Straffrihed, en forældet lovgivning og kønsstereotyper og myter i retssystemet står i vejen for retfærdighed for voldtægtsofre i Danmark. Det er konklusionen i Amnesty Internationals nye rapport om voldtægt i Danmark.
Selvom Danmark scorer højt på mange ligestillingsparametre, bliver tusindvis af kvinder hvert år udsat for voldtægt – uden at en gerningsmand bliver straffet for det.
I en ny rapport ”Give us respect and justice! Overcomming barriers to justice for women rape survivors in Denmark” afslører Amnesty International, hvordan kvinder og piger svigtes af en forældet voldtægtslovgivning og mødes af myter og kønsstereotyper, når de anmelder en voldtægt.
Mange voldtægtsofre vælger slet ikke at anmelde overgrebet af frygt for ikke at blive troet på eller på grund af manglende tillid til retssystemet.
Chokerende høj straffrihed
I udarbejdelsen af rapporten har Amnesty interviewet 18 voldtægtsofre samt repræsentanter for blandt andet politiet, justitsministeriet og advokatsamfundet.
Derudover har Amnesty gennemgået 94 domsafsigelser fra perioden maj 2017 – maj 2018, samt 353 henlagte sager, dvs. sager, der er blevet lukket af anklagemyndigheden, inden de kom for en dommer.
Det er på denne baggrund, at Amnesty International kan konkludere, at fysisk modstand mod overgrebsmanden er et af de punkter, der tillægges allerstørst vægt.
”At voldtægtsofferet har kæmpet fysisk imod, eller at der er tegn på vold, er altafgørende for om en voldtægtssag ender for en dommer, eller om den bliver henlagt, fordi man ikke mener, der er beviser nok til, at den kan komme i retten. Vi ved dog fra flere undersøgelser, at en typisk chokreaktion hos voldtægtsofre er at ”fryse” i overgrebssituationen. Derfor er vores lov simpelthen bygget på forkerte præmisser,” siger Helle Jacobsen, der er programleder for køn i Amnesty Danmark og researcher bag rapporten.
Det store fokus på tilstedeværelsen af vold skyldes den danske voldtægtslov, hvori det understreges, at der skal have været vold eller trusler om vold til stede, før det defineres som voldtægt. Amnesty mener derfor, at loven bør ændres, så man med en samtykkebaseret voldtægtslov i stedet sætter fokus på frivillighed.
Samtykkelov et vigtigt skridt på vejen
Trods nylige tiltag til at forbedre voldtægtsofres adgang til retfærdighed, er voldtægter i Danmark voldsomt underrapporterede, og selv når en voldtægt anmeldes, er chancen for sigtelse og dom meget lille.
Tallene for hvor mange kvinder, der årligt bliver udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, svinger fra ca. 5100 (ifølge Justitsministeriet) til ca. 24.000 (ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2018). I 2017 blev kun 890 voldtægter anmeldt til politiet – 94 af disse endte med en fældende dom.
”At indføre en samtykke-lov er et vigtigt skridt på vejen til bedre beskyttelse af voldtægtsofre i Danmark. Men lige så vigtigt er det, at vi gør op med de dybt indgroede fordomme, der hersker i retssystemet, og som medvirker til, at så mange sager henlægges, inden de kommer for en dommer. Vi kan se, at den manglende tillid til systemet, og frygten for ikke at blive troet på, fører til, at så få voldtægtsofre overhovedet går til politiet og anmelder,” siger Helle Jacobsen.
Flere af de 18 voldtægtsofre, som Amnesty har interviewet i forbindelse med rapporten, fortæller, at de fandt processen med at anmelde og den efterfølgende ventetid højest traumatiserende.
Nogle oplever, at de er blevet mødt med fordomme og victim-blaming. Andre fortæller, at frygten for ikke at blive troet på afholdt dem fra overhovedet at anmelde voldtægten.
Trods retningslinjer hos politiet om, hvordan man håndterer voldtægtssager, er den nuværende politipraksis inkonsistent og lever ofte hverken op til egne retningslinjer eller internationale standarder.
Mistænkeliggørelse
39-årige Kirstine forsøgte fire gange at anmelde en voldtægt hos politiet. Anden gang blev hun ført ind på et politikontor og advaret om, at hun kunne ryge i fængsel, hvis det hun fortalte, var løgn.
Hun fortæller Amnesty, hvordan dét at anmelde voldtægten, gav hende følelsen af skam og ydmygelse.
”Hvis jeg var 20 år gammel, ville jeg have droppet forsøget (på at anmelde, red.) efter første forsøg,” siger Kirstine.
En anden kvinde fortæller om sin oplevelse med at anmelde en voldtægt til politiet:
”Jeg var bare en 21-årig kvinde, der sad der, mens to fyre kiggede på mig og spurgte ’er du sikker på, du vil anmelde det her?’… jeg var bare en ung pige, der ”påstod” hun var blevet voldtaget.”
”Ved at ændre den forældede danske lovgivning for voldtægt og sætte en stopper for de negative stereotyper og victim-blaming, der i dag eksisterer i retssystemet, har Danmark muligheden for at ride med på den bølge, der lige nu skyller ind over Europa, hvor ni lande allerede har indført en samtykkebaseret lovgivning. Vi bør sikre, at intet voldtægtsoffer bliver nødt til at spørge sig selv, om voldtægten var hendes egen skyld eller tvivle på, om voldtægtspersonen vil blive retsforfulgt,” siger Amnesty Internationals generalsekretær Kumi Naidoo.
AMNESTYS ANBEFALINGER:
1) Danmark bør ændre sin voldtægtslov, så sex uden samtykke defineres som voldtægt. Det vil bringe loven i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder.
2) Voldtægt begået mod en nuværende eller tidligere partner bør være en skærpende omstændighed i straffeloven – ikke som nu, hvor det ofte bliver set som en formildende omstændighed.
3) Politi, anklagemyndigheden, dommere og bistandsadvokater, der arbejder med voldtægtsofre, skal sikres uddannelse for at forbedre forebyggelsen og efterforskningen af seksuel vold og undgå kønsstereotyper i efterforskningen.
4) Der skal sikres obligatorisk seksualundervisning til skole- og gymnasieelever, der også har fokus på samtykke og retten til at bestemme over sin egen krop.
5) Det skal sikres, at indvandrerkvinder på midlertidig opholdstilladelse eller på familiesammenføring, der ønsker skilsmisse som følge af vold, herunder seksuel vold, kan opnå uafhængig opholdstilladelse.
FAKTA:
Voldtægt i Danmark er voldsomt underrapporteret. Tallene for hvor mange kvinder, der årligt bliver udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, svinger fra ca. 5100 (ifølge Justitsministeriet) til ca. 24.000 (ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2018). I 2017 blev kun 890 voldtægter anmeldt til politiet – 94 af disse endte med en dom.
HVAD ER SAMTYKKE:
I den nuværende danske voldtægtslov er det tilstedeværelsen af vold eller trusler om vold, der afgør, om der er tale om voldtægt.
Med en samtykkebaseret lov er frivillighed omdrejningspunktet, og der sættes fokus på, hvad begge parter gjorde for at sikre sig, at der var samtykke.
Bevisbyrden skal stadig alene løftes af anklagemyndigheden. Den anklagede er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.
Istanbulkonventionen, som er Europarådets konvention, som skal beskytte piger og kvinder mod vold, kræver, at voldtægt skal defineres som sex uden samtykke. Danmark ratificerede konventionen i 2014 og er derfor forpligtet til at ændre sin lovgivning.