Børn, kvinder og mænd, der tilhører den forfulgte rohingya-minoritet i Myanmar, bliver udsat for umenneskelige lidelser og afpresning fra menneskesmuglerne, når de forsøger at flygte over havet. Tusindvis er omkommet eller solgt til tvangsarbejde, advarer Amnesty.
Tusindvis af rohingyaer, der tidligere på året flygtede fra forfølgelse og overgreb i Myanmar, fortæller om uhyrlige overgreb, vold, drab og pengeafpresning, mens de var i menneskesmuglernes kløer ombord på de både, der skulle bringe dem i sikkerhed i lande som Indonesien, Thailand og Malaysia.
Amnesty har mødt og interviewet over 100 rohingyaer, som har opnået beskyttelse i Indonesien, og de beskriver, hvordan menneskesmuglerne forsøgte at afpresse bådflygtningenes familier for løsepenge, mens de befandt sig på åbent hav. Mange har overværet flygtninge, der blev skudt af besætningsmedlemmer eller smidt over bord, hvis familierne på fastlandet ikke gav efter for menneskesmuglernes telefoniske krav og betalte omkring 10.000 kroner i løsesum. Andre døde på grund af tørst, sult eller sygdom. Det dokumenterer Amnesty i rapporten ”Deadly Journeys: The Refugee and Trafficking Crisis in Southeast Asia”.
Banket med køller
Bådflygtningene fortæller, hvordan de opholdt sig i månedsvis på bådene og blev gennemtæsket af besætningsmedlemmerne, som derefter kontaktede de pårørende med krav om penge. En 15-årig pige fortæller, at menneskesmuglerne ringede til hendes far i Bangladesh og krævede penge, mens de tæskede hende, så faderen kunne høre hendes skrig.
Stort set alle de bådflygtninge, Amnesty har mødt, har selv oplevet at blive banket med jernstænger eller køller ombord på bådene. I nogle tilfælde stod mishandlingen på i timevis. Nogle blev banket, fordi de bad om mad og drikke eller bad om at komme på toilettet. Mange har stadig fysiske og psykiske skader efter den daglige vold. En 15-årig dreng beskriver volden som systematisk og koldblodig: ”Om morgenen fik du tre slag. Om eftermiddagen fik du tre slag. Om natten fik du ni slag”.
Sygdom og underernæring
De flygtede rohingyaer var stuvet sammen på overfyldte både under umenneskelige og nedværdigende forhold. Bådene var ofte så fyldte, at flygtningene var nødt til at sidde ekstremt sammenpresset i måneder ad gangen. En lokal fisker, der hjalp med at redde bådflygtningene ud for den indonesiske kystby Aceh, fortæller, at stanken fra lastrummene var så stærk, at han ikke kunne gå ombord.
Mad og vand var hårdt rationeret – typisk fik flygtningene kun én kop ris om dagen. Mange af de rohingyaer, der nåede i land i Indonesien, var så afkræftede, at de havde svært ved at gå, og de led af underernæring, dehydrering, bronchitis og influenza.
Tusinder forsvundet
Ifølge FN døde mindst 370 bådflygtninge i perioden januar til juni 2015, da hverken Thailand, Indonesien eller Malaysia ville tage imod dem, men derimod trak bådene til havs igen. Amnestys research antyder, at det virkelige dødstal formentlig skal tælles i tusinder. Øjenvidner har set dusinvis af både fyldt med flygtninge på havet, men kun fem både ankom ifølge FN til Malaysia og Indonesien, der til sidst gav efter for internationalt pres og lod bådene komme i land.
Amnesty vurderer, at tusindvis af flygtninge er forsvundet. De er enten døde under rejsen og smidt i havet, eller de er blevet solgt til tvangsarbejde.
”De daglige fysiske ydmygelser af rohingyaerne ombord på disse både er næsten for grumme til at beskrive med ord. De slap væk fra deres desperate situation i Myanmar, men de har kun formået at bytte det ene mareridt ud med et andet. Selv børn blev udsat for mishandling og vold. Den chokerende sandhed er, at de flygtninge, vi har talt med, er ’de heldige’. Utallige andre er forsvundet på havet eller er blevet solgt til tvangsarbejde”, siger Anna Shea, der er flygtninge-researcher i Amnesty International.
Desperat situation
Rohingyaerne flygter i tusindvis for at opnå beskyttelse fra de overgreb, de oplever i det nordvestlige Myanmar, hvor mange er overladt til ekstremt dårlige forhold i flygtningelejre. Den lille muslimske minoritet udgør kun omkring tre procent af befolkningen i Myanmar, men de har ikke statsborgerskab og har ikke lige adgang til skoler, sundhed og arbejde. Alligevel opfatter mange nationalistiske buddhister i landet rohingyaerne som en trussel mod statens sikkerhed.