Den Olympiske Flamme for Vinter-OL i Sochi er netop blevet tændt. Derfor lancerer Amnesty International en global kampagne mod de tiltagende krænkelser af menneskerettighederne i Rusland.
”Den Olympiske flamme vil kaste lys på de overgreb på menneskerettighederne, som myndighederne ønsker at skjule bag den festlige facade. Der er vigtigt, at alle de, som tager del i OL, er opmærksomme på de restriktioner, som de russiske myndigheder har pålagt civilsamfundet og befolkningen generelt og bruger deres indflydelse til at modsætte sig dem,” siger John Dalhuisen, chef for Ammnestys arbejde i Europa og Centralasien.
Amnestys sektioner over hele verden vil bruge anledningen til at protestere over og skabe opmærksomhed om krænkelserne af ytringsfriheden, retten til at forsamles frit og foreningsfriheden i Rusland.
”Enhver, der har menneskerettighederne kært, alle, der tager del i De Olympiske Lege, herunder dem, der er involveret i organiseringen og udførelsen, skal tale åbent om krænkelserne af retten til ytringsfrihed, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed.” siger John Dalhuisen.
Amnestys vil sætte fokus på følgende sager:
- Tre samvittighedsfanger, Vladimir Akimenkov, Artiom Saviolov og Mikhail Kosenko, som har været fængslet i over 1 år udelukkende for fredeligt at have brugt deres ret til at ytre sig frit og at forsamles frit. De er blandt 13 fanger, som afventer en retssag, efter at de havde protesteret på Bolotnaya pladsen i Moskva, som en efterfølger af de eget anfægtede valg til parlamentet og den russiske præsident valgkamp i 2011 og 2012.
- Lovgivning, der begrænser fredelige protester og pålægger høje bøder af arrangørerne af demonstrationer for overtrædelse af en meget restriktiv liste over regler og forordninger, der ofte vilkårligt anvendes. I 2013 er mere end 600 mennesker blevet anholdt i løbet af 81 forskellige begivenheder i og omkring Moskva alene.
Lovgivningen fra 2012, der omhandler ”fremmede agenter”, har udløst en stramning om NGO’ernes arbejde over hele landet, herunder inspektion af Amnesty Internationals kontor i Moskva. Retssager rejst af anklagemyndigheden mod NGO’erne har resulteret i heftige bøder til flere organisationer og deres ledere. Mange flere NGO’er i hele Rusland er blevet pålagt det officielle krav om at registrere sig som “fremmede agenter” eller er underlagt lignende sanktioner. - Den homofobiske lovgivning indført i 2013, der anvendes til at begrænse retten til ytrings og forsamlingsfrihed for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transseksuelle og intersex personer (LGBTI), og som allerede har tilskyndet til homofobisk vold i hele Rusland. LGBTI arrangementer er blevet afbrudt af mod-demonstranter og forbudt af myndighederne. Deltagerne er tilbageholdt for at fremme “propaganda af ikke-traditionelle relationer blandt mindreårige”. Enhver overtrædelse af loven, herunder af udlændinge, risikerer bøder på op til 3.000 US Dollars.
- Manglen på effektiv efterforskning af mordene på journalister og menneskerettighedsaktivister. Anna Politkovskaya blev skudt i 2006, men hjernen bag hendes drab er aldrig blevet identificeret. Ingen har været retsforfulgt for drabene på Natalia Estemirova, Khadzhimurad Kamalov og Akhmednabi Akhmednabiev, blandt andre.
”De Russiske myndigheder må ikke få held til at bruge De Olympiske Lege, der vises på tv-skærme over hele verden, som et røgslør for deres overgreb mod menneskerettigheder i hele landet. Ethvert forsøg af de Russiske myndigheder på at bruge det Olympiske Charter som grundlag for at forbyde individer eller aktivister i generelt at engagere sig i fredelige og legitime demonstrationer vil ikke kun falde udenfor det omhandlede forbud i charteret, men også krænke standarder for retten til ytringsfrihed, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed,” siger John Dalhuisen.