Belejret ukrainsk by nærmer sig en humanitær katastrofe

Indbyggerne i Izium i det østlige Ukraine gemmer sig i kældre og er ved at løbe tør for mad og vand på grund af de russiske styrkers konstante bombardementer, dokumenterer Amnesty med ny research.

”Vi tilbragte seks dage i kælderen. Den er meget lille, så du kan kun stå op; det er umuligt at ligge ned. Så snart der var en pause i bombardementerne, skyndte vi os ud for at få nogle æg fra hønsene. Vores barn var sulten, fordi vi stort set ikke fik noget at spise. Vi havde kun tørt brød, æbler fra kælderen, pickles på dåse og syltetøj. Vi kunne ikke få andet mad nogen steder fra; vi kunne ikke forlade vores hus. Alt var under beskydning”.

Sådan fortæller Natalia, der lige som resten af indbyggerne i den østukrainske by Izium har levet under belejring siden den 28. februar på grund af de konstante russiske bombardementer.

Nu står byen over for en humanitær katastrofe, viser ny research fra Amnesty.

Mellem 9. og 12. marts interviewede Amnesty 26 indbyggere kort efter, de var blevet evakueret til byen Svyatohirsk i Donetsk-regionen, som hovedsageligt er under ukrainsk kontrol og har været under konstant russisk beskydning.

De tilbageværende indbyggere i Izium gemmer sig i deres kældre og er ved at løbe tør for mad og vand. De fleste beboelsesområder i byen har heller ikke længere elektricitet, gas, varme og mobilkommunikation som følge af angrebene.

Desperate indbyggere


”Mange små byer og landsbyer i Ukraine bliver udsat for nådesløse angreb, og deres desperate indbyggere bliver enten fanget i krydsilden eller er under belejring af de angribende russiske styrker”, siger Marie Struthers, der er chef for Amnestys Østeuropa og Centralasien-kontor.

”De vidnesbyrd, som vi har indsamlet fra Izium, fortæller om de rædsler, byens civilbefolkning har været udsat for; fanget i deres kældre med næsten ingen mad og vand og under konstante angreb. Izium og andre byer i frontlinjen har nu hårdt brug for humanitære korridorer for at sikre en sikker evakuering af de civile, der ønsker at forlade byen, og for at der kan leveres humanitære forsyninger til dem, der bliver i den”.

Der blev første gang rapporteret om russiske angreb på Izium den 28. februar, og byen har været udsat for konstante raketangreb siden 3. marts. Ifølge hovedkontoret for den ukrainske chefanklager blev otte civile – herunder to børn – dræbt under angrebene den 3. marts, der også medførte betydelige ødelæggelser af byens centrale hospital. Der er blevet rapporteret om flere dødsofre siden da.

Alt var under beskydning

Indbyggere har fortalt Amnesty, at russiske styrker udførte angreb, som dræbte og sårede civile og ødelagde eller skadede civil infrastruktur som huse, skoler, børnehaver, madbutikker og lægehuse. Nogle af angrebene ser ud til at have været vilkårlige og dermed ulovlige.

Satellitbilleder fra den 12. marts, som Amnesty har gennemgået, viser tydeligt kratere og ødelæggelser tæt på skoler og hospitaler.

Læs også: Sådan dokumenterer Amnesty potentielle krigsforbrydelser i Ukraine

Svitlana, en 72-årig internt fordrevet kvinde, har boet i Izium efter at være flygtet fra Donetsk, som har været kontrolleret af russisk-støttede væbnede grupper siden 2014. Hun fortalte Amnesty:

”Da de begyndte at bombe os 3. eller 4. marts, kunne vi ikke længere gå udenfor. Der blev affyret raketter dag og nat. Hvis dette fortsætter få dage længere, vil det være ovre med byen og dens indbyggere”.

Siden angrebene begyndte, og adskillige købmandsbutikker blev lukket eller ødelagt, har Iziums indbyggere været fuldstændig afhængige af humanitær hjælp og den mad, de har kunnet få af andre.

Tetyana, der gemte sig i et beskyttelsesrum med sin fem måneder gamle baby, sagde:

”Da vi forlod byen, var der tre femliters beholdere med vand tilbage til 55 mennesker. Jeg ved ikke, hvordan de skal overleve”.

Hårdt brug for humanitære korridorer

Humanitær hjælp og brød er blevet sporadisk leveret til byen. Men på grund af knapheden og manglen på kommunikation er det kun nået frem til få civile – og hovedsageligt dem, der gemmer sig i de større beskyttelsesrum, som ofte befinder sig på skoler.

To af de interviewede fortalte Amnesty, at de blev fanget i krydsilden, da kampene bragede løs i byens beboede områder. En mand sagde, at adskillige ukrainske soldater – som ville kunne betragtes som legitime mål ifølge krigens love – havde base i en af lejlighederne i deres bygning, der blev angrebet. Andre Izium-indbyggere fortalte Amnesty, at der ikke var militærbaser eller andre militære mål i nærheden af deres udbombede nabolag.

Ifølge lokale kilder betød konstante angreb og indirekte beskydning, at de lokale myndigheder den 9. marts kun kunne evakuere 250 mennesker i stedet for de planlagte 5000. 10. marts blev yderligere 2000 mennesker evakueret. Sammen med lokale myndigheder benyttede frivillige og aktivister private biler til at få folk ud af byen. Mange civile, primært ældre mennesker og mennesker med handicap, valgte at blive eller var ikke i stand til at tage af sted.

Folkeretten forbyder angreb på civile

Folkeretten forbyder bevidste angreb på civile og civile steder, såvel som vilkårlige og uforholdsmæssige angreb. Russiske styrker skal træffe så mange foranstaltninger som muligt for at skåne civile og civile steder. Ukrainske styrker bør også træffe så mange foranstaltninger som muligt for at beskytte den civile befolkning og civile steder under deres kontrol fra følgerne af angreb. De skal især undgå at operere fra civile nabolag, hvor de kan tiltrække angreb, som kan skade civile og civile objekter.

Amnesty har tidligere krævet, at der etableres sikre humanitære korridorer for civile, der har fået ødelagt deres hjem eller frygter for deres liv på grund af de russiske bombardementer.

Amnesty betragter den russiske invasion af Ukraine som en aggressionshandling.