Ruslands ulovlige angreb skal have konsekvenser for alle ansvarlige, og FN bør træde i karakter, siger Amnestys generalsekretær Agnes Callamard.
Ruslands invasion af Ukraine krænker FN-pagten og er en angrebshandling, der ifølge folkeretten kan betegnes som en forbrydelse.
Det siger Amnesty, der kræver, at alle involverede bliver holdt ansvarlige for de mange krænkelser, der indtil videre er blevet begået af de russiske styrker i Ukraine.
Amnesty: Forsvar FN-pagten
Alvorligheden af krisen får Amnesty til at opfordre FN’s medlemslande til at værne om og forsvare FN-pagten, der forbyder brugen af magt mod enhver stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed. Amnesty påpeger, at den eneste undtagelse til dette vil være selvforsvar, og at den slags brug af magt skal godkendes af FN’s Sikkerhedsråd.
Amnesty understreger desuden, at alle stater ifølge folkeretten er forpligtet til at gøre alt for at løse internationale konflikter med fredelige midler og på en måde, hvor international fred, sikkerhed og retfærdighed ikke trues.
”Ruslands invasion af Ukraine er alvorlig, voldsom og er karakteriseret ved en ting: Aggression. Rusland invaderer hjertet af Ukraine for at skaffe sig af med dets lovligt valgte regering, og det har enorme konsekvenser for civiles liv, sikkerhed og trivsel. Handlingerne kan langt fra retfærdiggøres med nogle af de grunde, som Rusland er kommet med. Alligevel bliver alt dette begået af et permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd”, siger Agnes Callamard, generalsekretær for Amnesty International.
Rusland krænker FN’s principper
”Rusland overtræder klart dets internationale forpligtelser. Dets handlinger er åbenlyst imod de regler og principper, som FN blev grundlagt på. Alle medlemmer af FN bør utvetydigt fordømme den opførsel. Ruslands grove ligegyldighed skal ikke kunne opildne andre til at følge trop, og FN’s muligheder for at handle på sådan en opførsel må ikke blive undermineret”.
Siden den russiske invasion begyndte den 24. februar, har Amnesty dokumenteret eskaleringen af krænkelser af folkeretten, herunder civile dødsfald som følge af vilkårlige angreb på civile områder og infrastruktur. Angreb på beskyttede steder som hospitaler og skoler, brugen af upræcise våben som ballistiske missiler og brugen af ulovlige våben som klyngebomber kan alt sammen udgøre krigsforbrydelser.
Medlemsstater skal hjælpe Ukraines borgere
Amnesty opfordrer FN’s medlemsstater til at stå sammen i fordømmelsen af Ruslands forbrydelser ved at sørge for hjælp og assistance til Ukraines borgere, herunder dem, der flygter fra krigen. Samtidig bør medlemsstaterne sikre, at konsekvenserne af Ruslands aggressivitet ikke skubber verden tættere på en afgrund fyldt med vold, krænkelser og usikkerhed.
”På mindre end en uge har Ruslands invasion af Ukraine udløst en enorm humanitær menneskerettighedskrise, der har sendt mange mennesker på flugt og kan blive en af de værste katastrofer i nyere europæisk historie. Rusland krænker ikke bare et nabolands suverænitet og dets folk, det udfordrer også den globale sikkerhedsstruktur og udnytter dets skrøbelighed, herunder et dysfunktionelt FN’s Sikkerhedsråd. Der kommer til at være langvarige konsekvenser for os alle på grund af dette. Vi må ikke tillade, at aggression og krænkelser af folkeretten bliver det, der tegner dem”, siger Agnes Callamard.
Velkommen melding fra ICC
Den meget velkomne melding fra den internationale straffedomstols ICC’s anklager om, at hans kontor vil forsøge at åbne en undersøgelse af Ukraine, viser gerningsmændene bag krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Ukraine, at de hver især vil blive holdt ansvarlige for deres handlinger.
”Amnesty opfordrer alle stater, der har tilsluttet sig ICC, og det internationale samfund generelt til at samarbejde med ICC. ICC’s undersøgelse kan ikke gøre det alene”, siger Agnes Callamard.
”På dette tidlige stadie er indsamlingen og bevarelsen af bevismateriale altafgørende for, at fremtidige efterforskninger lykkes. Men det vigtigste er, at vi sikrer, at det tragisk stigende antal af krigsofre i Ukraine hører beskeden, at det internationale samfund allerede er fast besluttet på at sikre dem oprejsning for deres lidelser”.