Interview med Amnestys researcher Mustafa Qadri, som har mødt de migrantarbejdere, der bygger stadioner og hoteller til VM-slutrunden i Qatar i 2022.
Artiklen er bragt i medlemsbladet AMNESTY #2 2016
Tekst: Ole Hoff-Lund
Foto: Amnesty
Adskillige udenlandske journalister er blevet tilbageholdt og chikaneret af myndighederne. Hvordan gennemførte du flere hundrede interview med migrantarbejdere?
Det er en stor udfordring at lave research om migrantarbejdere i Qatar. Sidste år blev jeg tilbageholdt af politiet efter et interview med arbejdere, der boede under ekstremt dårlige forhold i overfyldte arbejdslejre. Et hold fra BBC blev anholdt få minutter efter, at de havde interviewet mig i Doha. Under sådanne betingelser arbejder vi med størst mulige etiske og sikkerhedsmæssige hensyn. Vores væsentligste bekymring er, at de arbejdere, vi interviewer, ikke bliver udsat for yderligere overgreb.
Hvad overraskede dig mest, da du besøgte arbejdslejrene og byggepladsen ved Khalifa Stadion?
Det gjorde de forfærdelige forhold, som arbejderne er indkvarteret under. Få timer tidligere havde jeg besøgt Khalifa Stadium og et stort shopping center med masser af luksusforretninger. Kontrasten var enorm. Jeg var også overrasket over den ukuelighed, jeg mødte blandt disse mænd, der er rejst dertil i håb om et bedre liv for dem selv og deres familier. Mange af dem havde lyst til at rejse hjem. Men de fleste sagde, at de ville fortsætte arbejdet for at skabe en bedre fremtid for deres nær- meste. De ønskede bare at få den løn, de var blevet lovet, og at blive behandlet med værdighed og respekt.
Hvilket interview berørte dig mest?
Der var mange, men en af dem, jeg kommer til at tænke på, er Deepak, en metalarbejder på Khalifa Stadium. Han sagde:
”Mit liv her er som et fængsel. Arbejdet er hårdt, og vi arbejder mange timer i den bagende sol hver dag. Da jeg første gang klagede over forholdene kort efter min ankomst til Qatar, sagde min chef: ’Du kan godt klage, men det får konsekvenser. Hvis du vil blive i Qatar, så ti stille og pas dit arbejde’. Nu er jeg tvunget til at blive i Qatar og knokle videre”.
Hvordan vil du beskrive det dybe misforhold, at fattige migrantarbejdere udfører slavelignende arbejde i verdens rigeste land?
Det kan ikke retfærdiggøres. Ingen kan hævde at være uvidende om forholdene i Qatar – mindst af alle qatarerne og FIFA. Verden holder øje, og det globale fokus rummer betydelige muligheder for positive forandringer. Jeg tror stadig på, at Qatar og FIFA kan tage de nødvendige skridt, der skal til, for at respektere de basale rettigheder for de over 1,7 millioner migrantarbejdere. De mænd og kvinder udgør rygraden i Qatars økonomi og samfund.
Hvad får dig til at tro på forandring?
Sidste gang jeg mødte repræsentanter for FIFA var bogstaveligt talt på sidelinjen af en fodboldbane i Qatars hovedstad, Doha. Jeg fortalte FIFA-præsident Gianni Infantino, at han var nødt til at handle hurtigt, fordi mænd og kvinder lige nu lider under Qatars umenneskelige arbejdslove. Få minutter senere, under Infantinos pressekonference, annoncerede han, at FIFA nu nedsætter en uafhængig kommission, der skal holde øje med forholdene for migrantarbejdere på de officielle VM-byggerier. En anden FIFA-repræsentant fortalte, at FIFA helt indtil sidste år ikke mente, at de havde noget ansvar for menneskerettighederne i forbindelse med byggerierne til VM i Qatar. Det var en utrolig, men meget velkommen indrømmelse af, at FIFA ikke har gjort nok hidtil.