Amnesty roser Vestens modsvar til Rusland – men kritiserer, at andre regimer slipper for let

En mand skubber sin cykel gennem affald og ødelagde russiske militærkøretøjer på en gade den 6. april 2022 i Bucha, Ukraine.

Vesten skal med samme ildhu som i Ukraine gå i brechen for alvorlige menneskerettighedskrænkelser andre steder i verden, lyder det fra Amnesty International, der i organisationens årsrapport for kalenderåret 2022 gør status på den globale udvikling for menneskerettighederne.  

Ruslands invasion af Ukraine har ført til massefordrivelse, krigsforbrydelser, usikkerhed om verdens energi- og fødevaresikkerhed og udløst en af de værste humanitære kriser i Europas nyere historie. Et lyspunkt har dog været Vestens tydelige respons på krisen og mange staters klare fordømmelse af Ruslands aggression, den store opbakning til Den Internationale Straffedomstol (ICC) og beskyttelsen af ukrainere på flugt.

Sådan lyder det fra Amnesty International i sin årsrapport, der i år gør status på menneskerettighedernes udvikling i 156 lande i kalenderåret 2022.

Stater kan ikke det ene minut kritisere menneskerettighedskrænkelser og så i det næste billige lignende overgreb, blot fordi deres egne nationale interesser er på spil. Det er samvittighedsløst, og det underminerer selve vævet i de universelle rettigheder

Agnes Callamard

Men verdens største menneskerettighedsorganisation løfter samtidig en pegefinger over for en række af de vestlige lande, som med rette arbejder for at beskytte menneskerettighederne i Ukraine, men over for andre regimer end Putins Rusland ikke udviser en tilsvarende politisk vilje til at stå vagt om menneskers basale rettigheder:

”Modsvaret til Ruslands invasion af Ukraine har vist os, hvad der kan gøres, når den politiske vilje er til stede. Vi har set global fordømmelse, efterforskning af krigsforbrydelser og åbne grænser for mennesker på flugt. Disse tiltag bør tjene som et eksempel for, hvordan vi håndterer enhver massiv krænkelse af menneskerettighederne”, siger Agnes Callamard, generalsekretær i Amnesty International.

Desværre viste udviklingen i 2022, at flere stater opererer med forskellige standarder, når det kommer til forsvaret for menneskerettighederne, mener Amnesty International. Organisationen fremhæver blandt andet, hvordan det internationale samfund har svigtet i håndteringen af kriserne i Myanmar og Etiopien, ligesom stater som Saudi-Arabien, Egypten, Israel og Kina er sluppet for let fra nødvendig og berettiget kritik af massive og systematiske krænkelser i landene.

Artiklen fortsætter under billedet.

En kvinde står foran de israelske sikkerhedsstyrker, der affyrer gummikugler for at sprede palæstinensiske stenkastere midt i sammenstød i byen Hebron på Vestbredden den 9. februar 2022.
En kvinde står foran de israelske sikkerhedsstyrker, der affyrer gummikugler for at sprede palæstinensiske stenkastere midt i sammenstød i byen Hebron på Vestbredden den 9. februar 2022.

”Stater kan ikke det ene minut kritisere menneskerettighedskrænkelser og så i det næste billige lignende overgreb, blot fordi deres egne nationale interesser er på spil. Det er samvittighedsløst, og det underminerer selve vævet i de universelle rettigheder”, siger Agnes Callamard.

Amnesty International bemærker også, at mens EU-landene med rette bød ukrainske flygtninge velkommen og tilbød dem beskyttelse, bolig, uddannelse og adgang til sundhedsydelser, forsøgte flere lande samtidig at lukke grænserne for mennesker på flugt fra krig og undertrykkelse i lande som Syrien, Afghanistan og Libyen.

”Hvis Ruslands aggressionskrig fortæller os én ting om verdens fremtid, så er det vigtigheden af, at vi effektivt og konsistent bekender os til en regelbaseret international orden. Under det kaos, som de aktuelle globale magtkampe skaber, må vi ikke tabe menneskerettighederne. De bør i stedet guide os igennem den stadigt mere usikre tilstand, som verden befinder sig i”, siger Agnes Callamard.

Stater angriber kvinders rettigheder

Amnesty Internationals årsrapport samler organisationens research og arbejde i det foregående kalenderår og gør på den baggrund status over den globale udvikling og regionale trends for menneskerettighederne. I årsrapporten for 2022 indgår 156 lande, hvor Amnesty arbejdede sidste år.

Blandt de væsentligste negative trends, som Amnesty International bemærker, er undertrykkelsen af kvinders rettigheder i flere lande.

Artiklen fortsætter under billedet.

I Afghanistans hovedstad Kabul kan man se et vægmaleri af kvinder med skriften "Afghanske kvinder vil ikke tie mere". Billedet er taget den 10. januar 2023.
Et vægmaleri af kvinder, hvor der står “Afghanske kvinder vil ikke tie mere”. Maleriet er afbildet langs en gade i Kabul. Taget den 10. januar 2023.

I Afghanistan skete der under Taliban-styret en markant forringelse af kvinders og pigers ret til at træffe beslutninger om eget liv, deres ret til uddannelse, ret til arbejde og adgang til offentlige steder.

I Iran arresterede moralpolitiet med vold Masha Amini, som få dage efter døde i myndighedernes varetægt efter troværdige beskyldninger om tortur. I de omfattende og stadigt igangværende protester efter hendes død, er mange flere kvinder og piger blevet fysisk skadet, tilbageholdt eller dræbt.

I USA omgjorde landets Højesteret en forfatningsmæssigt garanteret ret til abort, og inden årets udgang havde flere delstater indskrænket adgangen til abort.

I Polen blev aktivister retsforfulgt for at hjælpe kvinder med at skaffe abortpiller.

”Staters drift efter at kontrollere kvinders og pigers kroppe, deres seksualitet og deres liv skaber en forfærdelig kæde af vold og undertrykkelse. Det forkrøbler kvinders potentiale”, siger Agnes Callamard.

Amnesty International finder dog håb i, at kalenderåret 2022 også gav eksempler på exceptionelt mod:

”Kvinder i Afghanistan gik i fælles front imod Taliban, og iranske kvinder trodsede offentligt tildækningsforbuddet og klippede deres hår af i protest. Det bør minde magthavere om, at vi aldrig vil lade os reducere til stiltiende tilskuere, når vores værdighed, lighed og frihed er under angreb”, siger Agnes Callamard.

Danmark i årsrapporten

Også Danmark er blandt de 156 lande, som individuelt behandles i rapporten. Og her er der både ris og ros. Amnesty roser regeringen for at sikre beskyttelse af ukrainske flygtninge, og for at bringe voldtægtslovgivningen endnu mere i tråd med internationale anbefalinger.

Kritikken af Danmark går bl.a. på, at Lov L38 (den tidligere såkaldte ”ghettolov”) diskriminerer danskere med anden etnisk baggrund, at man fratager opholdsgrundlaget for syrere og afghanere, der ender på udrejsecentre, samt ikke-proportionel masseovervågning i strid med EU-lovgivning.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Den 10. december 2021 overleverede Mahmoud Almohamad (th) og Amnestys generalsekretær Vibe Klarup 95.055 underskrifter til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i protest mod den danske regerings inddragelse af syreres opholdstilladelser. FOTO: John Nielsen

Amnesty er også bekymret for det danske kursskifte på udenrigsområdet, hvor udenrigsministeren vil købe våben fra Israel, og hvor danske producenter af våbenudstyr igen kan eksportere radarsystemer, softwarekomponenter og lignende til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

”Vi og andre har gentagende gange dokumenteret, hvordan disse våben bruges af Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater til at begå krigsforbrydelser i Yemen i form af angreb på beboelsesejendomme, skoler og hospitaler. Danmark bør holde sig langt væk fra eksport til disse lande, hvis vi ikke vil ende med, at dansk våbeneksport understøtter alvorlige menneskerettighedskrænkelser,” siger Vibe Klarup, generalsekretær i Amnestys danske afdeling.

Fakta om årsrapporten

156 lande optræder i rapporten for 2022/2023.

I 60 % af landene blev demonstranter eller fængslede mishandlet eller tortureret

I 19 % af landene blev der indført ny lovgivning, der begrænser retten til at demonstrere

I 54 % af landene brugte politiet overdreven magt mod fredelige demonstranter

I 21 % af landene blev demonstranter dræbt af politiet

I 17 % af landene forsøgte myndighederne at blokere for adgangen til internet eller sociale medier for at forhindre planlæggelsen af protester

Download rapporten her > 

Kilde: Amnesty International

For yderligere kommentar, kontakt venligst:
Presseteamet i Amnesty Danmark
Tlf. 25 65 20 85
Presse@amnesty.dk