalsekretær for Amnesty International.


<!– wp:amnesty-core/block-list {"style":"grid","type":"custom","custom":[{"id":40744,"type":"post","excerpt":"

Nyhed: Myndighederne i golfstaten truer befolkningen med store bøder og op til tre år bag tremmer, hvis ikke de downloader en app, som skal spore kontakt til smittede personer.”,”featured_image_id”:39221,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/qatar-download-corona-app-eller-risiker-faengsel\/”,”title”:”Qatar: Download corona-app eller risiker fængsel”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40745,”type”:”post”,”excerpt”:”

Latinamerika er den farligste region i verden at være miljøaktivist i, og hvert år mister adskillige livet. Mød fire miljøforkæmpere, der sætter livet på spil for at sikre vandet, jorden og dyrenes overlevelse. “,”featured_image_id”:39242,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/farlig-kamp-for-naturen\/”,”title”:”Miljøforkæmpere under pres”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40743,”type”:”post”,”excerpt”:”

Nyhed: Børn, som slipper ud af terrorgruppen Boko Harams rædselsregime, bliver udsat for nye grove krænkelser af det nigerianske militær, afdækker Amnesty International i ny rapport.”,”featured_image_id”:39218,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/nigeria-brutale-overgreb-mod-tusindvis-af-boern-under-konflikten-i-nordoest\/”,”title”:”Nigeria: Brutale overgreb mod tusindvis af børn under konflikten i nordøst”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40741,”type”:”post”,”excerpt”:”

Ny rapport: Mangel på ordentligt beskyttelsesudstyr og repressalier fra myndighederne, hvis de udtaler sig kritisk om de usikre arbejdsforhold på hospitaler og plejehjem. Det er hverdagen for mange sundhedsarbejdere i Nord-, Central og Sydamerika, der har pandemien helt tæt på.”,”featured_image_id”:39209,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/beskyt-sundhedsarbejdere-mod-covid-19\/”,”title”:”Amnesty: Beskyt sundhedsarbejdere mod COVID-19″,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40739,”type”:”post”,”excerpt”:”

Verden over bruger autoritære statsledere og regimer coronakrisen til at tilrane sig yderligere magt. På Amnestys kontor i Ungarn kæmper de ansatte mod tilbagerulningen af menneskerettigheder i landet, hvor regeringen nu styrer ved hjælp af nødret uden udløbsdato.”,”featured_image_id”:39199,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/i-ly-af-krisen\/”,”title”:”I ly af krisen”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”}]} /–>